Psychedelia.dk

Lige siden jeg så Poeter På Trip med bl.a. Ib Michael har jeg delt den teori, at det er vigtigt at have et sprog for de psykedeliske/mentale fænomener. Senest har Sam Harris i "Troens Fallit" agiteret for at man burde udvikle en art "mental videnskab", der gik ud over psykologien og kunne rumme ting der er - tror jeg - mere psykedeliske. Lysten til at have et mere veludviklet sprog for de mentale steder og hændelser, er bestemt ikke blevet mindre efter at jeg har prøvet at trippe svampe.

Jeg leder derfor både efter debat og bøger, som forsøger at beskrive disse mentale fænomener på en anvendelig måde. Det kunne både være en stor hjælp overfor mig selv eller hvis jeg tripsitter andre, eller hvis man havde planer om at prøve psykedelisk terapi?

Lad mig give et par eksempler på, hvad jeg taler om:

- MDMA har f.eks. et "rum" eller zone, hvor alt virker som en ren, stille, spejlblank vandflade, en slags ophøjet ro, hvor man ser stilheden bag de ting, der larmer. Her er det som om stilheden næsten er håndgribelig. Ikke at der ikke kan være lyde omkring sig - biler på vejen, en computers harddisk der snurrer og blæsere der brummer - men der er alligevel stilhed, en art "stilhed bag tingene".

- Man kan ramme steder på svampe, hvor ego begynder at opløses, men opløser egoet sig "udad", altså smelter det sammen med omgivelserne, eller bliver ego fyldt ud indefra til det er et med omgivelserne?

- Ved mange stoffer er der en "aktiv zone", hvor man kan få en bestemt oplevelse, der er præget af at man trænger rusen i baggrunden. Mens man er der, så er det nogle andre og mere overfladiske elementer, der præger rusen. Til gengæld er det som om der løber en hurtigt strømmende flod lige under dette tørskoede vadested. Hvad man man når man lader sig rive med at strømmen og bare lader rusen løbe sit løb? Hvordan styrer man mentalt i denne hastige flod?

Hvilke forfattere har gjort sig tanker om disse mentale størrelser? Stanislav Grof - og i så fald hvilke af hans utallige mange bøger? Kender I religiøse skrifter, som har lært jer noget om disse størrelser?

Det var nok et af de mest interessante topics, jeg har set, til dato!

Desværre har jeg ikke meget at bidrage med. Men jeg vil da klart følge med i tråden, hvis der kommer nogle posts med forfatternavne og bøger, som er værd at læse i dette sammenhænge!

Især fordi MDMA og psilocybinsvampe er mine foretrukne rusmidler!

Grof's "Den Kosmiske Leg", omhandler bl.a. benævnelsen af transcendentale oplevelser. Den inddrager mange forskellige sprogs betegnelser, som dækker fænomenerne ret godt. Læs den.

Den indre verdens mange dimensioner er umådelig svær at eksplicificere fyldestgørende, da den i sin essens er absolut subjektiv.
Det kan til tider være svært nok at udtrykke hvad man præcis mener, tænker og føler i den ordinære bevidsthedstilstand, og denne vanskelighed bliver bestemt ikke mindre i forsøget på at beskrive fænomener fra ændrede bevidsthedstilstande / psykedeliske oplevelser, da man personligt kun har et ganske sporadisk kendskab til disse fænomener, og 'modtageren' måske intet kendskab har overhovedet (udover deres natlige ekskursioner i bevidsthedstilstanden hvor man drømmer).
Den mekanistiske opfattelse af mennesket som en maskine, som har haft stor medvind i Vesten, i kølvandet på naturvidenskaben og materialismens fremmarch, har ikke levnet megen plads til sindet, og udforskelsen af den og de niveauer der ligger under overfladen, så man kan sige at vi på den front, er håbløst bagefter de østlige filosofisk/religiøse traditioner, som struktureret har arbejdet med disse indre tilstande i årtusinder.
Helt så grelt, står det selvfølgelig ikke til, for kommunikation, meller 'de indviede', altså folk der har oplevet disse fænomener på egen krop/sind, og det burde være muligt at opbygge en vokabular, som rummer begreber for de mange fællestræk der trods alt er ved disse oplevelser. Og det er denne kortlægning bl.a. Grof har leveret et meget omfattende pionér-arbejde til. Visse transcenderende oplevelser er dog så meget beyond words, at de, som kloge hoveder har sagt, måske bedst kommer til udtryk igennem kunst.

Grof's værker er selvsagt, anbefalelsesværdige, "Introduktion til den indre rejse" er den lettesttilgængelige, og ganske god at starte på IMO, ellers "Realms of the Human Unconscious" - som hedder "den Indre Rejse I" på dansk. Jeg synes et par danske forfattere bør nævnes også, Ole Vedfelt og Jes Bertelsen har skrevet en del om transpersonlig psykologi, holotropi osv. Jeg har ikke bogreolen i nærheden og kan på stående fod kun huske et par titler, Vedfelt's "Bevidsthed" og Bertelsen's "Selvets virkelighed" men der er flere gode. Af mere esoterisk karakter, skulle de gamle hinduistiske veda'er og upanishader skulle indeholde nogen af de smukkeste beskrivelser af transcenderende oplevelser, jeg har dog ikke fået taget mig sammen til at læse nogen af dem (eller lære sanskrit for den sags skyld ). Personligt synes jeg Aldous Huxley er/var en eminent formidler af beskrivelser af psykedeliske tilstande, og "The doors of perception" og "Heaven and Hell" kan varmt anbefales, de er dog skønlitterære, og indenfor rammerne af vores dagligdags terminologi.


