Illusinoa skrev:
Først og fremmest er nirvana vel mere end tilstand, end en egentlig lokation For det andet er det utrolig vanskeligt at sige, hvad nirvana egentlig er - da det tilsyneladende ligger uden for grænsen af, hvad vi er i stand til at erkende/forstå. I en bog læste jeg engang også nogle udtalelser, som en buddhist havde fremsagt, hvor han bla. udtalte noget i den her stil: ''nirvana er hverken væren eller ikke-væren, hverken form eller tomhed osv...'' Rimelig kryptisk og svært at få til at give mening.
Det er en ret sjov tankegang.
Den findes også indenfor den kristne tradition, hvor den kaldes "negativ teologi"; da Gud som uendeligt væsen ikke kan rummes i vores begreber og kategorier, må man definere ham/hende/den negativt.
For eksempel (tror det er Meister Eckehart): "Gud er ikke god". Hvilket ikke skal forstås som at Gud er ond (så er man inde i den begrebslige/logiske enten-eller-opdeling), men som at Gud "er selve det gode" eller er god på en måde som måske er helt anderledes end hvad der fra det menneskelige (endelige og begrænsede) perspektiv er godt.
I en radikal fortolkning kan man sige, at Gud sprænger kontradiktions-princippet. Kontradiktions-princippet for væren/ontologi siger, at "en ting kan ikke både være p og ikke-p på samme tid og sted" (altså en frugt kan på én og samme tid ikke både være et æble og ikke være et æble) og for tænkning siger det, at "Man kan ikke tænke/hævde p og ikke-p samtidig om en ting" (altså man kan ikke sige "frugten dér er et æble og ikke et æble").
Da Gud som væsen overgår kontradiktionsprincippet og alle de metafysiske "love" der er for den fysiske virkelighed, så kan vi ikke erkende ham. Da Gud ikke er "en ting", og kontradiktionsprincippet kun handler om "ting", kan vi ikke erkende ham.
Nogle filosoffer hævder så også, at begreber som "væren" og "virkelighed" på samme måde som "Gud" bryder med kontradiktionsprincippet. Væren/virkeligheden er ikke en afgrænset "ting", men noget større eller mere komplekst, som ikke kan erkendes på samme måde som æbler, pærer, sproglige ytringer, matematiske objekter osv..
Det er knyttet til en mysticisme der er ret spændende og rummer noget god filosofi der balancerer lige på kanten af vanvid/religion.
Illusinoa skrev:
Jeg forestiller mig, at nirvana-tilstanden (hvis det ellers er muligt at opnå en sådan) må være den ultimative salighed og lykke - hvor alt er fuldkomment og man er fuldt ud tilfreds [...] hvordan forstår i den?
Som Jim Fear skriver, så tror jeg at du er forkert på den, når du beskriver Nirvana med ord som "salighed" og "lykke".
Som jeg forstår det, er der ingen "salighed" og "lykke" - for der er i denne tilstand ingen "person"/ego/jeg der kan være salige eller lykkelige. Dit (illusoriske?) Jeg er opløst og du er i sådan en slags tilstand af ren umiddelbar væren.
Jeg tror heller ikke, at det giver mening at skrive "man er fuldt ud tilfreds", for der er jo ikke noget "man" tilbage i Nirvana-tilstanden.
Som du selv er inde på er det ret problematisk at udtale sig om Nirvana i det dagligdags sprog.
Såvidt jeg husker snakkede Buddha om, at man måtte kunne betjene sig af sådan en slags sprogligt meta-plan, så man både kunne gå rundt og fungere som normalt menneske og sige "jeg er tørstig" og sådan nogle ting, og så et meta-sprog der udtrykte de dybere aspekter af væren (altså læren om at jeg'et er illusorisk osv.).
Filosofi er en kamp med dagligsproget hvor man forsøger at presse og rykke grænserne for sproget, så det område vi kan erkende udvides. "Filosofi er at forsøge at plukke frugt med en gammel, brugt frugtplukker". Det er derfor stortset al nyere filosofi på en eller anden måde er sprogfilosofi.
Jeg har allerede skrevet en del om det herinde på boardet, så hvis du er interesseret kan du f.ex. læse mine sidste poster i emnet "hvad er filosofi".
Den franske filosof Maurice Merleau-Ponty (som jeg bliver ved med at prøve at få overbevist folk om at læse) udvikler et filosofisk system, hvor han til sidst ender med at formulere radikalt tågede/mystiske ting som f.ex. "sansningen
finder sted" - da subjektet ikke eksisterer (ihvertfald ikke som sansende) er perceptionen "anonym" og den virkelighed han beskriver er sådan en slags flydende, udifferentieret grød, hvor alt er forbundet.