Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 19:54


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 09 jun 2015 21:34 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 29 maj 2011 18:48
Indlæg: 72
MDMA som en vej til erfaringen af det smukke – til http://www.psychedelia.dk

Af Hypatia

D. 09-06-2015

Dette indlæg baseret på egne erfaringer med MDMA vil behandle stoffet som en anledning til en erfaring af noget smukt. Jeg har med vilje skrevet ’’det smukke’’ og ikke ’’det skønne’’, da der er en erfaringsmæssig og idémæssig forskel på de to, som jeg dog ikke vil behandle yderligere i indlægget af hensyn til længden og læseoplevelsen.

Det smukke vil her blive forstået som det, der vækker umiddelbart (vel)behag i tråd med filosoffen Immanuel Kants opfattelse af det smukke i værket Critique of Judgement, som jeg er i besiddelse af (den engelske udgave, Oxfordudgaven, da værket oprindeligt er skrevet på tysk). Endvidere bestemmer Kant erfaringen af det smukke som noget, på trods af dets subjektive formidling, der alligevel gør krav på en form for universel gyldighed, dvs. noget, der gælder for alle mennesker, hvilket ikke er det samme som at sige, at alle er enige i, hvad der er smukt, da det er et spørgsmål om smag, som er noget lidt andet.

Erfaringen af det smukke forudsætter hverken en dom ud fra sansningen eller en logisk, bestemmende dom, som Kant skriver i den anden bog af værket i analytikken af det sublime § 23, hvoraf det følger, at behaget hverken afhænger af en sansning (som ved det, man kan være enig i eller hvor der er en overensstemmelse) eller af et bestemt, definitivt begreb. Behaget er derimod forbundet med en blot og bar ’’presentation’’ (repræsentation, fremstilling?) eller en evne hertil. Behaget bliver således taget for at udtrykke en overensstemmelse (aftale?) , i en given intuition, på den ene side mellem evnen til at præsentere/fremstille noget, og så på den anden side evnen til at danne begreber, hvor evnen til at repræsentere/fremstille noget understøtter eller tjener evnen til at danne begreber, så vidt, jeg har forstået Kant rigtigt. Samtidig er dommene, der udøves i denne henseende, ikke baseret på nogen viden om objektet, men er snarere rettet direkte mod følelsen af behag.

Behaget bliver i samme paragraf forbundet med en følelse hos mennesket af en fortsættelse af livet, og behaget er i den forstand foreneligt med spil/leg og charme/elskværdighed hos Kant, forudsat at jeg har oversat ham rigtigt. Derudover er erfaringen af det smukke forbundet med en bestemt form i naturen (Kant behandler ikke kunstobjekter i denne sammenhæng, selv om de uden tvivl også kan optræde som anledning til en erfaring af det smukke), ligesom det smukke har at gøre med forståelsen, ikke fornuften. Og ikke mindst begreber hos forståelsen og ikke begreber hos fornuften.

Det smukke er en form for positiv tilfredsstillelse, som ikke frastøder eller vækker anstød hos mennesket. Det smukke, som vi finder det i naturen, er forbundet med en følelse af formålsrettethed- eller tjenstlighed og er selv-opretholdende. Objektet (her: i naturen) fremstår som om, at det allerede var tilpasset vores dømmekraft, og denne selv-opretholdende skønhed (’’smuk-hed’’, det smukke) afslører en teknik hos naturen. Denne teknik viser os og kaster lys over et system, som er ordnet i overensstemmelse med visse love, så der er altså ikke blot tale om naturen i den klassiske, baconske forstand som et dødt objekt, uden mål og med. Det smukke har med kvalitet, altså noget kvalitativt at gøre, som er bestemmende for vores erfaring af noget smukt. På samme måde beundrer vi det smukke i naturen, og det sandsynligvis af det omtalte grunde, som er min fortolkning.

