Sandhed, ondskab og godhed eksisterer ikke i rene former. Men det er en LAAANG snak jeg ikke kan overskue lige nu.
PowerStranger: grunden til at du ikke kan forestille dig det er fordi du aldrig har eksisteret uden en bevidsthed. Du skal slet ikke forholde dig til det, ligesom du slet ikke kan forholde dig til tanken om din eksistens før du blev undfanget.
Før dine forældre kom i puberteten og dannede celler skulle de lige først danne nogle kønsorganer, enzymer, you-name-it. Men hvad brugte de så til at bygge cellerne, enzymerne osv? Atomer som de fik gennem mad, mad som kom fra jordens mineraler, CO2'en som organismer havde udskilt under fortæring af ting, vand som var en del af vandkredsløbet - og BANG! - så var der fandme meiose og artsfæller der parrede sig. Vi skal dog ej forglemme solen, for uden den var dette ikke sket. Men solen kunne ikke eksistere hvis naturlovene for at ja ... dens opbygning osv. ikke gjaldt - for det skulle planten du blev lavet af jo også lige have for at kunne ordne en gang fotosyntese. Og hvor kommer planten fra? Hvor tilfældigt er det lige at der engang i tidernes morgen dukkede en prokaryot celle op, bare fordi at nogle atomer bandt sig sammen på en fuldstændig sindssyg måde takket være valens teorien. For at have en bevidsthed kræves der dog noget specifikt, dette eksister ikke i vandmolekyler, CO2, osv. Hvilket er hvad man bliver til når man dør. Tilbage til de atomer man før var. Man vil jo altid eksistere, masse og energi kan ikke forsvinde - det er endnu en lov som får det hele til at hænge sammen - men du vil ikke kunne eksistere på fuldstændig samme form som du er på lige nu, om så en klon af dig spontant opstod ville klonen ikke være dig fordi vores oplevelser laver kemiske forandringer i hjernen som er hvad der definerer netop DIT jeg.
Man vil aldrig forsvinde, man vil altid leve videre. For evigt. I alt. I andre mennesker. Men man kan aldrig psykisk eksistere igen som man gør nu. Det skyldes den naturlov at tiden er progressiv. Du kan ikke gendanne samme tid, sted, handlinger, rum = ikke danne en identisk psyke = et identisk jeg med noget som har eksisteret.
Giver det her mening for andre end mig selv?
Hvis I skal trippe syre kan I jo prøve at læse det igen, tror det er ret flippet - og måske giver det mere mening???
Ekstra-flippet tiltag: overvej lige hvor mange atomer der udskiftes i din krop hvert døgn, men at du på trods af dette kan bibeholde en konstant bevidsthed - beviset herpå er at du kan interagere med andre individer og deres aktioner stemmer overens med din erindring af datiden. Ellers er det hele bare en stor drøm som din hjerne finder på. Hele tiden. Hvert sekund af din eksistens. Og hvis det er en drøm - hvem siger så at vi ikke lever 50.000 år - eller 5 sekunder??? Ville man kunne blive snydt så heftigt? Hvordan kan dette modbevises??? Uuuuh... NU blev det abstrakt... Fuck..!