Psychedelia.dk

Jeg kan mærke der er noget galt med verdenen.
Jeg har følt det hele mit liv.
Der ER noget galt med verdenen!
Jeg ved ikke hvad det er, men jeg bliver ved med at føle det.
Som en splint i min hjerne.
Det driver mig til vanvid
Jeg føler mig som en slave,
Jeg føler jeg er født ind i trældom,
Jeg føler jeg er født ind i et fængsel!
- Matrix (mere eller mindre, har skrevet det om, men ideen kommer derfra)
Og...

I tågen kommer jeg gående,
Frygt ikke!
for jeg er blot en skygge af mig selv.
- Spike Wolf

det er sådan jeg ser verdenen... jeg ved jeg er her, men føler det ikke... føler jeg lever mit liv i den her verden, men høre til i anden... Føler mig tom uden rigtigt at kunne mærke det..
jeg føler jeg burde udrette noget, ændre verden... til noget bedre... men hvad er bedre..? For sådan som jeg ser verdenen, sådan som jeg gerne vil have denne verden til at være, er ikke sådan alle vil have den... jeg vil skabe den perfekte verden, men hvordan kan jeg gøre det uden alle er tilfredse...
Alligevel føler jeg det er en opgave... føler at denne verden jeg bliver ved med at føle tilstedeværelsen af har givet mig en mission, en umulig mission om at gøre verden til et bedre sted...
Vi lever i en verden hvor menneskelige værdier ikke længere betyder noget, hvorfor skal vi så forsætte med at leve..? hvis ikke mennesket, hvis ikke vores brøde og søstres personligheder betyder noget længere, hvad betyder så noget.?
materialer, penge og kontrol undertrykker det frie mennesker..! hvorfor..?! Fordi så kan få mennesker være tilfredse, tilfredse over at have magt... er det ikke på tide der bliver gjort noget..?
Hmm... verdenen er et forvirrende og kaotisk sted... ja elektronik er en fantastisk gave, men hvad er prisen for det..? vi bliver mere og mere indelukket i vores eget liv, vi tør ikke længere bevæge os ud og møde nye mennesker... eller er det fordi vi ikke gider, er det fordi mennesket er blevet så dovent..?
vi skaber relationer til andre mennesker uden enlig at kende dem, se hvad konsekvensen er. Fordomme, vrede og ligegyldighed... racisme for et... folk flygter til vores land fordi der hvor de bor er der krig, hungersnød eller undertrykkelse.. vi lever i et land hvor vi har det godt... de burde være mere end velkommen, det er vores brøde, vores søskende... nogle af dem der kommer til landet under en brøkdel er nogle klaphatte, men resten.. flinke mennesker der bare gerne vil have et liv og en tilværelse til at fungere, men nogle mennesker gør det svært for dem, bare fordi.. ja fordi de har en anden hudfarve... flere og flere fordomme og mere og mere diskrimination kommer ind i vores verden, desværre for at blive... men er det sådan en verden vi skal leve i..?
i takt med menneskets teknologiske udvikling er der og kommet flere og flere psykiske lidelser til... hvorfor...? fordi vi skaber afhængigheder vi ikke har brug for...
i dag er det lettere at få en diagnose end nogen sinde før..? hvorfor det..? er det ikke vores naturs måde og sige der er et problem i denne verden...? burde vi ikke reagere på det...? eller er det simpelt fordi flere og flere mennesker VIRKELIG ser hvad der er problemet med dette samfund, denne verden vi lever i og magthaverne bare vil have dem slået ned..? kender ikke svar på det selv, men syntes det er iøjefaldende...
hvorfor er hash ulovligt..? hvis man høre på systemet er det fordi det er et gate way drug... men er det nu også det..? mener det eneste jeg har lyst til efter jeg har røget en joint er mad og en mere... min teori på hvorfor hash er blevet ulovligt er fordi det får mennesket til at tænke uden for boksen... fordi det får mennesket til at åbne øjnene for hvordan verden virkelig er..?
Jeg føler en tomhed, den æder mig op indefra... jeg ved jeg burde være glad, har en sød kæreste, gode venner og mad på bordet hver dag... det burde da være nok, der er mennesker der har det værre end mig.. alene i dette land... men alligevel føler jeg denne tomhed, noget jeg har kæmpet med i åre vis... og jeg kan bare ikke fylde den ud...
er det fordi jeg ved jeg ikke er fri..? jeg mener VIRKELIG fri...? Men vil jeg nogen sinde blive det..?
Jeg har glemt min fortid, der er ikke mere jeg kan hente der... Min fremtid ser sort ud... og jeg kæmper for at beholde min nutid... er jeg virkelig den eneste der har det på den måde..? føl efter... virkelig..! jeg tror der er mange flere der har det på den måde... mange af den er måske ikke selv klar over det, fordi systemet er genial til at skabe den såkaldte "perfekte" verden vi lever i...
som sagt tidligere, ja vi i Danmark har det bedre end mange andre steder...
...
men helt ærligt... har vi det nu så godt som vi tror..?

