Jeg er glad for, at i sætter pris på mine indlæg. Jeg studerer filosofi, ja. Men tag ikke alt jeg siger for gode varer. Jeg kan på stående fod se et par fejl, og der er sikkert mange flere, og selv hvis det ikke altid er direkte faktuelle fejl, vil der være flere, der er uenige med mig end enige. Men jeg kan kun anbefale, at man kaster sig ud i lidt filosofiske tekster. Der ligger masser af fede artikler tilgængeligt online (og hvis i selv studerer, så har i adgang til alle de store tidsskrifter). Selvom det tager lidt tid inden man kan læse det (meget) indforståede sprog, så giver det utroligt meget. Ikke bare viden om vores kulturarv og idéhistorie, men også værktøjer til at tænke i de baner, som i alle sammen allerede gør. Der er en masse kloge hoveder, der alle har givet bud på, hvordan man kan tænke og tale om disse ting, og hvordan man bedst angriber sagen. Uanset om de har ret eller ej, så er deres fremstillinger værdifulde. Bare det at læse en god fremstilling gør, at man selv får en slags udløsning, simpelthen fordi ens tanker kan få lov til at flyde gennem en andens hovede. Skulle man føle sig fortabt og dum, f.eks. fordi man ikke kan forstå teksten, så er det bare at sætte sig ned med et oversigtsværk og få styr på lidt af forfatterens motiver og så gå i krig igen. Også en tredje, fjerde eller femte gang. Med andre ord kan det klart anbefales at bruge lidt af sin fritid på at tjekke litteraturen ud IMO. Ærligt talt så synes jeg faktisk, at alle, der har reflekteret lidt over sagerne, skylder sig selv at give det en chance. Især hvis man i forvejen bruger en god sjat af sin tid på spørgsmålene. Kan man unde sig et trip i måneden for at finde indre ro, så kan man altså også bytte tre tolvtimers trip ud med 36 timers studier fordelt over tre måneder. Det er heller ikke noget man behøver at skjule for svigerforældrene.
)? Eller skal det bare ses som et helt og aldeles akademisk tankespind?