Psychedelia.dk

Well. Jeg er interesseret i, om I psy-folk tror på noget - en religion, that is.

Personligt må jeg nok identificere mig som universalistisk kristen. Jeg baserer min tro på en sætning fra bibelen:

When he has done this, then the Son himself will be made subject to him who put everything under him, so that God may be all in all.

Det betyder så, jeg tror på apokatastase, hvilket er Origen's doktrin om den endelige tilbagevending til den oprindelige energi - til det, jeg kalder Gud.

Kan godt være, jeg står rimelig alene med den her slags tro på boardet, men jeg vil godt lige pointére, at der er milevidt fra det, jeg tror på, til Ruth Evensen og Paven. Jeg tror på evolutionen, jeg tror på big bang. Men samtidig er der, IMO, noget som ligger "over" det, som jeg så vælger at kalde Gud.

Jeg er ateist og skeptiker. Har før været tilhænger af konceptet "At der må være noget mere", men det har jeg lagt bag mig, og baserer nu min viden på rent videnskabelige og observerbare ting.

Alle supernaturlige ting er efter min mening noget vrøvl.

"As for religion and science, I'm placing a restraining order, Religion must stay 500 feet from Science at all times."

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

Jeg har det lidt på samme måde som dig levose. Jeg hælder meget til at big bang er sket osv. Men et eller andet sted kan jeg ikke forstå hvordan dét så opstod. I mit hoved er der mere end bare videnskab.

_________________
Indehaver af 6 tamme ugler.

Jeg er ikke helt sikker på min egen overbevisning. Da jeg var mindre troede jeg fuldt og fast på kristendommens ord om skabelsen osv., men da jeg så blev ældre følte jeg mig lidt på en tværvej. Big bang er jo påvist, det samme er evolution. Hvad så med kristendommen, hvor kommer den ind?

Jeg er ikke som sådan en troende, men snarere en tvivler.

Men tro er jo lige netop ikke viden. Hvis du leder efter svar på eksistetielle spørgsmål blandt mængden videnskabeligt verificérbare sætninger, er der da ikke noget at sige til at du ikke tror på noget længere.

Man bestemmer sig vel for at tro fordi man konfronteres med spørgsmål, som ikke har nogen oplagt svarmulighed.

Når det er sagt forstår jeg alligevel godt din skepsis. Tåbelige religiøse doktriner er ofte anledning til både kulturel og intellektuel forurening.

Selv tror jeg på troens nytteværdi. Altså at det er en måde at tilfredsstille nogle behov der følger med det at være menneske. Vi har altså ikke andet valg end at tro, medmindre vi vil glemme at stille os selv de vigtige spørgsmål uden svar.

Prøv at se denne video, den har inspireret mig en hel del:http://www.dr.dk/DR2/2sektion/2007/02/09094032.htm








[/url]

The Rocketmann>> Beklager men jeg vil ikke se din video. Ihvertfald lige nu.

Jeg ville her have skrevet en del om hvor tåbeligt jeg mener det er at tro, og at det på ingen måder er til nytte.

Men det hører ikke til her, det må blive en anden tråd.

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

Jeg ser tingene i et realistisk perspektiv, og jeg holder mig til videnskabens perspektiver og beviser. Fælles videnskab ude i verden kan ikke slå fejl, når så mange mennesker sammen kan komme til en fornuftig og realistisk konklution.

Men samtidig tror jeg også der er noget "højere" over os, som er så mægtigt at ikke engang videnskaben kan realisere det. Gud, eller hvem/hvad det må være. Jeg har ikke en person jeg tror på, ikke en figur i mine tanker. Men noget tror jeg på deroppe, som bunder ud i kristendommen. Jeg tror det bedste ord der beskriver dette er Håbet! Mirakler !