kan i følge mig..?

- Spike

_________________
Jeg vil have en grøn leguan, jeg vil lære den og ryge cigar, så skal den kravle rundt i min lejlighed og synge: "smoke weed everyday" x3

godt skrevet
jeg kan godt følge dig spike!
vi er alle søskende under samme sol..

jeg har ikke et konkret svar, til gengæld har jeg har lavet en lille smiley analog der viser en af de mange måder hvorpå mennesket kan blive frarøvet dets frihed, delvist ufrivilligt:

sad but true..

_________________
legaliser frihed! °ºª -og løs problemerne istedet!

Du føler dig afmægtig og du er ikke alene... Nej vi er ikke frie skabninger (i mine øjne), vores valg derimod, er frie. Derfor er dit ypperste job som individ, at finde ud af, hvad du SELV synes der giver dit liv indhold, skide på hvad resten af samfundet synes om det og ellers bare blive fucking dygtig til det du har lyst til at blive dygtig til. Det er IKKE let, vi lever i en tid uden faste forventninger til os, uden en rettesnor i livet, vi er dømt til at skabe os selv og det er de færreste der er klar til dét - er man ikke klar når verden forventer det, bliver man syg, stresset og deprimeret. JA for helvede, vi har det skidegodt her i lille smørhuls-Danmark, påstår man andet har man offer-mentalitet. Det betyder dog ikke, at man som person kan være ude af stand til at skabe sig selv, men så må man have hjælp.
Verdenen har det i øvrigt fint, det er den måde mennesker behandler hinanden på, der er yderst underudviklet ifht. resten af vores samfundsstruktur.
Det eneste fængsel du er indsat i i denne her del af verden, er dit eget sind - ikke dermed sagt at det er lettere at slippe ud af end så mange andre celler... Håber du kunne bruge mine lommefilosofier til noget

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Man kan ikke få alle mennesker til at ændre adfærd. Så jeg behandler andre mennesker som jeg selv vil behandles, og håber at det smitter af på dem omkring mig. På det punkt ramte biblen plet imo

Bannerdude... din smiley parade giver lidt mening..! fed måde at sætte det op på enlig...

