Psychedelia.dk

Hvis det er din kritik, så har du ikke nogen. Ja, jeg kan ikke forklare hvorfor de fysiske love er som de er. Det er der heller ingen andre der kan, dig inkluderet. Så, hvad er pointen?


Så derfor er det iorden bare at hive noget ud af den blå luft? Bare fordi jeg ikke kan forklare noget, betyder ikke at en hvilken som helst forklaring skal foretrækkes. Pointen med videnskab er ikke at finde svar. Det er at finde korrekte svar.


Kun hvis du antager at der ligger intention bag universet; at det er blevet skabt. Siden det er lige netop det vi diskuterer, så læner du dig meget tæt op af et cirkulært argument her. Du kan ikke bruge et manglende "hvorfor" som en kritik før du har demonstreret at spørgsmålet overhovedet giver mening.


Det har jeg aldrig påstået.


Det handler lige netop om videnskabelig hæderlighed, da ikke alle tolkninger af data er lige. Lad os tage det fra begyndelsen.
Vi er, så vidt jeg kan se, enige om at universet opstår på baggrund af fysiske love. Ingen af os ved hvordan disse fysiske love er opstået. Jeg har ikke noget imod at indrømme at jeg ikke ved det.
Du påstår at de skulle være opstået pga en "højere bevidsthed". Du kan ikke fremlægge nogen data til at støtte din ide og den strider imod de mest grundlæggende videnskabelige principper. Og du mener at vores positioner står på samme niveau?

Mig:
Universet -> Fysiske love -> ?

Dig:
Universet -> Fysiske love -> højere bevidsthed -> ?

Du har stadig et uunderbygget, ufalscificerbart, unødvendigt trin mere på. Og hvis den højere bevidsthed ikke behøver nogen forklaring eller årsag, hvorfor så ikke bare påstå det samme om de fysiske love?

Ockhams Ragekniv er ikke blot en sjov ide, det er et absolut nødvendigt grundprincip og en forkastelse af det leder til et totalt sammenbrud af al epistemologi. Hvis først du har accepteret én "højere bevidsthed", hvorfor så ikke to, eller ti eller en million? Du ender lynhurtigt i en situation hvor virkeligheden er fundamentalt uerkendelig.

At videnskaben står fuldstændig på bar bund med hensyn til svaret på hvorfor eksistens af noget som helst findes! Der er intet data what so ever i kan bygge en teori over. I spekulerer over hvad i kan se der materielt er sket med universet, at studerer hvordan big bang er opstået giver intet svar på hvorfor der var et big til at starte med. Hvis man vil undersøge hvorfor universet er til kræver det en tolkning af virkeligheden. Hvis man vil finde ud af noget om bevidsthed kræver det sjovt nok at man bruger sin bevidsthed, det er da logik. Problemmet for videnskaben er at man ingen regler kan stille op for denne søgen fordi den kun kan forgå individuelt i folks egen bevidsthed.
Blot fordi at det ikke er muligt at sætte stålfaste retningslinjer op omkring undersøgelse af bevidstheden, som det er i de aspekter videnskaben beskæftiger sig med betyder det jo ikke at hvad folk oplever med deres bevidsthed ikke er rigtigt.



Jeg hiver ikke noget ud af den blå luft, jeg kigger på naturens orden som kommer til udtryk i hvordan mønstre som spiralen går igen lige fra det ydre rum til jordens planteliv.
Eller hvordan det menneskelige dna kan brydes ned til en kode. Det sætter jeg så op imod de personlige erfaringer jeg har haft med andre virkeligheds dimensioner der bestemt er beboede af liv. Jeg konkluderer så at disse egenskaber jeg ser i verden minder om de egenskaber jeg ser i de andre dimensioner. Jeg sammerenligner så mine personlige erfaringer og spekulationer med andre der også prøver at finde et lille glimt af sanheden.
Jeg har en teori det er da mere end hvad man kan sige om videnskaben.

Videnskaben fejler i at finde noget svar omkring hvorfor! I kigger det forkerte sted i bliver ved med at lede efter eller andet definitivt svar man kan måle og veje. Den eneste måde du kan gribe universets mysterie an på er ved at filosofere over det.


Det er da personen der kommer med påstanen der skal komme med et svar, det er dig der påstår at et manglende hvorfor ikke er problem. I en hvilken som helst anden sammenhæng vil et manglende hvorfor afføde en teori.