Hvad endnu vigtigere er, at det smukke og erfaringen heraf, kan forstås som en form for harmløs, rolig og behagelig kontemplation over objekterne i naturen. Det var de vigtigste punkter, som jeg har fundet hos Kant, i hans bestemmelse af det smukke. Nu vil jeg gå videre til at forbinde det smukke og erfaringen heraf, med MDMA som rusmiddel/et euforiserende stof, som det med rette kaldes. Til dette formål vil jeg inddrage beskrivelser af stoffets virkning ud fra leksika på nettet, indtil jeg til sidst vil gå videre til mine egne erfaringer med stoffet MDMA som afslutningen på mit indlæg. Det blev lidt teoretisk, men i så fald er I velkomne til at skimme denne første del af indlægget og læse det grundigt en anden god gang.


Ifølge hjemmesiden http://www.drugs.dk er det illegale stof, MDMA, som virker både som en stimulant og et psykedelisk stof ifølge deres definition, forbundet med en energiopladning eller en energisk effekt hos brugeren af stoffet. Ligesom der kan optræde forvrængninger af tid- og rum-opfattelsen og en forøgelse af den taktile sans, bevægelsessansen eller sansen for ens egne bevægelser. MDMA virker på neuroner i hjernen, da de - kemisk set – bruger serotonin til at kommunikere med hinanden, såfremt det er rigtigt forstået af en humanist med ringe forstand på kemi. Hele serotonin-systemet spiller en vigtig rolle hos mennesket ift. at regulere humør, aggression, seksuel aktivitet, søvn og sensitiviteten over for smerte.

Citat direkte fra den omtalte hjemmeside:


’’ MDMA can produce stimulant effects such as an enhanced sense of pleasure and self-confidence and increased energy. Its psychedelic effects include feelings of peacefulness, acceptance, and empathy.’’ http://www.drugs.com/illicit/mdma.html


Så MDMA har altså at gore med en form for behag/tilfredsstillelse og ikke mindst en forøget sans for dette, øget selvtillid, og endnu engang et forhøjet energiniveau. Men stoffets psykedeliske effekter har at gøre med følelser som fredfyldthed, accept og empati. Disse beskrivelser kender de erfarne psychedelia-brugerne sikkert meget godt, således at det næsten er overflødigt at gentage dem. Derudover kan MDMA – ud fra min egen erfaring og beskrivelser fra brugere af stoffet på nettet – og bliver ofte forbundet med en følelse af stærk eufori, mening med tilværelsen, og at alle synes godt om ens person.

Eufori kan oversættes med en stærk følelse af velvære, lykke og opstemthed, som de fleste brugere af stoffet vil have gjort sig erfaringer med. Ordet eufori kommer ifølge Wikipedia fra det græske ord euphoria, hvor præfikset eu- betyder, at det er godt eller rigtigt, måske i en moralsk henseende, som er min udlægning rent umiddelbart. ’’Phoros’’ er ifølge Wikipedia en afledning af ’’Pherein’’, som betyder ’’at bære’’ eller at ’’befinde sig’’. Dermed – stadig ifølge Wikipedia (ikke altid en saglig kilde, men oftest noglelunde brugbar) – kan eufori oversættes med ’at befinde sig i en tilstand af godhed, smukhed (!), oprigtighed og velvære’.
Nu kommer den mere interessante del af min analyse.

Nemlig, for at starte med det sidste, kan euforien, fremkaldt af MDMA, relateres til en tilstand af smukhed, et begreb, jeg også brugte ovenfor i min analyse af det smukke. Således kan MDMA føre til/eller være anledning til, at man opnår en erfaring (=tilstand af en art) af det smukke.

Det samme gælder accepten, som MDMA bliver forbundet med, og som vel nemt kan relateres til, at noget er i overensstemmelse med hinanden, at vores domme om objekterne stemmer overens med disse objekter.

Mening med tilværelsen og dette punkt stemmer også meget godt overens med beskrivelsen af en formålstjenstlighed i naturen, som man ofte vil kunne erfare under et MDMA-trip. At man bevæger sig ud i naturen, og at alt virker godt, smukt og rigtigt under et sådant trip. Noget, som de fleste bruger af stoffet MDMA velsagtens kender til i større eller mindre grad. At der er et formål med det hele, og det, som vi gør, og at alt netop ikke er tomt eller formålsløst. Men at det er godt, netop som det er i sig selv.

