Fantastisk tråd, trådstarter! Hvad der startede som en alt for lang forum-post endte ud med at blive 25500 karakterer i et word-dokument. Jeg indså simpelthen at det jeg sad og skrev var mere relevant i forhold til mig selv, end det måske var for andre.
Essensen af dokumentet er dog den samme som den i din tråd. Jeg har selv gået med lignende tanker - dog har jeg kun set på buddhisme som en form for perspektivering til mit eget liv - sammenlignet karmaloven med 'skæbnen' - et begreb fra "virkeligheden", som vi kalder den farvestrålende verden vore øjne kan se.
De to begreber ligner hinanden på den måde, at hverken det ene eller det andet af dem er blevet bevist. Men set med kreative briller, så findes karmaloven i dén grad. Gør man et andet menneske godt tilpas, vil det menneske søge at gøre gengæld. Hvis man generelt behandler andre godt, vil andre det generelt godt for én.
Undtagelsen bekræfter dog reglen, idet nogle mennesker har oplevet så mange negative ting, at deres sind er vendt i negativ retning - de kan se det negative i selv det mest åbenlyst positive. De forventer, at der sker noget negativt - eller at man har en hemmelig bagtanke med at være flink ved dem.
Jeg ser det som en ond spiral; ens problemer bliver ikke bedre af, at man giver op og konstant forventer det værste.
Det er vigtigt at se det positive i alting. Livet bliver så meget nemmere. Nogle gange kan man dog komme så langt ned, at man behøver andres hjælp. I det tilfælde er man glad for de venner, man har samlet ved at være et positivt menneske. De hjælper nemlig - medmindre man da har været så uagtsom kun at have tiltrukket gold-diggers.
Man får mere ud af at være et godt menneske, trods det til tider kan være hårdt, ubarmhjertigt og utaknemmeligt. Det lærte jeg efter en hård omgang influenza, der for en måneds tid siden fik mig til at tænke over mig selv. Det gjorde jeg fordi mine kære forældre tog rigtigt godt hånd om "stakkels" mig. Stakkels var jeg ikke, jeg har sku været den største egoist rigtigt længe.
Egoist er jeg stadig: jeg har blot indset man sagtens kan være egoist uden at det går ud over andre. Alle handlinger er egoistiske - onde som gode. Donerer du penge til Afrika, er det i bund og grund fordi det plejer dit billede af dig selv - dit ego. Du tænker måske ganske vidst ikke "fuck, jeg er sku dygtig sådan at donere penge". Du føler det måske nærmere som en pligt. Men inderst inde er det en selvforskønnende handling; en pligt du skal gøre for at opfylde det billede, du har af dig selv. Men det gør ikke handlingen mindre god! Det gavner i samme grad.
Det samme gælder gode gerninger - glæden ved at hjælpe nogen, man holder af. Med hjælpe kan det være at hjælpe med opvasken, men også at hjælpe folk med deres humør. Du ved nok selv hvor dejligt, det er når et andet menneske påvirker dit humør i positiv retning. Som egoist ser jeg stor grund til at glæde andre: den dag mit humør svigter, kommer du og hjælper mig i den rigtige retning så jeg hurtigst mulig kan blive glad igen. Det kan jeg så takke mig selv for - det var jo mig selv, der sørgede for at behandle dig godt fra starten.
De der opfører sig egoistisk - i ordets betydning - er for mig at se mennesker, der mangler overskud og/eller forståelse for deres ego. Dermed ikke sagt man behøver at kende sit ego for at være et godt menneske. Man kan være opdraget til at være et godt menneske - det er de fleste af vores bedsteforældre eller forældre, alt efter hvilken alder vi selv har. De kom fra en generation hvor man blev lært, at man da selvfølgelig skulle hjælpe til i huset. Derfor har de lært det helt fra barnsben - derfor ved de måske slet ikke, hvorfor de egentlig opfører sig så godt overfor andre, som de gør.
En ting er sikkert - livet er meget bedre når man kan glæde sig over at være elsket for den personlighed man deler med andre - eller den energi man udsender, om man vil. Det er for mig at se blot to sætninger med samme betydning.
Lige et eksempel:
Indholdet i din tråd synes jeg er virkeligt godt - men blev jeg stadig styret af mit ego, ville det måske synes at det du skrev var FOR godt, og som følge ville jeg måske forsøge at ophøje mig selv ved at fokusere på en lille del, jeg kunne kritisere. (noget i retning af Jantelovens: du skal ikke tro du er noget)
Med et ego i balance søger jeg i stedet at behandle dig rimeligt - så gør du jo nok det samme tilgengæld.
Hippierne havde fat i det helt rigtige med deres peace, love and understanding. Fred til alle, kærlighed til de svage og dem, der trækker det positive frem i dig - og sidst, men ikke mindst forståelse for de mange, der til stadighed render rundt uden den rigtige opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Man skulle da mene det er naturligt, at vi som art søger at hjælpe artsfæller til bedre overlevelse.
Set i bakspejlet ville jeg aldrig have forventet, at jeg skulle ændre min livsanskuelse så drastisk. Men jeg har vel blot fundet ud af, at det er meget sjovere at leve som en elsket egoist. Det begrænser ikke ens evner til at opnå mål - tværtimod, fandt jeg ud af.
P.S. beklager på forhånd eventuelle stavefejl, selvmodsigelser eller gentagelser. Jeg er på vej i seng
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
.. men ja du ved hvor jeg står ^_^
