Psychedelia.dk

Et oplæg til en lille etisk debat:

Edvard og Hannibal er 19 år, venner gennem hele livet og blodsbrødre.
De hygger sig med damer, pilsnere og lidt stoffer fra tid til anden, og alt er fryd og gammen.
Så sker det tragiske at Hannibal's mor mister livet i en ulykke, og Hannibal er helt ødelagt. Han trækker sig mere og mere ind i sig selv og får nogle voldsomme udbrud når nogen forsøger at snakke om hans mor. Ikke engang Edvard vil han tale med.
En dag har Hannibal et temmelig voldsomt udbrud, fanger Edvard ham i en lidt mere følsom tilstand, hvor der er en god chance for at Hannibal endelig vil åbne sig. Edvard går ud i køkkenet for at lave en kop the og mens han står derude, kommer han i tanke om at han har en smule ren MDMA i lommen, og så melder tanken sig: Skal han forsøge at bruge den terapeutisk og komme en lille smule i Hannibals the for at få ham skubbet i den rigtige retning?

(antag at Edvard kender Hannibals grænser præcist og har verdens absolut ubestridte bedste øjemål )

Personligt er jeg ambivalent her, for på den side kunne MDMA'en måske hjælpe Hannibal til åbne sig, men på den anden side ligger hans ret til at vælge og vejer tungt.

Hvad mener I?

Jeg synes ikke Edvard skal putte mdma i Hannibals the. Derimod synes jeg han skal gå ind til Hannibal med the'en og spørge om han har lyst til at være blæst på mdma. Jeg tror det er en naturlig reaktion hos nogle at blive indelukkede efter de har mistet en de har elsket højt. Men jeg tror at den indelukkethed..(og udbrud) mindskes en smule for hver dag der går og at hans sår vil hele med tiden, selvom det kan tage lang tid

Jeg mener det er moralsk forkasteligt at "dope" andre uden at de ved hvilke stoffer og mængder af stofferne de får.

Du må gøre med din egen krop præcis hvad du vil - piercinger, stoffer, selvmord osv. - men andres kroppe er DERES, og det kræver deres koncensus før du må påvirke dem.

Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre ved en person der dopede mig uden min tilladelse.. Regn med at blive anset som en dårlig ven hvis edvard er så lusket!
Har aldrig prøvet MDMA, men det er en prncip sag..
Man kan sige at tab af næste og harmreduktion er forskellige emner, men MDMA vil, som i siger, nok kunne hjælpe Hannibal en del, hvis altså edward har erfaringer med terapi på det område.. Derfor bør Edward oplyse Hannibal om hvad han har i sinde, og tage et nej eller et ja som svar på valgmuligheder der aldrig bør fjernes fra "patienten"..

Pøj pøj med det

No fucking way. Selvom jeg kan se hvorfor det kunne være godt, så er det stadig bare noget man slet ikke gør.

Prøv at argumentere for dine holdninger... så bliver diskussionen lidt mere spændende.

Det er jo i virkeligheden et meget fundamentalt spørgsmål, da det egentlig handler om forskellen mellem pligt-etik og konsekvens-etik. Hvad er vigtigst; den helende effekt af en god samtale under påvirkning af MDMA eller princippet om at man ikke doper andre uden deres accept?

Som princip giver man bare ikke stoffer til folk der er uanende. Det ville være at fratage dem deres personlige ret til at bestemme og kontrollere hvad de indtager, hvilket er aldeles respektløst. Det kan godt være du mener din ven kunne få brug for at åbne sig, men det er ikke et valg du selv skal træffe - det er din ven, der ultimativt bestemmer det og ingen andre. I stedet kan man evt. spørge om han har lyst og argumentere for at du synes han virker indelukket, men det ville være etisk og moralsk forkasteligt at gøre det uden hans samtykke.

