Psychedelia.dk

Jeg håber det er fint jeg skriver den her, er lidt lost herinde...

well...

Jeg læste ved en trip rapport at nogle havde skrevet noget om ego-dødsoplevelse.

Det lyder rat skræmmende og jeg tror jeg har let ved at få det...
der skete noget mærkeligt på 2-cb som jeg ikke vil havde sker igen.
Jeg mistede et øjeblik kontrollen over mig selv og blev lammet af frygt.

Jeg mener 2-cb er vel temmelig mildt i forhold til så meget andet, så hvad sker der ikke næste gang.

Der var en som skrev at man skulle lære sig selv bedre at kende.
Og hvordan gør man så det??

Er der nogle som kan give nogle redskaber som kan hjælpe en med at falde mere til ro i sig selv, eller forstå sin psyke.
Så man kan forberede sig?

Håber nogle kan give svar.

lad vaer med at tage stoffer er en god start.

man kan laere sig selv at kende ved kontemplation og refleksion over de ting man goer i sin hverdag og vilke ting man gerne vil goere i sin hverdag. proev at fortaelle dit liv som en historie til dig selv, maaske vil nye elementer i plottet aabenbarer sig for dig.

jeg ville dog mene at du burde udforske muligheden for en evt. ego doed. ja det er skraemmende, men giver ogsaa muligheder hvis man kan klare frygten.

Hvad var det der skete som du ikke vil have sker igen? Ved ikke om du føler det er for personligt, men tror det er en rimelig fatal oplysning for at hjælpe til.

Hvis du vil læse lidt om egodød http://psychedelia.dk/forum/viewtopic. ... highlight=

:yeah:

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men jeg tror, at det er meget normalt, at ens ego er svækket i teenage-årene.

Jeg bruger psykedeliske stoffer til at svække mit ego, og vise mig, at min virkelighedsopfattelse ikke er den eneste rigtige, men blot én blandt mange.
Men jeg havde slet ikke brug for stoffer til at vise mig disse ting, da jeg var teenager.
Det er først senere, hvor jeg er blevet mere sikker på mig selv, og mine meninger og idéer er blevet mere faste, at jeg har kunnet bruge psykedeliske stoffer optimalt.

Der er mange ting som spiller ind. For mig er det vigtigt at have mit hoved med når jeg tripper og stadig være klar over der findes en normal virkelighed, men der bare er en "linse" på mit øje der gør jeg ser lidt anderledes end normalt, og en lille ændring i sindet der gør jeg opfatter det hele anderledes. Derudover er det rart at have klarhed inden i, kunne slappe af og nyde sit trip, en lille smule svag meditation inden et psy trip er godt og rart for mig. Sætte sig ned for sig selv, gøre sig selv klar mentalt på at trippe og geare sig lidt og, så glæder mig sig pludselig os en del. Måske har jeg et formål med trippet.

En anden ting er at lade sig flyde med trippet og ser man noget slemt så lade trippe bringe en hen hvor det vil, for det kommer måske igen alligevel.
"Bad trip" er mange ting, men os en situation hvor du får meget mere info ind end du kan nå at følge med i, hovedet får for meget og der kan opstå en form for panik. Det er klart en god ide at snakke om hvad man ser/føler med andre som både tripper og er normale, selvfølgelig ikke altid eller mens man tripper, men det er rart og en god ting for mig ihvertfald at dele hvad jeg oplever, godt som dårligt, jo mere du os får snakket om det, jo hurtigere vil små ting lyse op og du vil muligvis forstå mere af det.

For mig er det osse fantastisk at holde mit trip igang med noget. Eksempelvis hvis man sidder for sig selv og ikke siger så meget, kan man godt blive en smule mystisk og til tider blive fanget lidt i sig selv. Derfor gå lidt rundt i f. eks rummet eller huset muligvis sammen med en anden og snak lidt om hvad i ser, bølger og svager det hele så undersøg det eller forsøg at blive underholdt at det, da det som regelt er muligt

Afsluttende vil jeg sige, alle stoffer skal læres at trippe for man får mest muligt ud af det og kan have det rart og fantastisk hele vejen igennem. Kan måske være dårlig HR at sige du skal trippe mere, men kommer du til at gøre det alligevel, så er det bare godt at kende sit stof