Psychedelia.dk

Den psykotiske patient og det menneske der er påvirket af hallucinogener kan vel siges at opleve meget af det samme. Den psykotiske patient har mistet kontakten til virkeligheden, hvorved hans indre verden tager over i stedet. Og det samme kan vel siges at være tilfældet for den påvirkede. Eller...? Er der altså en sammenhæng ml psykosen og hallucinogenerne? Er den påvirkede person med andre ord momentant sindssyg? Eller hvordan mener I man bør betragte rusens natur?

Mvh Jakob

Jeg opfatter hallucinogener som at give en akut psykose, men det er jo netop derfor man opsøger det.
Det er ikke som sådan en negativ ting.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Er oplevelsen da blot udtryk for meningsløs individuel nonsens, eller er der en slags mening i galskaben? Mange af de samme oplevelser synes jo at gå igen hos mange mennesker, hvilket kunne tyde på, at der ikke blot er tale om individets frie fantasi, men at hallucinogenerne aktiverer et eller andet "fællesmenneskeligt materiale" i psyken...

Prøv at se under det filosofiske underforum, der vil du finde mange tråde der omhandler dette.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Hej jakob.
For mit vedkommende, kan jeg mærke når jeg har brug for at indtage hallucinogener.
Jeg går i hverdagen og føler jeg har mange ubesvarede spørgsmål, og ting som jeg ikke kan sætte ord på.
Under rusen, kan man til en vis grad godt sige det er psykose - men også kun en vis grad.
Jeg indtager det ikke for det visuelle, jeg indtager det fordi jeg føler jeg bliver en del af noget større, og alting giver mening.
Jeg bruger det som jeg lærer under trippet, og prøver at føre det ud i min hverdag - ellers ser jeg ingen pointe med det.

Men din tanke er bestemt intressant.

Kan du prøve at give et eksempel på noget du "har lært", som du kan bruge i din hverdag?

Tak

Ved godt det var ment til Manze, men hvis jeg selv skal give et input;
Som jeg har oplevet at hallucinogener har kunne hjælpe på den slags, er ved som Manze selv er inde på, at man kan finde svarene i sig selv. Eksempelvis kan man gå og døje med nogle ting, som man er i syv sind over.
Men gennem disse specifikke trips kan man få det tænkt igennem på en anden måde, og tingene kan virke meget mere klart for en.
Samt at ting man måske ikke normalt tænker over, har langt lettere ved at komme til sinde.
Så ja, sagt på en anden måde, man har meget lettere ved at søge ind i sig selv. Meget lig samme måde som man kan gennem meditation (hvilket der også videnskabeligt er blevet bevist paralleller imellem).

Med hensyn til psykose har jeg intet input på nuværende tidspunkt, men vil da bestemt følge med i tråden

Jeg tror langt fra at de oplever det samme da den psykotiske patient formodentligt ufrivilligt er i sin 'alternative' virkelighed, hvor personen der har taget hallucinogener formodentligt gjorde dette af fri vilje; fordi han havde lyst. Den eneste sammenhænge jeg ser mellem hhv hallucinogen og psykose er muligheden for dannelsen af en psykose i brugeren af hallucinogenet.
Jeg kan godt følge den parallel du søger at drage, men det er meget 'far fetched' efter min mening. Derimod er parallelen mellem hallucinogen og meditation langt mere appellerende; begge dele giver mulighed for afslappelse og reflektion. Hvorimod psykosen formodentligt er en langt mindre sjov/behagelige/udholdelig/frivillig 'oplevelse'.

Men forskellen synes netop, at bero på den følelsesmæssige reaktion på de forandringer der indtræder. Den påvirkede er klar over hvorfor verden pludselig skifter drastisk karakter, ligesom han også ved at oplevelsen er forbigående, og at han et par timer senere vil vende tilbage til den trygge hverdagsvirkelighed.

Den psykotiske derimod forstår ikke hvorfor virkeligheden pludselig skifter karakter, hvorfor han meget naturligt reagerer med angst, panik, paranoia osv.

Man skelner i den psykotiske oplevelse ml primære og sekundære vrangforestillinger, hvor de sekundære er psykotikerens egne personlige fortolkninger af de forandringer der indfinder sig ("De er ude efter mig" osv.). Altså et desperat forsøg på at finde en mening/fornuft i et pludseligt meningsløs/ufornuftig virkelighed.