Selvom jeg godt kan forstå DeHades ambivalens er jeg rimelig enig med Treasure. Derudover kunne jeg også forestille mig at denne person ikke ville reagere på samme måde som man selv ville ved at indtage mdma, her menes er der kender noget til mdma, har prøvet det eller blot er klar over det og ønsker terapien. Personen der intetanende fik mdma ville måske også få en bekymring over hvad der skete med personens krop?

Er blevet dopet af en "ven" engang med et par E-piller. Den ene var trekantet, den anden rund og gul. Gæt selv hvilke

Havde set dem på bordet, og lige pludselig var de væk. Vi hHavde bundet et par shots, og vi vraltede glade ned til cyklerne og cyklede ind til Kbh H

Da vi var over for axel torv, lige ved Irma mærkede jeg et rush uden lige, og stod af cyklen for at løbe en tur. Blev skide sur i starten, for jeg kunne da godt regne ud hvad der var sket. Men effekten af MDMAen gjorde åbenbart at jeg kom i godt humør igen, selvom jeg stadigvæk havde lyst til at smadre vedkommende. Det var en onsdag og skulle på arbejde dagen efter, men dagen endte helt godt, tog på Staden og hyggede grumt derude med nogle joints og godt humør

Fik skældt lidt ud på vedkommende dagen efter, men egentligt er det ikke helt dårligt at få et gratis uventet trip, ihvertfald når man er mig. Kunne dog godt tænke mig at det var en anden dag, men what the fuck.

Vil sige at det er 10 gange værre at få ransaget sin lejlighed af politiet, altså den psykiske påvirkning ved at andre roder i ens ting. Forbyd ransagninger!

Men derfor synes jeg ikke man skal dope andre uden de ved det! Andre ville nok ikke være ligeså overbærende som mig

Altså den præmis er jo fuldstændig vanvittig, med mindre Edvard er en stor vismand med tellepatiske evner. Hvis vi antager at han ved det er det rigtige, fordi han er i kontakt med Universets højere mening burde han vel gøre det. Så kan man så diskutere om han ikke snarere burde overveje at søge psykriatisk hjælp.
Omvendt burde han måske spørge om Hannibal ville tale om det, og om han ville have lidt mdma til at hjælpe det på vej.

Synes nu ikke han skal give ham det mdma. Kan godt være nogle stoffer kunne hjælpe med at åbne op for nogle ting, der ellers ville være indelukkethed i længere tid. Men tiden læger alle sår, som man siger og det er til dels også rigtigt. Man kan dope sig selv for at dulme de værste nerver i den svære tid efter en tragisk hændelse , men det skal være EN selv og ingen andre der skal tage den beslutning. Selvom det nok er smartest slet ikke at tage nogle slags stoffer hvis man er nede. De skal helst bruges til at dyrke en optur og ikke en nedtur efter min overbevisning. Hvis ens mor er død så er det lige tidpunktet at ryge ud i noget rigtigt snavs.

Jeg har jævnligt lyst til at smide diverse stoffer i hovedet på folk, så jeg kender godt dilemmaet.

For mig er det dog 100% udelukket nogensinde at tvinge at stof ned i halsen på en anden person. Det er for det første dybt umoralsk, og for det andet så risikerer du at få den eksakt modsatte virkning end tilsigtet, fordi folk har en tendens til at gå i panik på mange stoffer. Det bliver ikke bedre af at deres Set og Setting så bliver fucket totalt op af en person, der sniger et stof ind i hovedet på dem.

Tvangsmedicinering er noget lort, og skal det endelig være, så skal der ligge en retslig dom bag - og en helvedes masse medicinsk forskning, der påviser, at det er det rigtige at gøre.

Det bedste man kan gøre, IMO, er at fortælle sin ven, at man kender et stof med et utroligt terapeutisk potentiale, og at man gerne vil introducere stoffet for vedkommende. Herunder også uddanne personen i, hvad han eller hun kan forvente sig på stoffet - og altså også lige give personen tid til at vænne sig til tanken.