Erfaringen af fredfyldthed under et MDMA-trip kan også med lethed relateres til beskrivelsen af den rolige, harmløse og behagelige kontemplation over et objekt, godt nok kun i naturen, hvilket Kants analyse begrænser sig til. Selv om den med fordel kunne bruges om kunstobjekter og andre fænomener i verden. For er der ikke netop tale om en sådan under et MDMA-trip, således som brugeren oplever sin tilstand i en henseende?

Er MDMA ikke også forbundet med noget næsten eller tilnærmelsesvist positivt, som jeg fremstillede det under beskrivelsen af det smukke hos Kant, således at alt, menneskene og hele tilværelsen og ikke mindst naturen, nærmest fremstår uproblematisk og i et positivt lys? Jeg kan i hvert fald personligt se klare og tydelige paralleller her.

Så er der den del af det med berøringssansen, som er relateret til en form. Som jeg også beskrev det i min analyse og udlægning af Kants begreb om det smukke, som var forbundet med formen af objekter i naturen. Ingen berøring uden form, eller hvad? Vores sanseindtryk og følesans bliver forstærket under et MDMA-trip, som i mine øjne kan fremkalde en erfaring af det smukke i højeste potens. Nu fremstår min pointe forhåbentlig tydeligere.

For at nå til afslutningen på mit indlæg, den sidste og tredje del, så har jeg selv gjort mig mange af de samme erfaringer som ovenfor beskrevet under et MDMA-trip, som jeg nu vil forsøge at give en personlig farvning, for at konkretisere det noget mere.

Min første erfaring med Ecstasy var en øjenåbner for mig. Jeg befandt mig i en lejlighed på under 20 kvadratmeter i et tvivlsomt selskab, og jeg var kun 15 år gammel. Et par bekendte havde skaffet nogle Ecstasy-piller, som jeg fik en enkelt af, så vidt jeg husker. Hvilket jeg oplevede som en dybt transformerende oplevelse, da det var min allerførste erfaring med stoffer af nogen art, og jeg havde aldrig prøvet noget lignende før. Hvilken lykke, hvilken eksstase, hvilken frihed, hvilken fylde, hvilken skønhed!

Jeg husker ikke yderligere detaljer om oplevelsen, da det som sagt er 10 år siden sådan cirka, men jeg vil aldrig glemme det indtryk, som den gjorde på mig. Alt gav pludselig mening for mig, hele min tilværelse blev sat i et anderledes og yderst positivt lys, og min historie og baggrund havde der været et klart formål med, og mine negative erfaringer med mobning og social udstødelse i folkeskolen havde også tjent deres opbyggelige formål. Jeg var henrykt, hensat i den størst mulige lyksalighed, og jeg følte for første gang i mit liv, at alle mennesker accepterede mig og min person, selv om det bestemt ikke var tilfældet, heller ikke med dette tvivlsomme selskab, hvor jeg senere fik at vide, at de havde grinet meget af, at jeg havde lignet en fisk under dette trip eller i hvert fald gjort samme mundbevægelser som en sådan.

Jeg vil aldrig glemme denne førstegangsoplevelse med stofverdenen, da det var som at træde ind i et helt nyt univers. Set i bakspejlet kan jeg da godt se, at det hele ikke havde været så ideelt pga. min svækkede dømmekraft på MDMA/Ecstasy, men oplevelsen satte alligevel sit præg på mig. En helt ny verden havde åbnet sig, hvor jeg kun havde lyst til at smage mere af denne nye, ’fagre’ verden. Jeg var selvfølgelig ung, naiv, dum og uerfaren og kommet i skidt selskab, men alligevel vil denne oplevelse af den mest fuldkomne og transcenderende lykke, altid ligge gemt et sted i min bevidsthed, og den vil altid have en særlig betydning for mig i mit hjerte.

