Citat:
Er det ikke også nødvendigt at kunne være deprimeret og ked af det, jeg mener.. det er da en del af os mennesker. Ja, man skal ikke sidde fast i fortiden konstant, men man skal vel have lov til at bearbejde sorgen, eller depressionen som foregår i ens sind?
Hvad nu hvis man er ligeglad (uden at "ligeglad" får en negativ betydning)? Hvis man er så langt væk fra sit ego (lyder måske lagt ude), at det ikke påvirker en selv?
Det der sker, er bare noget der sker, det er ikke noget du har med at gøre.
Jeg læste engang noget om ens "ego", ens "jeg". Der blev givet et eksempel om en zen-master der gik sig en tur på gaden. Pludselig blev han slået ned af en mand, og han faldt omkuld. Herefter rejste han sig, og gik videre samme vej som han havde tænkt sig. En af hans disciple spurgte: "Hvorfor?"
Han svarede: "Det er ikke mit problem, det er hans".
Er det mig der er helt galt på den, eller lyder det ikke fornuftigt nok? (-:
Selvfølgelig skal man ikke bare gå ud og feste og fejre hvilken dejlig dag det er i dag, når ens bror lige er død, men i forstår vel.