Doublepost.. Bær over med mig

En af mine spirituelle filosofier går på at gud findes i os alle, gud er det som vi ( på forskellige måder og med forskellige midler) bestræber os på at være som menneske, hvor gode vi kan blive!
Jo mere jeg bestræber mig på at blive et godt menneske og være til gavn for mig selv og mine omgivelser jo tættere føler jeg mig på den gud og jo mere giver han igen i form af energi, glæde og kærlighed fra andre.
Karmaloven og Dharmaerne er noget der har inspireret mig lidt til at have denne tro.
Jeg er ikke tilhænger af at følge en religion fra punkt til prikke, ligesom jeg heller ikke er tilhænger af samfundsmæssig ensretning. Mangfoldighed skaber inspiration og plads til fornyelse hos alle, og har vi mangfoldig hed kan på dynamisk vis arbejde os en del hurtigere mod at leve i harmoni med hinanden og naturen.

Så jeg må delvis tilslutte mig Rocketman og sige at jeg tror på nytteværdien, men religion har også sine mørke sider, men det er stadig ikke religion der i sig selv kan være ondt, det er mennesker, så istedet for at klandre et hel religion, eller religion i det hele taget, burde man tage fat i det enkelte forkludrede individ og påpege at det er ham der har misforstået noget og ikke religion der er noget crap... Med det sagt kan jeg sagtens forstå skeptikere, det skal man have lov til at være, de må selv prøve at se det gode i at tænke ¨spirituelt¨, vi troende kan ikke overtale dem...

Peace, love and... Understanding - Uden fløjl og frønser!

Jeg er af den opfattelse at videnskab er religion, og at religion ikke er i overenstemmelse med virkeligheden.

Hvorfor ryger du så hash, set udfra videnskaben bliver du jo dum af det!?

Dét er dér netop ikke nogen problemer med, i forhold til hvad jeg skrev. Er nu btw. ikke sikker på at det er videnskabeligt bevist at man bliver dum af hash, og i hvert fald ikke direkte.

Nej videnskaben vil jo til enhver tid sige at indtagelse af en substans som har bare en snært af negative virkninger eller eventuelle konsekvenser og som kun bruges (så pænt formuleret) rekreationelt er stupidt og nyttesløst..
Videnskaben vil altid benægte at brugen af f.eks. psykadelika ikke har nogen gavnlig psykisk egenskab for den enkelte bruger, hvilket afspejler sig i dens formuleringer "Drastisk "ændring" af personlighed" og stofferne værende bevidstheds"modificerende" fremfor udvidende..
Videnskaben er baseret på logik og bevisførelse.. Bevis at du får det godt af at ryge hash, bevis at du tænker mere filosofisk, bevis at din personlighed er ændret til det bedre vha. brugen af psykadelika, bevis at du ser livet i et andet og bedre perspektiv... Du kan argumentere for det men ikke på videnskabelig vis bevise det, derfor benægtes disse effekter!
Det samme gælder for videnskabens forhold til religion.
Religion har ikke noget med logik at gøre, videnskaben ved ikke alt og kan ikke, bare fordi de ikke kan bevise det, afskrive det som noget vås.. Det handler om åndelighed og om at sprede budskaber der gavner mennesket, gud er noget man individuelt forholder sig til.. Så fuck lige videnskaben et øjeblik for så fantastisk er den altså ikke!

Jeg kalder mig selv naturist, tror på naturen og mener ikke vi er noget specielt, bare et andet dyr. Lever og dør som alt andet

jeg har aldrig været troende. Da jeg var lille var jeg gudsfrygtig, idet han havde magten til at forvise mig til helvede, hvilket er det forkerte at basere sin tro på (du skal ikke tro fordi du frygter). Jeg voksede dog fra det.

