Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 02 jul 2025 02:35

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 29 jan 2010 23:31 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 18 feb 2003 02:01
Indlæg: 456
Geografisk sted: Nowhere land
Hej psy
Lang tid siden jeg har skrevet noget herinde, men følger lidt med en gang i mellem fra sidelinjen.
Jeg opretter dette emne for at anbefale den nystartede side filosofisk-debat.dk, som jeg tror kunne blive til en fed side, dog er der ikke så meget gang i forumet endnu.
Som der også står på forsiden, er det jo meget op til hvem der opretter sig og deltager aktivt i debatterne, som er med til at forme siden, især lige når den er startet.
Det er vidst Danmarks første debatside med filosofi som overordnet emne.
Jeg har læst mange spændende tråde her i Psykedelisk filosofi, og ved der er mange derude med en interesse for emnet.
Så tænkte der måske var nogen herinde som ville finde siden interessant.
Kunne være fedt hvis den blev stormet af en masse psychonauter. Kender ham der har startet siden, og ved han ikke har noget imod at der bliver snakket om psykedeliske oplevelser osv.

De bedste 2ci-påvirkede hilsner TimeKiller / NowhereMan :D


Senest rettet af NowhereMan 04 feb 2010 15:34, rettet i alt 2 gange.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 jan 2010 15:42 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 03 sep 2009 23:38
Indlæg: 94
Geografisk sted: København
fed ide.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 feb 2010 06:17 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 20 okt 2001 01:01
Indlæg: 2694
Geografisk sted: Påskeland
Jeg synes på den ene side, at det er fint, at der er kommet et debat-forum der udelukkende beskæftiger sig med filosofi og har filosofi som overordnet tema.

Jeg synes dog at der er et problem ved det:

Jeg synes det er ærgerligt, hvis "de seriøse filosofiske debattører" fra dette forum (I ved hvem I er) bruger deres tid og energi på at skrive på filosofi-forummet i stedet for at skrive herinde.

Det behøver selvfølgelig ikke at være enten-eller, og man kan jo f.ex. copy/paste et indlæg, så man kan oprette det samme indlæg på begge fora (medmindre man er bange for at "afsløres" som stof-bruger).
Men jeg tror dog hurtigt at det i praxis vil ende sådan, da diskussionerne jo vil udvikle sig forskelligt, og det nok er de færreste der gider at skrive nogenlunde det samme to gange eller mere, bare med små forskelle.
Jeg prøvede ihvertfald selv at svare på "Solipsisme"-diskussionen inde på filosofi-forummet, og jeg gad simpelthen ikke, da jeg følte at jeg gentog mig selv fra den meget lange og (efter min mening) rimeligt ud-debatterede (men ekstremt gode) diskussion herinde på dette forum.

Dette synes jeg IKKE er ærgerligt fordi JEG er moderator herinde, men ikke rigtig har nogen magt på filosofi-forummet. Jo måske en lillebitte smule, men det er sgu alligevel ikke fordi jeg har specielt meget magt herinde, så det er ikke det centrale i denne sag.

Og jeg synes heller IKKE at det er ærgerligt fordi jeg har en eller anden FORKÆRLIGHED for Psychedelia fremfor andre fora (det HAR jeg, men det er ikke det centrale lige i denne sag).
Jeg synes man skal diskutere tingene dér hvor man får mest ud af det, og hvis jeg ville vide noget specifikt om f.ex. styrketræning, så ville jeg også skrive og spørge på et styrketrænings-forum istedet for Psychedelia.

Jeg SYNES derimod det er ærgerligt, fordi der er nogle ekstremt gode indlæg og tråde der allerede eksisterer hér på Psychedelia, som både kan blive glemt (de gyldne gamle tråde som man kan gå tilbage til og genlæse) og "forsømt" (de nyere tråde der stadig er aktive, som ville miste svar og diskussion, eller de gamle som stadig bliver taget op engang imellem med jævne mellemrum når en ny bruger joiner forummet eller når en gammel champ vender tilbage til ringen med det han tror kan være et afgørende stød).