sonezel: Jeg giver dig ret i at vi som mennesker har frie valg, hvert valg har en konsekvens men det er sådan det er... som man siger, man kan ikke blæse og have mel i munden.
Jeg kan sagtens følge dig i at jeg bare skal gøre hvad jeg har lyst til, det er sådan jeg lever mit liv, sådan jeg har levet mit liv i mange år. Der er kun få mennesker der har indvirkning på hvad jeg har lyst til...
Men alligevel er der et eller andet der irritere mig, som jeg skriver i starten: "..som en splint i min hjerne.." jeg har det som om der sidder en lille irriterende splint i min hjerne jeg bare ikke kan få ud... jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at komme af med dem..
For at vende tilbage til det du skriver med at gøre hvad man har lyst til... Jamen jeg ved ikke ikke hvad jeg har lyst til, mit liv er et tomrum, jeg har kastet mig ud i mange ting, blevet pisse dygtig til flere forskellige ting for at presse mit liv til en mening, men det er der problemet kommer... føler uanset hvad jeg gør giver mit liv ikke mening... Et gammelt japansk ordsprog siger: "når du finder ti ting der er galt med verdenen, skulle du måske overveje det er dig der er noget glat med..." Indtil fornylig har jeg levet efter det.. jeg har sagt til mig selv, jamen det er ikke samfundet du skal ændre, men dig selv.. det gider jeg ikke mere, jeg har ændret så meget på mig selv gennem tiden jeg ikke længere ved hvem jeg selv er... Det har kun gjort ondt værre, derfor er jeg begyndt og tænke over det måske i bund og grund er samfundet der er noget galt med.. Jo mere jeg har snakket med folk om det, jo mere jeg har tænkt over det, jo mere er jeg blevet bekræftet i at det ikke kun er mig der mener samfundet er fucked..
Så sider og tænker over hvor mange mener enlig samfundet er fucked... der er nok flere end man skulle tro... Folk der den dag i dag er tilfredse med samfundet... er de virkelig så tilfredse som de tror...?
Jeg føler jeg er blevet stillet en opgave om at ændre samfundet til det bedre... men hvordan kan EN mand gøre det..? ikke en nem opgave... og alligevel tvivler jeg på om det er min opgave...
Tomheden bliver ved med at vende tilbage, det eneste der kan erstatte tomheden er vrede... men jeg kan ikke finde ud af om vreden skal rettes mod samfundet eller mig selv...

JuJu Monstah: vær mod din næste som du ønsker din næste skal være mod dig selv. det sagde, hvis man tror på den slags, jesus for 2000 år siden.. Ja det er et godt budskab... i bund og grund det eneste vi burde leve efter... men det gør vi ikke... hvorfor..? fordi der altid vil være nogen der vil udnytte det...
Men så er vi tilbage til det jeg skrev tidligere, man kan ikke skabe den perfekte verden, fordi vi er så forskellige...

Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver det her... og hvorfor jeg skriver det her... nok fordi jeg for det meste er skæv når de store tanker kommer og gennem livet har jeg erfaret at skæv filosofi tiest får det bedste svar, når svaret også er skævt...
jeg sidder så bare nu og tænker.. Er jeg så dømt til at være tom resten af mit liv... er jeg dømt til resten af mit liv og gå rundt med følelsen af ikke at have udrettet noget..? Bliver jeg straffet..? Hvorfor skulle jeg straffes..? jeg kan ikke finde ud af om det er en holdning jeg har skabt mig grundet massere af turbolens gennem mit liv.. eller om det er fordi verdenen, universet, virkeligheden... eller måske det der lægger bag virkeligheden har givet mig en opgave, en opgave om at flyde tomheden ud.. fordi den magt der har givet mig opgaven ved at når tomheden er væk er min mission fuldført... ved godt det lyder fucked... så fucked jeg selv har svært ved at fatte jeg tænker sådan, men jeg er 18 på renden til at blive 19 og når jeg siger den tomhed har været der de sidste 10 år, så lyver jeg ikke... jeg har prøvet og finde et svar, et logisk svar på det... er ikke lykkedes for mig endnu, det blandet med at jeg hele tiden føler tilstedeværelsen af en anden verden...
Jeg har en opgave..? men hvordan løser jeg den..?
grunden til jeg nok skriver det her, er for at finde andre der har det præsis som mig... for jeg tror vejen til at fylde tomheden ud er ved at finde løsningen sammen med andre der har samme tomhed, samme fornemmelse, samme overbevisning...

- Spike Wolf

_________________
Jeg vil have en grøn leguan, jeg vil lære den og ryge cigar, så skal den kravle rundt i min lejlighed og synge: "smoke weed everyday" x3

Jeg har det på nøjagtigt samme måde ofte. Du rammer virkelig hovedet på sømmet. Jeg har haft de præcis samme tanker på alle dine punkter. Du er langt fra den eneste.

Selvfølgelig er samfundet fucked up.. Hvis man kigger på mennesket gennem tiden, har vi aldrig haft det perfekte samfund og det har vi heller ikke nu. Det er meningen vi skal bevæge os tættere og tættere på det.
Tro mig jeg har haft det på samme måde som dig. Men det hjælper ikke at man hele tiden tænker på de ting man ikke kan ændre, fokuser i stedet på de ting man kan gøre noget ved.

Du er ikke alene med disse tanker og følelser !!!