Det lyder meget henaf begrebet Śūnyatā indenfor buddhismen, som betyder noget i retning af 'tingenes tomhed'. At fænomen-verdenen, vores hverdagsvirkelighed fuld af forgængelige, impermanente objekter, hviler på et fundament af tomhed. Tomhed i en radikal forstand dog.
Hvis vi siger at der ligger en tomhed bag alting, ser vi stadig på denne nihilisme som noget udenforstående i forhold til vores egen eksistens. En tomhed set i modsætning til det værende, altså en relativ intethed. Men tomheden i Śūnyatā er ikke repræsenteret som en 'ting' udenfor det værende eller noget andet end væren. Det er ikke blot et 'tomt ingenting' men snarere en absolut tomhed, tømt for endog disse repræsentationer af tomhed. Med andre ord har du været ved at løfte et af de illusoriske slør og kommet et skridt nærmere en sand forståelse af verdens beskaffenhed. At MDMA var medvirkende til at skabe gunstige omstændigheder er relativt tilfældigt. Selvfølgelig ikke fuldstændigt, men min pointe er, at det ikke er et unikt karaktertræk ved MDMA som du lidt hentyder.
En del af ovenstående er parafrasering fra Keiji Nishitani's 'Religion and Nothingness', en særdeles spændende japansk tænker, og professor ved Kyoto School of Philosophy - som også varmt kan anbefales at læse.


Hehe, ja det er sgu et godt spørgsmål, for subjekt-objekt distinktionen begynder at være noget flydende i de øjeblikke. En Zen-mester ville nok svare noget i retning af "Hverken eller, og både og".

Dit sidste eksempel har jeg ikke noget bud på, men fedt topic!

_________________
Let Go And Let God!

Med frygt for at gentage mig selv: Jeg synes at Merleau-Ponty og Søren Ulrik Thomsen er utroligt gode til at beskrive "sammensmeltningen" mellem subjekt og objekt (eller måske snarere "opløsningen af skellet mellem...").

I "Perceptionens Fænomenologi" (desværre ikke oversat til dansk), forsøger Merleau-Ponty at beskrive den primære "rå" verdenserfaring - hans beskrivelse af perceptionen er ret psykedelisk at læse, og grænser til mysticisme.
Han mener bl.a., at den primære måde at percipere på, er synæstesi.

Søren Ulrik Thomsens digte, og første del af hans poetik "Mit lys brænder", er et af de bedste forsøg på at beskrive virkeligheden i sin helhed, jeg har læst. Det minder mig meget om den psykedeliske/mystiske/religiøse oplevelse af, at man oplever hele verden som ét samlet hele.
Han forsøger også at opløse skellet mellem subjekt og objekt (mellem læser og tekst, subjekt og verden osv. osv.)

Terence McKenna bør nævnes for sin evne til at sætte menneskets indtagelse af svampe, planter mv. for at ændre bevidstheden i et kulturhistorisk perspektiv (Food of the Gods). Og for at være en fremragende taler, tjek diverse videoer på nettet.

Hvor du vil hente dit vokabular til beskrivelse af psykedeliske tilstande er jo også et spørgsmål om temperament. En del gode forslag er allerede nævnt. Jeg kan personligt godt lide at støve folk som Jesper Hoffmeyer (Biosemiotik) eller Peter Russell (The Primacy of Consciousness) op, som nærmer sig en anerkendelse af bevidstheden som en "grundsubstans" i universet fra et naturvidenskabeligt udgangspunkt.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

erwin neutzsky wullfs bog, det overnaturlige, er alt man behoever. her bliver grundsubstansen ikke alene anerkendt fra et naturvidenskabeligt synspunkt,, men ogsaa beskrevet fuldstaendigt.

Jeg synes det ville være fantastisk at få et 'sprog' man kunne bruge til at udtrykke psykedeliske oplevelser med, men i praksis har jeg svært ved at se det ske, da det er så subjektive oplevelser man har med at gøre. Der er så mange aspekter ved det og hver ny oplevelse er forbundet med forskellige følelser, der gør det til noget nyt hver gang.
Men trods min skepsis, eller måske på grund af den, vil jeg følge denne tråd nøje og se om der dukker noget brugbart op.

Jeg har før anbefalet Dale Pendell trilogi her på boardet og det vil jeg gøre igen. Hans tilgang er mangesidet - lige dele poetisk, historisk og praktisk og dertil kommer, at han inddrager stoffernes "fæller" som gennem ham er med til at formulere de enkelte afsnit.

Noget af det nærmeste bøgerne kommer på det du søger er beskrivelserne af de enkelte stoffers "vej" - altså den intention der fra stoffets side kommer til udtryk gennem rusen.

Jeg sidder og læser bind to i disse dage og jeg er helt paf over den overdådighed af vid og bredde der er i hans beskrivelser af de psykedeliske stoffer og oplevelsen af dem.

-Forresten hele afsnittet om Salvia divinorum er online her:
http://www.sagewisdom.org/pharmakopoeia.html