Fordi det er sjovt at være arrogant selvfølgelig

Det ka' man jo let på net-fora hvor man ikke har noget med alle de dumme fjolser at gøre til daglig. Jeg er feks super-klog og ved alt, det gør i andre ikke. Er det så mit problem, eller jeres? Det er ikke mig der er arrogant, men jer der er for nær-tagende og alt for hurtigt bli'r tøse-sure fordi nogen ikke vil gi' jer ret i jeres smålige viden (som i selv tror er ih så åh så perfekt, for i ta'r jo aldrig selv fejl i noget, og ved, som jeg, også selv alting på den præcist rigtige måde)
Hahaha :=)
Ok, lidt mere seriøst

Jeg mener problemet ligger helt og aldeles hos modtageren, og ikke hos afsenderen. Hvis du synes en person er arrogant, så er det fordi DU ser noget du ikke ka' li', og ikke fordi afsenderen sender noget dårligt.
Før jorden blev rund, det klassiske eksempel, syntes mange sikkert også at dem der påstod den var rund var nogle arrogante idioter uden forstand. Men hvem var fjolserne i sidste ende?
Nuff said. Arrogance findes ikke, efter min ydmyge mening, kun tåbelige læsere der går i alt for små sko og lader sig støde alt for let af ting de bare burde være ligeglade med. Ord er ikke det samme som at få en knytnæve på tuden, så hvorfor være nær-tagende og føle sig stødt af et 'arrogant fjols'?
Typisk dansk jante-lov. Den evindelige frygt mange åbenbart har for selv at være under-bemidlede eller under-kvalificerede, eller i det hele taget bare længere nede på stigen. Og det er fuldstændig absurd. For det er altsammen en's eget billede af virkeligheden og sig selv der afgør om man føler det man ved er for lidt eller tilpas.
Zara's eksempel fesk, om de 0.999 vs 1, er glimrende. Jeg bli'r ikke fornærmet over zara's sjove udfald, men underholdt (fordi jeg er en pervers led arrogant mofo der hader dumme mennesker

) fordi zara bli'r fornærmet. Dermed forstærkes lysten til at virke endnu mere arrogant. Ej det er så ikke helt sandt, jeg tænder ikke på at virke arrogant, og forsøger faktisk også ikke at virke sådan. Men i sidste ende så ka' man altså ikke blive ved med at være så fint-følende overfor enhver der får ondt i røven over et eller andet man har sagt.
Så ende-stationen bli'r, som jeg ser det, og i al ydmyghed og respekt for mine med-mennesker, altid følgende: "arrogance is in the eye of the beholder"

Det er muligt det er noget der kommer med alderen, eller når man har deltaget i mange debatter med mange forskellige typer. Men jeg har ihvertfald lært at det er total spild af tid at føle en person er arrogant fordi de si'r ting eller debaterer på måder man ikke selv er enig i. Hvis man hænger sig i den slags fise-fornemme detaljer, så misser man oftere essensen af de mest spændende debatter. Og i min erfaring kommer de mest spændende debatter oftest når de føres mellem folk der glemmer alt det der flinke-skole pis. Når man si'r hvad man virkelig mener og føler og tror på, og ikke pakker det ind i politisk korrekthed for at virke flink og respektfuld, så er der meget mere liv og nerve tilstede. Og delikate emner ka' blive meget bedre belyst hvis man selv kun koncentrerer sig om selve emnet, istedet for at fokusere på formidlerne og debatanterne (som alle er totalt irrelevante i sidste ende)
Forskellig debat-kultur ka' også nogle gange mistolkes som arrogance (og menneskeheden har givetvis startet krige pga den slags igennem historien), selvom det slet ikke er det. Så hvis man synes en person er arrogant, så si'r det altid mere om en selv end om den anden.
1 er iøvrigt ikke 0.999, for så ville de være ens (der er 4 tal i det ene og kun 1 tal i det andet, altså er de ikke ens. Jeg har ret, og det er bare kedeligt for dig zara, men glæd dig over at du forhåbentlig bli'r klogere med alderen og så vil fatte at ungdommen tit ikke fatter hat

Du ka' bare ikke se det før du selv når frem, men jorden ER altså rund)
Der er kun 1 person man ska' opføre sig anderledes overfor, end alt det ovenstående jeg nævner her, og det er sin kone/kæreste/partner