Og jeg vil give dig fuldstændigt ret i, at vi lever i et sygt samfund. Personligt tror jeg, at jagten efter ophobning af penge og magt har erstattet det "rigtige" liv og adskildt os fra vores sande natur. Så måske lever vi i en slags matrix, men ...

Nogle gange kan en idé overtage ens bevidsthed ..........

Lad være med at tænke på elefanter!!

Hvad tænker du på nu ? Elefanter, ikke ?

Kan anbefale at gøre noget konkret ud af dine tanker. Find ligesindede og skab et politisk parti, hvis du synes vi lever i et skod samfund.

Personligt, så synes jeg at vores industrielle samfund har fjernet os fra vores plads i naturen, derfor dyrker jeg mine egne grøntsager. Prøv at forestil dig mit ansigt, når jeg nu om et par måneder kan høste mine egne tidlige kartofler. Det gir' mening for mig, og fylder det tomrum ud, som jeg selv kender alt for godt.

Du kan måske ikke revolutionere hele verden, men du KAN skabe et indholdsrigt og smukt liv for dig selv !

Håber mit input kan bruges til noget ....

JuJu Monstah og Rophe...
Jeg høre og forstår hvad i skriver, men igen vil jeg en og være besværlig... virker stædig, vil nogen måske sige... Men jeg HAR prøvet og skabe et liv med indhold.. gennem tiden har jeg: Været elite skytte, Lært at tegne rimelig godt, Været god nok guitarist at jeg har været i London, LA og en skod by i Japan for at spille, Malet, Skuespiller også på den kongelige scene, Kom ud med et snit på 11,4 i skolen, Hjulpet mennesker.. og der er sikkert mere... mange sætter et spørgsmålstegn ved at en så ung person har nået så meget, men når man ikke kender min historie, kan det være svært at forstå... men gennem en årrække gik jeg i seng klokken 2 og var oppe igen klokken 7... dels grunder jeg alligevel havde svært ved at sove, men også fordi jeg havde så mange ting jeg skulle nå... UANSET hvor meget jeg prøvede at opnå med mit liv, forblev det tomt... indtil den dag jeg ikke kunne klare det længere og blev psykisk ustabil.. jeg måtte tilbringe et år på en psykiatrisk afdeling, indtil jeg var klar til at blive lukket ud i virkeligheden igen... Min gamle psykiater prøvede at overbevise mig om at det var stress blandet med svigt fra barndommen... Men det passer ikke, jeg gik ned fordi jeg ikke kunne klare at have et liv fuld af ting jeg var gode til, men ikke føle jeg havde indhold i livet... Tomheden knækkede mig...
Jeg leder stadig efter en ting her i mit liv der kan give mig det indhold jeg har brug for, for at kunne skabe mig en tilværelse der ikke er flydt op af tomhed, men indtil den ting er fundet, går mine tanker på hvordan jeg kan ændre verdenen... måske det i sidste ende er den del der kommer til at give mit liv mening..? måske er min mening med livet at ændre samfundet...
Indtil andet er bevist er min mening med livet at dø... Ikke at jeg vil fremskyde den dag ved et selvmords forsøg, som mange mennesker omkring mig har været bange for... jeg vil bare være her... en skygge af mig selv, en skygge af verdenen... observere, tænke, vente... indtil den dag verden er så ustabil. at det menneske med mine tanker og holdning kan springe frem og ændre verdenen...
For det med at gå sammen med folk og gå ind i politik... jeg har ikke prøvet det, men kigger man gennem historien, er det mange år siden, mennesker med min holding havde noget at skulle ha sagt...
- Spike

_________________
Jeg vil have en grøn leguan, jeg vil lære den og ryge cigar, så skal den kravle rundt i min lejlighed og synge: "smoke weed everyday" x3

Jeg tror du skal lære at leve mere i nuet.
Ikke alle mennesker kan gøre en stor forskel i det store verdensbillede, men jeg er sikker på du allerede har gjort en stor forskel i en eller flere menneskers liv. Hvilket i mine øjne er lige så vigtigt.
Skru lidt ned for forventningerne til dig selv, for i realiteten er der ingen der ved hvorfor vi er her. Måske er vi her for at få mest muligt ud af livet, måske er vi her for at forplante os eller måske er vi her bare.
Jeg ved ikke hvordan dit hoved fungere, eller om du overhovedet kan bruge noget af det jeg skriver til noget. Men mit råd til dig er "Stop and smell the roses"

