Den franske filosof Lucien Lévy-Bruhl har fremsat et begreb som han kalder "primitiv mentalitet". Hos såkaldte naturfolk er religion ofte kendetegnet ved denne primitive metalitet eller "præ-logiske tanke" som han også kaldte den. Fx skelnes der ikke ml årsag og virkning, ligesom virkeligheden synes at være "associativt forbundet", når verden opleves i overensstemmelse med denne tankegang.
Dette ses fx ved magi, hvor fx det at øse vand på jorden, tænkes at føre til, at det vil begynde at regne, fordi de to handlinger er forbundet associativt. At stikke knive i en dukke der repræsenterer et givent menneske, tænkes også at føre til konkrete skader, på den person som dukken "ligner". Også her er hændelserne altså forbundet associativt.
Denne besynderlige tankegang synes, at være den samme som den man kender fra småbørn - den tankegang (eller "bevidsthedstilstand") som hænger sammen med det, man i psykologien kalder for primærprocesserne. Også her opfattes virkeligheden som forbundet af mystiske associative sammenhænge. Fx kan barnet opleve at en fremmed kvinde er "mor", fordi hun ligesom barnets moder har rødt hår, og dermed er "associativt forbundet" i barnets sind med moderen.
Denne tankegang er vi så at sige født med, men den aftager i løbet af fornuftens udvikling, hvorved der opstår det man kalder for sekundærprocesserne, hvor tingene ikke længere opleves som associativt forbundne, men derimod som kausalt forbundne.
Kunne man forestille sig at den psykedeliske rus skyldes, at disse sekundærprocesser så at sige nedbrydes, hvorved primærprocesserne atter tager over, og den påvirkede derfor oplever verden gennem disse oprindelige mentale processer? Er der eksempler på at ting kan opleves som associativt forbundne i forbindelse med den psykedeliske rus?
Mvh Jakob
|