De primære vrangforestillinger synes derimod at ligne den påvirkedes. Begge oplever de hvad man kunne kalde dematerilisation; at den ydre virkelighed bryder sammen, hvorved den indre træder frem i stedet.

Den påvirkede kan jo undertiden også reagere med de samme symptomer som den psykotiske, altså med paranoia o.l.

Begge tilstande synes også at være opstået ved at jeget bryder sammen - af to forskellige årsager naturligvis...

Som du selv siger kan den påvirkede under også reagere med angst og paranoia.
Prøv og læs lidt om bad trips. Der kommer der virkelig en mening i det du søger.

Dog, ved de høje doser af forskellige psychedelia, er det - for mig - ikke muligt at opnå bad trip ufrivilligt, for som du selv siger -
Jeget bryder sammen, jeg'et findes ikke - når egoet ikke findes, kan det heller ikke forfølges.

Jacob du bør helt sikkert læse noget Stanislav Grof! Jeg ved, at hans første bog "Den indre rejse: 1 kortlægning af det ubevidste gennem LSD-psykoterapi" kommer ind på emnet. Hvis du anskaffer dig bogen, så slå skizofreni op i stikordsregisteret. Han var jo en af pionererne inden for forskning af de psykiske aspekter af hallucinogener og også en af de første der bevægede sig væk fra "model-psykose" teorien, som du taler om. Jeg tror du vil finde hans arbejde interessant

_________________
Overdosis, badtrip eller lignende katastrofer? ->Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Jeg tror, at sammenligningen mellem psykose og psykedelika er ret outdated efterhånden. Der kan måske være en psykotisk reaktion på et trip, men trippet er ikke som sådan en psykotisk tilstand. Det var noget de teoretiserede over i 50'erne, men gik fra igen og så der var meget mere ved den psykedeliske oplevelse end psykoser. Derved kom termen "psykedelisk" vist også til verden, og senere "entheogen".

_________________

Synes du skal se denne video. Der er visse fealles traek mellem psykose og psychedelia. En af mine venner der har vaeret i gennem psykotiske tilstande har beskrevet mangle opleverser der er psychedeliske, foreksempel som at gaa til koncert blive i et med musikkel og opleve audidative, tror jeg det heddder, hallucinationer eller at se en abstrakt form for lys inde i alle mennesker.

SJ: Det lyder ret interessant. Jeg var, som skrevet, af den opfattelse at de (forskere på området) gik helt bort fra den tankegang. Måske korrigerede de bare sammenligningen til, at den psykedeliske oplevelse rummer flere muligheder end blot en psykoselignende tilstand.

_________________

Jeg tror, at der er ting, der går igen. F.eks. følelserne af meningsfuldhed. Helt meningsløse ting kan få ophøjede betydninger, som alligevel ikke betyder noget. Det er som om følelsen af erkendelsesmæssig sikkerhed går amok og skyder random, så man får følelsen af erkendelse, uden nogen klar forståelse af noget som helst. Min eneste oplevelse af en psykose, var under en rus med et dissociativ. Der var det min korttidshukommelse, der bristede, blandet med den umiskendelige følelse af forståelse (som om ens sind maler verden i semantik), og så var der et twist af mani. Denne blandning fik mig til at tale fragmenteret, fik mig til at "lede efter sandheden", som tidsvist havde med CIA og Bin Laden at gøre, og tidsvist havde den med alle andre mennesker i min omgivelse at gøre. Set udefra var jeg psykotisk. Indefra var der ikke et spor af tvivl, og når der var, så rettedes den udad. Det var aldrig mig selv, min dømmekraft, der blev sat for skud. Jeg har ikke oplevet det før eller siden. Men jeg kan genkende det fra mine øvrige oplevelser med både psykedelika, empatogener og dissociativer. Det er en nuanceforskel, tror jeg. Der er selvfølgelig stor forskel på et normalt trip, og så et, som går galt på den måde det gjorde for mig. Men forskellen er ikke så stor, når man endelig glider ind i "psykosen". Den største forskel er, at når man er psykotisk, så er oplevelsen meget mere integreret. Man kan slet ikke sætte den i fokus, så den kan undersøges og sønderdeles - det kan den (og bliver den) som regel ved et lykket trip. Det er netop dét, det lykkede trip består i.