Lige mine ord ! (: hilsen Alex

Alle handlinger vi mennesker gør i livet er egoistiske - det er vores problem.
Hvis man skal være lykkelig bliver man nødt til at følge sine egne behov, men den vej er ekstremt svær at gå uden at pløkke en masse andre ned på vejen.
Er det bare mig eller tanken om karma skudt fuldstændig i jorden? Jeg har følelsen af, at hvis man prøver at være sød mod andre mennesker og gøre gode uegoistiske ting, så begynder folk at se en som offerrollen, og føler at de kan udnytte én.
Jeg ville fandeme ønske, at det lå til min natur at være en nar.
Jeg synes virkelig at mennsker er begyndt at blive uhyggelige.

I feel you man. Jeg har altid prøvet at følge den filosofi 'behandl andre som du selv ønsker at blive behandlet', men det er blevet udnyttet langt hen ad vejen. Jeg har haft så svært ved at gøre op med denne identitet, fordi jeg til tider har følt at for selv at blive glad , vil jeg være nødt til at lære hvordan man bare træder over andre mennesker - men det virker bare alt for langt ude! Og jeg ønsker ikke at være endnu en af de narrøve, der gør andres liv surt for selv at komme frem.

Survival of the fittest.

Som et slags levn fra en fjern tid, så sidder mentaliteten; at man skal tænke på sig selv før alle andre, netop for at sikre ens egen overlevelsen, fast i hovedet på masserne. Der er mange der dyrker deres egen fremdrift i livet uden sans for andres ve og vel. Og hvis de så endelig når en tid hvor de har behov for hjælp, jamen så nyder de gerne godt af andres medmenneskelig, indtil de igen er stærke nok til selv at fortsætte. Og det gør de så, uden at skænke det en tanke, at de måske også selv burde give tilbage igen.

Grådige, egoistiske, magtliderlige og manipulerende mennesker der når toppen igennem deres selviske handlinger er et potentielt problem for alle dem der bliver trådt på undervejs, som ikke kan bære presset.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Jeg er som så mange andre, også helt enig i dine tanker Spike Wolf, jeg er måske også selv lidt skør, men er nu ret så overbevist om at der er meget store krafter der gør alt hvad den kan for at bibeholde det forfærdelige samfund du selv beskriver, hvad man kan gøre ved det....aner det ikk, jeg tænker også at hvis jeg skal have mulighed for at ændre noget i dagens samfund så skal man jo nærmest op og være statsminister....eller redaktør på et meget stort blad....min største fremdrift i livet er at gøre op med det samfund du beskriver, men man ender ofte med en følelse af afmagt da man ikke aner hvad man egentlig skal stille op.

sætter du dig ud over resten af verdnen og forholder dig til hva du kan gøre "alene" er du lost. klart nok.. Planeten ekspandere eksplosivt i befolknings tilvækst og vi kan ikke finde ud af at holde sammen på et menneskeligt plan.. Nej det handler om penge, magt og præstige. vi kan ikke individuelt forandre verdnen. vi er nød til at stå sammen i samhørighed og masse, hvis vi skal ha en chance.. Men frekvensen fra universets sang er kommende og vi vil vide før eller siden.. måske ikke d 21/12 som mayerne har forudsagt. men frekvensgrundlaget bliver født der i og med mælkevejens akvætor står paralelt med vores solsystem og frekvensen "i energi" vil der efter stige igen. og måske vil vi kunne finde ud af der efter at vores egoer hver i sær har brug for hinanden og her snakker jeg ikke om tosomhed men mangfolklighed.. en person kan ikk en million kan lidt men alle kan vi alt..

