Absolut, jeg satte det utroligt sort/hvid op i min post for at undgå at skrive en væg af tekst på forhånd - det er jo alligevel blot tanker og opfattelser. Fedt at der kom lidt gang i tråden!
Selvfølgelig er den psykedeliske oplevelse meget mere kompleks end som så rent biologisk, men kogt ned, mener jeg at "mangel på filtrering" er en god måde at beskrive det på. Det mest unikke ved oplevelsen er i hvert fald for mig klart, at tanker og associationer flyder frit.
Dernæst finder jeg det interessant at farverne i begge tilfælde bliver disse "Tynd-lags interferens"-farver (Det har et navn, som jeg har glemt, og google åbenbart ikke har i de første par hits, men:
https://en.wikipedia.org/wiki/Thin-film_interference). I begge tilfælde ret "unaturlige" farver, som generelt kun ses biologisk hos arthropoder. Jeg finder det derfor også specielt, at denne type farver er så gennemsyrende i både Deep Dream billeder og i den (min) psykedeliske oplevelse.
Samtidig føler jeg også den effekt, at jo længere og dybere jeg observere noget, jo mere levende, abstrakt og "syret" bliver det. Dette er jo komplet analogt til, at disse "trippy" billeder netop opstår fordi netværket over-analyserer et billede til der kun er de geometriske former tilbage der "giver mening". Afhængig af, hvilket filter man har på.
Det er komplet umuligt at eftervise noget som helst af det her. Det er også derfor jeg valgte at placere tråden under filosofi. Programmet er ikke som sådan programmeret til noget. Det er blevet vist hundrede af tusinder af billeder af hunde, og fået at vide ved hvert billede "Det her er en hund". Efter nok billeder, kan det genkende hunde i billeder.
Det er vel ret analogt til også mennesker. Har jeg kun set schæfere, genkender jeg måske ikke en gravhund som værende det samme dyr. Eller måske kunne jeg tro en ræv også var en gravhund. Det neurale netværk lære på samme måde som et menneske, ved at blive introduceret for oplysninger og få dem defineret.
At man aldrig har haft den samme oplevelse er selvfølgelig filosofisk rigtig, men er det ikke også en lidt overfladisk antagelse? På samme måde, som at et psykedelisk trip er forskelligt for alle, men alligevel følger det nogle ret standard mønstre.
Altså ingen oplever det samme, men sådan makroskopisk, er forskellen mellem oplevelserne måske ikke så stor. På samme måde er alle mennesker unikke og ingen oplever det samme, men vi er alligevel pokkers ens og meget få adskiller sig fra mængden.
Jeg ved ikke om jeg skriver på en måde, der får det til at lyde som om jeg har svar. Jeg har ingen, men gid jeg havde.