Psychedelia.dk

Hvornår er man voksen? Hvad er definitionen på voksen? Er det nok at være myndig, skal man have børn, eller handler det om hvor ansvarsfuld man er?

Jeg kan huske en af mine første dage i børnehaveklassen.

Jeg sidder stille og roligt og spiser min madpakke, pludselig kommer 3 piger larmende ind i klasseværelset, de pludrer løs om boybands og andrer pige ting. Jeg kan huske det som var det i går og jeg kan huske at jeg tænkte: "De der piger er jo voksne og de går kun i sjette klasse, tænk at jeg allerede skal være voksen om 6 år".
Jeg var rædselsslagen .

Da jeg så kom i 6-7 klasse følte jeg mig faktisk også næsten voksen, men når jeg møder personer der går i 6-7 klasse kan jeg godt se at de kun er store børn.

Jeg er nu 19 år og jeg føler mig langt fra voksen, jeg har på fornemmelsen at jeg aldrig kommer til det.
Hvad er jeres menning? Er der overhovedet noget der hedder voksen, eller er vi alle bare individer med mere eller mindrer erfaring? Føler i at i er voksne?

_________________
Citat: "Jeg lå heldigvis (på en passende dose syre) i min skurvogn alene på landet hvor ingen kunne nå mig, da jeg blev lullet ind i en syg Truman Show / The Matrix agtig virkelighedsdelusion."

Jeg mener det er Freud der opererer med 3 ego-krænkelser:
Den første er når du bliver skubbet ud af livmoderen
Den anden er når din kæreste slår op med dig og forlader dig
Den tredje er når du flytter hjemmefra

En løs definition kunne være, at du er voksen når du har oplevet disse 3 ting.

Et andet svar kunne være at det at blive voksen er en kontinuert proces baseret på fysiologiske mekanismer og akkumulering af viden, og derfor er det svært at sætte en konkret grænse på hvornår man er 'voksen'.
Men i et samfund bliver man selvfølgelig nødt til at definere hvornår man er voksen (myndig), og der har man valgt 18 år. Hvorfor det lige er det år, ved jeg ikke, men mit gæt er at det har noget at gøre med den fysiologiske del, der foregår når man bliver voksen (i biologisk forstand), dvs. pubertet. Der har man så valgt at sætte grænsen dér, omend den selvfølgelig også er kunstig i og med vi kommer igennem puberteten med forskellige hastigheder.

Mht. det du nævner med at kigge tilbage og tænke at yngre mennesker stadig er store børn/unge etc., så tror jeg det er noget der vil fortsætte hele livet, omend med formindsket styrke ift. de helt unge år. I mine øjne er du jo kun en ung knægt

Mvh.

Man bliver aldrig voksen. Det er ihvertfald min observation at både mænd og kvinder langt oppe i aldren kan opfører sig som 6. klasses piger....
Mærkatet voksen er sådan noget der er opfundet som en gullerod for børn, så de bliver gode statsslaver.

Men sådan som jeg opfatter det i positiv betydning, er det noget med at få mere overblik over ens liv, og begynde at tage ansvar for sig selv.

det er jo et sindsygt individuelt spørgsmål, man kan jo både være voksen i sine, dine, mine og andres øjne.
spørgsmålet ligger nok ikke så meget i hvornår, men mere hvem?

- altså jeg kan da føle mig langt mere voksen end andre på visse område, og langt yngre på visse andre områder.
det handler om at finde et samlet overblik over, de forskellige punkter der gør dig mere voksen i forhold til x.
derpå sammenlige dem og lave en general vurdering på hvor voksent du tror individet er.
disse ting kan være som du selv nævner ansvar bland andet, men det handler jo som ofte mere om hvad munden lukker ud i forhold til hvad hovedet bagved tænker.

jeg kan da komme til at tænke ''kæft, en retard'' når en eller anden åbner munden, men når man så får snakket lidt med personen, havde han egentlig den samme mening om dig.

en voksen er vel hvad du gør det til, og derfor kan jeg ikke skrive min direkte mening om hvornår man er voksen, for jeg kender ikke det menneske du spørge til.
selvom du spørge generelt.

@B2 og Åndsamøbe: Styrken ved jeres teorier er, at vi allesammen er pædofile - det kan jeg godt lide.

En gammel vis kvinde jeg engang talte med tilføjede en sidste forudsætning: Når dine forældre er døde...

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Så, hvis der er 20 års forskel på en selv og forældrene,og disse dør i en alder af 80. Så er man først voksen som 60?...
Så skal vi til at køre nogle andre typer myndighedsdefinitioner, og voksen-definitioner end vi gør nu i alle fald.
Stemmeret som 60-årig først!