_________________
Love, Light and Peace

nej overhovdet ikke kan selv relatere mig rigtig meget til emnet og har selv tit siddet og tænkt over det selv før jeg røg og drak alcohold

der hvor det oftest iritere mig mest er feks i byen hvor man måske danser på et gulv og lige pludselig efter 5 minutters dans stopper op og tænker over hvor latterligt og tomt det egentlig er .... sådan helle alcohold feste delen (bare for og nævne et eksemple)

personligt tror jeg at hvis vi kunne lave et samfund hvor politikere blev erstatet af filosofere... muligvis kunne være en løsning

det føles som om der er en anden paralel eksiterende verden som nogle gange føles lang mere virkelig end den jeg fysisk befinder mig i
jeg er begyndt og ryge lidt meget for tiden men disse tanker og idder kommer fra længe før og har måske benytted mig lidt for tit af en pind til og dulme alle tankerne så de kan tages en af gangen frem for og blive overvældet på engang

hvis du starter et politisk parti så for du sku min stemme... havde en gang en pige der hvar ekstrem glad for SF

og har gennem det kendskab lært om politik og fundet ud af hvor meget lort politikere endelig fyrere af XD

Nej, og samfundet er på sin yderste spids, det bobler blandt de unge. Du skal blot søge de rette steder.

_________________
He whom meddles through the mind of others – He whom interpret the way of living – He whom deliberately chooses an ascetic life – He whom enlighten others to enlarge their mind – He whom indulge – He shall no longer fear death.

Spot on bro <3

Du er absolut ikke den eneste

_________________
It is no measure of health to be well adjusted to a profoundly sick society. ~ Jiddu Krishnamurti
The only true wisdom is in knowing you nothing. ~ Socrates
We cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them. ~ Albert Einstein
You cannot teach a man anything, you can only help him to find it within himself. ~ Galileo Galilei

Kære ven,
det er så nemt at brænde sig selv ud på frustration og vrede over samfundet. Og jeg ser mange gode sjæle som sidder fast i den selv samme aggression som deres modstandere, og råber i afmagt, frustration og selvretfærdiggørende harme.
Verden vil altid passe til den følelse man sender i mod den. Husk på at du (vi!) er skabere, og jo mere vi fortæller hinanden at vi er ofre, jo mere bliver vi det!
Kig forbi din vrede, og se istedet på værdierne! Se med hjertet og forståelsen og elsk din modstander tilbage til helheden. Jeg siger ikke at vi skal overse eller ignorere overgrebene i denne verden. Jeg siger at vi skal se på dem med nye øjne, - med forståelse, medfølelse og kærlige øjne, der inddrager alle i bevidsthedens lys, frem for at fordømme og holde dele af (fælles)bevidstheden i skygge. Jo flere der gør det, jo mere vil det tage om sig!

Jeg tror vi kan gøre så meget mere end blot at stå og råbe i afmagt og smerte: Vi kan for eksempel begynde at meditere eller ryge en joint eller tage svampe eller noget helt tredie der åbner for bevidstheden. Og her kan man begynde at tage sin tilstand alvorligt og se med nye øjne på hvad det egentlig er man kan (og gør!)i denne tilstand, når man mærke følelser, tanker, mønstre, frekvenser og energier.
Og måske man i denne tilstand ligger nøgen i mørket sammen med sin elskede, og pludselig bliver klar over, at kroppene er lige så meget lys og energi som de er kød og blod. Og kærtegn er ikke længere blot hænder mod hud, men også tanker der kæler med tanker, følelser der strækker sig mod følelser, fraktaler der snor sig om fraktaler.. Og din opmærksomhed begynder at vandre ind og ud af kønsdualiteten - og er pludselig ikke længere så bundet til "din" krop, men bliver til det den SER (eller skulle jeg sige - resonere med). Kærlighed er at opleve hvordan det er at være den anden.
Og når man så først har øvet sig i dette intime rum og taget oplevelsen til sig, kan man begynde at gøre det med resten af verden. "Medfølelse" er ikke bare et eller andet hippie-begreb nogen engang opfandt fordi det var groovy. Medfølelse opløser arketypen Modstanderen og får fællesbevidstheden til at vokse.

Kærlig hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

det handler om indstilling og perspektiv, find din egen mening med livet - jeg er ateist og kan ikke finde anden mening at jage et godt smil og en god aften, så det prøver jeg på hver dag

_________________
Weed doesn't make you lazy, it just makes you realize things aren't worth doing.