Zarathustra skrev:
Snakker I ikke forbi hinanden? Eksemplet var jo "Mennesket ER DYR...", hvorimod du reducerer det til "Mennesket KUN ER DYR".
Der er en væsentlig (logisk/begrebslig) forskel.
Hvis argumentationen lyder:
1) Mennesker er dyr
2) Dyr kan ikke elske
3) Ergo kan mennesker ikke elske
... vil jeg da mene, at der er tale om en logisk fejlslutning. Idet der mangler det "KUN", som du selv så fint indsætter i 1).
Så er fejlslutningen jo netop, at man fraskriver nogle egenskaber fra en bestemt ting, fordi den tilhører en bestemt klasse/gruppe, der ikke besidder disse egenskaber, SELVOM den omtalte ting ("mennesker") måske samtidig er medlem af andre klasser/grupper, der giver den egenskaber udover/imod dem, der er karakteristiske for den gruppe, der fremhæves i argumentet ("dyr").
Det blev vist ret kringlet, men jeg regner med, at I forstår min drift
Jo, korrekt, men jeg holder altså stadig på, at det ikke er et logisk fejlslut. Det eksempel du formulerer, er ikke det han anvender. Altså, vi er jo nødt til at skrive noget lignende:
Alle mennesker er dyr
Hvis du er et dyr, så kan du ikke elske
ergo: mennesker kan ikke elske
For kritikken i bloggen går på, at det er alt for ad hoc, og at mennesker kan være et dyr, der har en unik egenskab, uden at eksludere hende fra gruppen af dyr. Men så er det jo blot en afviselse af, at egenskaben "dyr" er uforeneligt med egenskaben "elske".
Og det er forresten et gyldigt argument du lister op, for der står "dyr
kan ikke elske, hvilket ikke betyder, at man ikke kan slutte fra at noget er et dyr, til at det elsker, men at de to kategorier ikke går sammen overhovedet. For den med at sige, at mennesket ikke
bare er et dyr, det er jo ikke noget en kristen ville tillade. I hvert fald har jeg ofte set, at dyr kategoriseres som noget mindreværdigt, og at målet er at hæve mennesket over dyret, og ikke blot gøre hende til et særligt dyr, eller et dyr
og noget andet og mere. Jeg ser præmisset, at dyr ikke kan elske, som om man tilskriver dyr den mangel som noget essentielt, sådan at
hvis det kan elske, så er det
ikke et dyr.
Hvis man indsætter "kun", som i min formulering, så åbner man da netop op for, at mennesket kan være et dyr inkl. noget andet og mere. Men det er vel mest fordi der er nogle uklarheder der ligger og rumsterer. Og det er nok derfor, jeg ikke ser det som et logisk fejlslut, da argumentet formentligt præsenteres ufuldkomment. Tag bare formuleringen fra bloggen:
Citat:
the fallacy is the assumption that any given member of a set must be limited to the attributes that are held in common with all other members of the set.
Den karakterisering af argumentet holder ikke nødvendigvis. For argumentet vil jo sige, at det netop er en karakteriserende egenskab for dyrene, at de ikke kan elske, og da mennesket er dyr, kan det ikke elske.
Altså skulle antagelsen (som jeg tolker den) være: Hvis X er medlem af mængde Z, og egenskab Y er bestemmende for medlemskab i Z, så har X egenskab Y.
Og det holder jo, IMO.
Men hvis det skal drages ind som bevis, så bliver argumentet cirkulært, da spørgsmålet for det første er, om egenskaben er essentiel for mængden, og for det andet, om mennesket er eller ikke er et medlem. Medlemskabet bestemmes jo af egenskaben, og derfor er spørgsmålet om mennesket er dyr eller ikke, om mennesket føler kærlighed.
Men det kan godt være jeg tager fejl, for det hele er lidt uklart for mig nu, i lyset af de seneste posts. Og jeg har ærligt talt ikke tænkt det særligt godt igennem. Så jeg tager forbehold for mundlort.