Jeg kan ikke fremlægge fysisk data til uderbygge min ide, men en teori. Jeg bygger min opfattelse udfra undersøgelser af den menneskelige bevidsthedhed som er gemt i alle de filosofiske og relgiøse skrifter gennem tiden, mennesket har altid været i kontakt med andre dimensioner af virkeligheden det tager jeg konsekvensen af og påstår at der findes liv på andre planer.



Jeg er ikke enig i hvordan du stiler det op.

Jeg prøver at udfylde spørgsmålstegnet tomrum hvor du har opgivet. Du kan ikke klantre mig for at gøre det, kun mine teorier.



Hvis vi benytter ragekniven på spørgsmålet omkring eksistens vil den simpleste forklaring være en bevidst skaber i mine øjne.

Hvorfor eksisterer denne fodbold?

Fordi en/flere har skabt den.

Fordi at det har den altid gjordt.

Hvorfor eksisterer universet?

Fordi en/flere har skabt det

Fordi at det har det altid gjordt

I mit hoved er det da netop mig der benytter mig af Ockhamms ragekniv og vælger den simpleste forklaring. Jeg synes også som dig det er en meget god tommelfinger regel at tage det simpleste svar.
Desuden lige meget hvilken forklaring du vælger dukker der nye spørgsmål op.

Soma Juice, en skaber af universet er ikke den simpleste forklaring!
Det leder videre til alle mulige uforklarlige og meget komplekse spørgsmål.
Hvem har igen skabt denne skaber som har skabt alting?
Hvis denne skaber altid har været, så har vi bare flyttet problemet et ekstra led. Det er en ubrugelig tilføjelse og ændrer ikke på nogen modeller vi har.

Det er nemmere at sige at alting altid har været i stedet for at en eller anden personificeret kraft altid har været og så har skabt alting.. see?

Innernetexplorer:
Ja det leder vidre til andre spørgsmål, men vil du ikke mene at svaret alting har været der altid uden grund ikke også gør det eller hvad?
Intet sker uden en grund hvorfor skulle evigheden undtagelsesvis ikke have en grund?
I mine øjne springer eksistens af bevidsthed, derfor må eksistensen af evighed også springe fra bevidsthed. derfor tror på at en højere bevidsthed er grunden til eksistens.

Edit:
Nu da jeg læser dit indlæg igen har jeg lige lidt og tilføje.
Du putter din kulturelt betingede gudsopfattelse ned over mig og antager at ordet gud betyder det samme for dig som for mig. Der findes mere nuancerede gudsopfattelser end den som vi alle kender fra de abrahamiske relgioner.
Jeg har aldrig påstået at først opstod gud for så bagefter at skabe universet udfra et eller andet personligt ønske. Bare fordi at vores kultur har den gudsopfattelse er den ikke universel, jeg har forlængst forkastet ideen om gud som noget så dumt.
Gud er selve strukturen bag evigheden og den evige skabelse og ødelæggelse. Gud er årsagen til alt så at spørge hvad skabte årsagen til årsagen bag alt giver ingen mening. Årsagen til alt må stå alene ellers ville det ikke være årsagen til alt. Som sagt der findes intet uden en årsag, kun ting hvis årsager vi ikke kender, derfor må evigheden også have en.

Jeg venter spændt på svar....

Og du er én af de millioner?

Pointen er jo netop, at begrebet Gud ikke lader sig definere udtømmende. Heri ligger troens mulighed, der om noget er religionens raison d'etre. Gud (eller 'begrebet Gud' om du vil) er ekskluderet fra en diskussion om beviselighed, med mindre en afgrænset definition opstilles. Dette udelukker imidlertid troen, da Gud i så fald bliver et spørgsmål om noget, der enten vides eller ikke vides -findes eller ikke findes. At millioner af mennesker er flintrende uenige i denne (anti)definition illustrerer intet andet end menneskets uendelige tåbelighed -en ting der om noget eksisterer hinsides alt tvivl.


Dawkins er håbløst fortabt!
http://en.wikipedia.org/wiki/Atheist_Bus_Campaign
QED

Hvorfor læse Dawkins når der findes en forfatter som Nietzsche, der kritiserer religion (/kristendom) på baggrund af en faktisk, dybsindig forståelse af konceptet?

Én gang for alle: Jeg taler ikke for eller imod hverken den ene eller anden position i denne debat. Om Gud eksisterer eller ej er mig særdeles ligegyldigt. Det er debatten som sådan der er spændende: Hvorfor bliver folk ved med at diskutere dette spørgsmål?

Fordi folk i deres "filosofi-historiske modenhed" sidder fast omkring middelalderen?