Jeg SYNES også, at DE FILOSOFISKE DISKUSSIONER hér i "Psykedelisk Filosofi"-forummet udfylder 2 vigtige roller:
1) Indenfor selve Psychedelia-under-forummerne.
De udfylder et ekstremt oplagt og "naturligt" behov for at diskutere de filosofiske spørgsmål omkring f.ex. omverdenens eksistens, bevidsthedens natur, jeg'et, den frie vilje, det etisk korrekte valg osv., som ENTEN opstår som FØLGE af at have taget psykedeliske stoffer (der stimulerer tvivlen på det "selvfølgelige" og den dagligdags-virkelighed som vi oplever, når vi ikke tripper - eller mere direkte spørgsmål som opstår under selve trippet), ELLER som allerede FØR INDTAGELSE af stoffer er til stede hos nysgerrige og videbegærlige mennesker med trang til "mind-fuck" og undersøgelse af virkelighedens grænser og ekstreme situationer, som netop er den type mennesker der finder på at eksperimentere med psykedeliske stoffer.
... De er altså en vigtig del af den helhed af emner omkring intelligent og ansvarlig brug af stoffer som Psychedelia tilbyder stof-brugerren.

2) Indenfor selve forummet "Psykedelisk Filosofi".
De virker som modvægt til det tågede, ikke-argumenterende og ikke-rationelle "spirituelle" snak, som der også kan og skal være plads til enten hér på siden eller hér i "Psykedelisk Filosofi"-forummet.
Hvis der kun var sådan nogle diskussioner i stil med "Hvordan kan man lave toast om til brød igen, når det først er blevet ristet?" eller "Jeg synes, at jeg er lyden "AU" i ordet "NOW" - hvad mener I?", så ville der mangle den mere klassisk-filosofiske side af sagen.
Og der ville nok sidde nogle få personer med "rigtige" filosofiske problemer, som ikke følte at de kunne komme til orde for al krystal-gnubningen og aura-læsningen, når de i virkeligheden bare gerne ville have et mere logisk/begrebsligt svar.
OG de mere neutrale personer fra omverdenen der besøgte siden (folk der ikke tager stoffer men har interesse for at forstå kulturen og menneskene der gør det... presse... politikere... eller...) ville få et fordrejet billede af stof-brugerne som udelukkede værende numerologer og spåkoner, og ikke folk med en mere traditionel filosofisk tilgang til stof-brugen og de spørgsmål, problematikker og løsninger den medfører, som f.ex. Maurice Merleau-Ponty (kendt fransk filosof der omtalte meskalin-forsøg i sit hovedværk "Perceptionens filosofi") eller Timothy Leary (psykologi-professor og syre-guru der brugte tibetansk buddhistisk "filosofi" omkring ego-død til at forklare og hjælpe folk igennem psykedeliske trips).


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 feb 2010 20:20 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 15 jan 2008 14:54
Indlæg: 187
2) er så sandt Zarathustra, det ser desværre ud til at ske for en del mennesker. http://en.wikipedia.org/wiki/Apophenia etc


Top
 Profil  
 
Indlæg: 04 feb 2010 14:28 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 18 feb 2003 02:01
Indlæg: 456
Geografisk sted: Nowhere land
Hej Zarathustra

Spurgte en anden moderator herinde fra, som jeg kender, om han troede det ville være i orden, at jeg oprettede denne tråd, hvilket han ikke kunne se noget galt i.
Dette underforum er vidst ikke særligt aktivt for tiden, så kan godt forstå din bekymring, i forhold til mit indlæg.
Kan godt se dine pointer med, at de intelligente og dybe tråde i dette forum, er vigtige for psychedelia, og håber da, der fortsat kommer mange af dem. Især solipsismetråden i dette forum, er en jeg husker tydeligt. Fantastisk tåd :)

Jeg håber ikke at filosofisk-debat.dk vil mindske antikviteten i dette forum, hvilket jeg dog heller ikke tror vil ske.
Forhåbentligt vil folk se filosofisk-debat.dk som et suppleant, hvor man måske endda kunne finde inspiration til nye tråde her på siden.
Filosofisk-debat.dk henvender sig også til en større målgruppe. Så mange psychonauter ville nok vælge dette forum til stof-relaterede debatter, for at være mere sikre på, at få forståelse fra deres meddebattører.

Psychedelia har tidligere fyldt meget i mit liv, og har ingen intentioner om at skade dette underforum, ved at stjæle brugere herfra.
Så opfordrer alle til huske på, ikke at "spilde" alle de gode intelligente og dybe indlæg andetsteds, da det som du siger, giver en god modvægt til de mere platte indlæg her på siden. Det er måske også med til at holde på de gamle medlemmer, at der kommer nogle dybe filosofiske diskussioner herinde en gang i mellem.

Men håber da stadig, at der er nogen der kan bruge min anbefaling af siden, og at filosofisk-debat og psykedelisk filosofi kan supplere hinanden på en god måde.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team