Nu må jeg vist til at slutte, da jeg allerede har skrevet 5 sider i Word, men jeg håber virkelig, at I kan bruge denne analyse og bearbejdning af mine egne oplevelser til et eller andet.

Fortsat god aften.
De bedste hilsener
Hypatia.

Ps. Hvis I har nogle indvendinger/korrektioner til min læsning af Kant, så lad endelig høre fra jer. Jeg påstår ikke, at jeg har forstået alt hos ham, men jeg forsøger derpå efter bedste evne.

MDMA er på ingen måder et uproblematisk stof at bruge, netop på grund af denne svækkelse af dømmekraften. Det påstår jeg på ingen måde. Og LSD er på mange måder mere interessant og en større mental udfordring, som kan rykke en længere i ens udvikling, såfremt man er parat og godt rustet dertil. Jeg vil snarest muligt skrive et indlæg om LSD-erfaringen og relatere den til Kants begreb om det sublime, når jeg får tid, og såfremt I ønsker det. For i den henseende ser jeg nemlig også nogle tydelige paralleller. Jeg håber trods alt, at I kunne bruge mine skriverier til et eller andet.



Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 jun 2015 14:41 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 29 maj 2011 18:48
Indlæg: 72
VIGTIG OG AFGØRENDE KORREKTION AF MIN KANT-LÆSNING:

- ROD I BEGREBERNE OM DET SMUKKE OG DET SKØNNE.

Kære læsere af mit indlæg.

Jeg har lige opdaget, at jeg har begået en fejl i min oversættelse af Kants begreb 'the beautiful', som det er blevet oversat til på engelsk.
Jeg fik at vide af en pålidelig kilde, at Kant skriver ''das Schöne'' på tysk, således at 'the beautiful' retteligt skal oversættes med det skønne på dansk.
Ligesom det hedder ''die Schönheit'' på tysk, som må oversættes med skønheden på dansk.
Og når vi taler om erfaringen af 'the beautiful' må det efter ovenstående korrektion oversættes med ''skønhedserfaringen''.

Jeg mener dog ikke, at min analyse bliver ugyldig af dette, selv om det var en rimelig graverende oversættelsesfejl ift. forståelsen af disse centrale begreber. Men udskifter/erstatter man det smukke, smukheden og erfaringen af det smukke med henholdsvis ''det skønne''', ''skønheden'' og ''skønhedserfaringen'' i mit indlæg, skulle det være på sin plads.

Jeg beklager meget denne oversættelsesfejl, selv om det dog tjener som en slags undskyldning, at meget af receptionen af Kant har fokuseret på det smukke frem for det skønne, ligesom man i dagligdagstale har en tilbøjelighed til at oversætte 'the beautiful' med noget smukt.

Mit indlæg skulle da med rette have heddet følgende:

''MDMA som en vej til skønhedserfaringen/en erfaring af det skønne''.

Håber, at det stadig kan bruges. Begår jeg andre af den slags fejl, så gør mig endelig opmærksom på det. Jeg har tilsyneladende stadig meget at lære.

Med venlig hilsen
Hypatia.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 jun 2015 14:45 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 29 maj 2011 18:48
Indlæg: 72
Analysen er desuden langt fra udtømt med mit første indlæg, men jeg arbejder stadig på sagen og på måske at gøre den mere fyldestgørende, når jeg får tid til det.

Forresten så læste jeg i indledningen/forordet til Oxfordudgaven, at Kant langt fra underkender betydningen af kunstobjekter for skønhedserfaringen. Men at han blot ikke rigtig behandler dem/beskæftiger sig med dem. Dermed ikke det samme, som at han negligerer dem eller ikke har nogen forståelse for dem. Men det er blot ikke lige en del af/hovedemnet for hans tredje kritik, så vidt jeg har forstået det ret.

Undskyld for de eventuelle fejl, der måtte optræde undervejs i teksten.

Fortsat god dag.

Ps. Jeg vil prøve at skaffe værket på tysk, så kan det være, at min forståelse for hans begreber bliver bedre pga. tysk og dansk begge har en germansk sprogstamme/oprindelse, så vidt jeg er orienteret.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team