_________________

Så er vi jo inde på hvordan "voksen" skal defineres. Jeg ved ikke om nogen har hørt den med, at når man fylder 50 er man voksen? Meningen er jo ikke, at det først er der man skal flytte fra sine forældre eller må begynde at have sex. Det skal forståes dybere, som det tidspunkt hvor for alvor indser, at man ikke er udødelig og at man nu har ansvaret helt alene. Nogle når dertil før, pga andre særlige skelsættende livsbegivenheder der ændrer livsperspektivet ...

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Jeg er sådan set enig. For jeg tænker på, at det at blive voksen ofte har indebåret et "rite of passage", som vi mangler i denne kultur. Jojo, vi har konfirmationen. Men dette er slet ikke noget der virkelig presser nogle eksistentielle spørgsmål på os. Det gør ens forældres død, hvis ikke det er sket før.
Jeg mener, at en del af at blive voksen er at "vinde forholdet til det evige", som Kierkegaard også formulerer noget om et sted.
Mange mennesker går så rent faktisk igennem hele livet uden at blive voksen, men er i en indelukket boks af pap, hvor de aldrige skuer ind i det afgrænsede livs egentlige eksistentielle konsekvenser.
Nogle få bliver så voksen allerede tidligt i deres liv.
Dette vil også ødelægget billedet af "den voksne" som den kedelige med villa, vovse og volvo (ikke at det er forkert at have dette, jeg taler om symbolbetydningen af det billede), da dette menneske oftest slet ikke har gennemgået de eksistentielle kriser med hele sin eksistens.
At være voksen er derfor, imo, at være en levende dynamik, hvor dødens alvor er gennemlevet og gjort til noget man er nu, og ikke blot noget som kommer engang, efter man har fået nogle pensionspenge, som man selvfølgelig har ordnet for længe siden, da man jo er "voksen" og ansvarlig.

_________________

Zara: Jeg synes det er flot at kalde det jeg skrev for en 'teori', men skal vi nu ikke lige klappe hesten? Det er jo trods alt bare rimelig afslappet lommefilosofi, så ro på.

Men jeg kan i hvert fald høre at du, ikke bare tror, men åbenbart ved med sikkerhed, at det jeg skrev medfører at vi alle er pædofile - det kan jeg godt lide.

Men kan du ikke lige uddybe det lidt? For jeg er lidt langsom, så alle de ræsonnementer du har udeladt, dvs. alt mellem min tekst og din konklusion, ville være rare at få uddybet lidt.

Mvh

Har du post-eksamens-abstinenser?

Hahaha

Abstinenser fra hvad? Nej, det tror jeg ikke. Højst et par overspringshandlinger eller to fra studierne

Kan du uddybe hvad du mener med det?

Jeg vil mene at en af de ting der bestemmer om man er barn eller voksen, er hvordan man tænker. Jeg kan mærke at de senere par år og især det sidste års tid, er jeg begyndt at tænke meget mere over store filosofiske spørgsmål som f.eks.: Hvordan statede det hele? Hvad sker der når man dør? etc.
Dette er tanker som jeg stort set ikke beskæftiget mig med for bare 4-5 år siden, hvert fald ikke noget jeg gik og tænkte over i hverdagen.

_________________
Citat: "Jeg lå heldigvis (på en passende dose syre) i min skurvogn alene på landet hvor ingen kunne nå mig, da jeg blev lullet ind i en syg Truman Show / The Matrix agtig virkelighedsdelusion."

Abstinenser fra de rigide definitioner og begrebs-onanien

Ja, det er dejligt med lidt stringens. Så slipper man også for de café-intellektuelle, der tror de er kloge fordi de kan namedroppe trendy tænkere og bygge luftkasteller på filosofiske floskler.

Jeg mener man er voksen når man kan indse den fulde konsekvens af ens handiner. Rent biologisk skulle det være i 21 års alderen.

Man er voksen når man forlader sin mor, for at klare sig selv.

Til gengæld risikerer man at lukke sig selv inde i et bur af formalisme hvor man ikke kan sige noget om virkeligheden, men kun om begreberne.

Man er først voksen når man er i stand til at hæve sig op over lærebøgerne og tænke selv...

Teori er og bliver teori = en reduceret udgave af virkeligheden (men dog en del af den). Når man har travlt med at sige qua i stedet for via og via i stedet for gennem, så har man afsløret sit behov for at fremstå klog og belæst (ikke som en der primært søger sandheden, men som en der gerne vil fremstå sådan og primært søger anerkendelsen).

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.