her for nyligt fik jeg således en stærkt religiøs oplevelse på LSA. Denne oplevelse gentager sig ved hvert LSA trip jeg tager, nogle gange stærkere end andre. Det har vist sig i form af en følelse som har været utroligt svær at sætte ord på, men som har omvæltet min livsopfattelse ganske betydeligt. Jeg har ikke fået en endegyldig tro, men nærmere nogle "udflydende rammer", som går på at vi er en del af en naturlig balance, sammen med alt andet, og at vi egentligt i bund og grund er en fejl, omend denne fejl ikke er alvorlig idet den er det essentielle i naturens måde at prøve sig frem på. På den måde kan en race ikke blive for succesfuld (sevom vi tilsyneladende er det) idet den da vil udrydde grundlaget for sin egen eksistens, eller begrænse den kraftigt. jeg tror aldrig at det har været meningen at en race har skulle dominere som vi, og selvom vi ikke bryder os om det, er det vores indkodede mission at udtømme vores resourcer og fjerne os selv fra systemet igen, så der kan blive eksperimenteret igen, indtil den perfekte balance igen opstår. Og denne balance er ligegyldig i forhold til den store universelle sammenhæng.

atså vores klode er ligegyldig, og vores eksistens, som individer, er endnu mere ligegyldig- derfor findes hverken ondskab eller godhed:)

når solen brænder ud kan det hele jo være lige meget. Vi skal bare gøre hvad vi vil og nyde at vi er til, uanset hvordan det er gået for sig:)

kærlighed til jer alle

Kan sagtens se din pointe, men tror måske vi snakker forbi hinanden lige her: Jeg argumenterede ikke for videnskab, jeg mente at videnskaben er en forklaring på hvorfor hvilke tendeser sker i den verden vi lever i. På den måde er den ikke meget anderledes fra det vi beskriver som religion, Egypterne troede at solen blev slugt og født hver gang det skiftede fra dag til nat og nat til dag. Det er en forklaring, og den forklaring vil passe hver evigt eneste dag indtil det bliver modbevist, på den måde ser jeg også videnskaben, den kommer med en forklaring, den forklaring ses som bevist når den har gentaget sig nok gange, den forklaring bliver så afvist, og man bliver fremprovokeret til at finde en ny forklaring, forklaringerne vil højst sansynligt komme tættere og tættere på virkeligheden, men nok aldrig være lig med virkeligheden.

Undskyld men hvad baserer du det på?

Passer ikke

Du ved ikke hvad du snakker om

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

Jeg er grundlæggende imod organiseret religion (og for den sags skyld, al centraliseret organisation overhovedet), da det altid (så vidt jeg kan se) leder til ensretning, intolerance og kvælning af enhver kreativ og intelligent impuls i mennesket.

Når det er sagt har jeg ikke noget imod tro, så længe man ikke tager det alt for alvorligt, ikke forsøger at proppe det ned i halsen på andre mennesker og man husker på at det bestemt er muligt man tager fejl.
Måske er det egentligt bedre at sige at jeg godt kan lide ideer, også ideer som måske ikke har specielt mange beviser bag sig. Man skal jo også vide hvilke beviser man skal lede efter før man kan finde dem. Ideer er skridtet inden videnskab. Først får man en ide, så bruger man den videnskabelige metode til at undersøge ideen.

Du har ret jugg, jeg er lidt ude på dybt vand, videnskaben har da også talt stoffernes sag i flere tilfælde, tror bare jeg prøvede at sige at man ikke kan sige følgende:



Da de to ting ikke har synderligt meget med hinanden at gøre, religion er en ting, videnskab en anden så det nytter ikke at blande de to sammen og kalde videnskab for en religion... Det holder bare ikke i mine øjne!

Man kan ikke sige at religion ikke er i overenstemmelse med virkeligheden da virkeligheden er noget vi opfatter hver især, jeg har en virkelighed og Bissman har en anden, i min verden er nogle af de tanker der er udsprunget/inspireret af religion i fin overenstemmelse.. Dog ikke alle!

Måske lidt naivt at bruge stoffer som en parallel.. My bad

Dét er én grund til at jeg ikke mener at religion ikke er virkeligheden men højest en subjektiv tolkning/forklaring af denne. Men sagde nu også bare at det var Min opfattelse.