Psychedelia.dk

http://en.wikipedia.org/wiki/Solipsism



Ingen kan skudsikkert argumenter imod nogen af disse tre argumenter, da det at leve handler om føelser og tro.

Et eksempel kan være:
A: Jeg ved at denne blomst eksister
B: Hvordan kan du være sikker på det?
A: Fordi jeg kan sanse den
B: Hvor ved du fra at dine sanser fortæller sandheden?

Det er jo sådan at det man ved, i sidste ende altid er bygget på ens føelser.
ligesom jeg føler for mit standpunkt i debatten, uden egentlig at være fuld bevidst i nuet, om hvordan jeg kom dertil.

Jeg ka' bevise overfor mig-selv at drømme eksisterer:

"I dream, therefore dreams exist."

Det er kun indholdet af drømmen jeg ka' være i tvivl om (Hvis jeg feks drømmer om den fysiske virkelighed, eller om mødet med andre mennesker)

Ockham's razor påbyder derfor at antage solipsismen som den letteste tanke-gang.

Så vendte du tilbage

Jeg har travlt (eller - burde have travlt) med eksamens-læsning lige for tiden, men jeg vil lige kort gøre dig opmærksom på et par argumenter mod Gorgias' "teser":

For det første synes jeg, at Descartes' cogito-argument (http://en.wikipedia.org/wiki/Cogito_ergo_sum) er et ret godt argument mod både 1 og 2: Man viser både at noget eksisterer (din egen bevidsthed), og du viser, at du kan vide noget om det eksisterende (f.ex. "lige nu tænker jeg på x og y og z").

For det andet så er Wittgensteins privatsprogs-argument (http://en.wikipedia.org/wiki/Private_language) vist et godt argument mod både 1, 2 og 3 -det viser både, at der findes noget (bl.a. "sprogfællesskabet"), at man kan vide noget om det, OG at man kan kommunikere viden videre vha. sproget.
Jeg er ikke vildt stærk i det, men det går vist kort fortalt ud på, at man IKKE kan have et "privat sprog", altså være den eneste der taler sproget, da man hvis dette var tilfældet ikke ville kunne blive rettet (altså når man siger noget forkert eller overtræder de sproglige regler f.ex. for grammatik/syntaks). Og da det (åbenbart) er en essentiel ting ved et sprog at der er mulighed for at tage fejl og blive rettet, så følger det, at der må være andre der taler ens sprog.
Privatsprogsargumentet hænger sammen med hans "Beetle box"-argument (http://en.wikipedia.org/wiki/Private_la ... e_in_a_box) og regelfølge-overvejelser (http://en.wikipedia.org/wiki/Private_la ... ing_a_rule), selvom disse argumenter også kan bruges hver især til at angribe en cartesiansk metafysik.
Generelt så er (den sene) Wittgensteins "Filosofiske undersøgelser" en rigtig god tekst, hvis du vil lære noget om moderne sprogfilosofi - hele bogen kan mere eller mindre ses som et angreb på en cartesiansk dualistisk metafysik (der skelner mellem "indre/ydre", "krop/bevidsthed" osv.) og en (forældet) filosofisk opfattelse af sprog som noget privat, der "sker inde i hovedet på folk", substantielt (altså hvor hvert ord har en fast mening uafhængigt af alle andre ord og uafhængigt af hvordan det bruges osv.) og hvor sprog-opfattelsen bygger på en reference-teori, hvor ordene "refererer" hen til et objekt.

Som jeg vistnok har været inde på tidligere i denne post, i min beskrivelse af Merleau-Ponty og moderne kontinentale filosoffers forsøg på at besvare de skeptiske udfordringer, så bliver de skeptiske spørgsmål først alvorlige, når man accepterer en (forældet?) cartesiansk (altså: "fra Descartes") dualistisk (dvs. "to-delende") metafysik, hvor der er skarpe skel mellem "Krop-bevidsthed", "Indre-Ydre", "Sprog-Tanke", "Subjekt-Objekt" osv. osv.. Hvis man tilslutter sig en (moderne) filosofi, hvor disse skel er opløst, så forstår man, at bevidsthed ikke er skarpt adskilt fra krop og omverden, og så er det ikke længere et problem at få viden om sine medmennesker og sin omverden.

Husk at nyde solen!

... desuden så er det jo ret banalt at se, at Gorgias' "teser" (eller hvad han nu selv ville kalde dem) er offer for reflexivitets-problematikken: HVIS man virkelig ikke kan vide noget om noget som helst, og HVIS man ikke kan kommunikere nogen som helst form for viden/erkendelse videre til andre, SÅ er Gorgias' egne udsagn jo totalt meningsløse.
Så er de 3 sætninger jo ikke udtryk for nogen viden/erkendelse/sandhed, OG hvis de var, ville de jo ikke kunne kommunikeres videre af Gorgias vha. sprog (eller fagter med armene eller ekspressiv dans eller vaginal massage eller whatever).

Det er samme problem som opstår, hvis du (som f.ex. Foucault) siger, at "alle tanker er udtryk for den tid de lever i, og kan kun forstås indenfor denne tankemåde". Så er selve dette udtryk (i citations-tegn) jo også bare et produkt af en bestemt tid, og lige så relativt som alt andet.

Eller, hvis man som de logiske positivister hævder, at "al metafysik er meningsløs, og kun sætninger der henviser til fysiske kendsgerninger betyder noget", så har man også et problem, da selve denne sætning (i citationstegn) jo IKKE henviser til nogen fysiske kendsgerninger, og dermed (ifølge sig selv) er en meningsløs sætning.

Skeptiker det er sådan noget man er, når man er teenager!
Det at du sidder og skriver løs på et forum på nettet vidner f.ex. om, at du ikke rigtig tager hverken Gorgias' 1., 2. eller 3. sætning seriøst.

Laus. Det er klart at det ikke er muligt at bekrafte. Men det er altså ikke grund nok i sig selv til at afkrafte det. Så jeg vil sige at den egentlige sammenhæng vil man aldrig kunne være sikker på fordi man selv er en del af den.

Desværre er Ockham's Razor ikke et skarpt defineret matematisk redskab, men lettere tåget, og subjektivt.

Hvis du kigger på s.2 og 3 i denne tråd vil du se nogle (ifølge mig) yderst overbevisende argumenter for, at man ifølge Ockhams Razor bør DROPPE solipsismen.

De går vist nogenlunde sådanhér: "Vores naive common-sense-opfattelse af verden er u-solipsistisk. Da det kræver mere energi og tænkning at droppe/ændre vores intuitive dagligdags-opfattelse og alle de observationer, teorier og tanker der hænger sammen med den end bare at fortsætte som vi altid har gjort, vil det ifølge Ockhams Ragekniv være bedst at droppe solipsismen." .

Jeg er helt enig. Ockham's Razor bør kasseres.


Hvad si'r du til denne udlægning?:

Solipsismen er den enste teori hvorom du rent faktisk HAR den fornødne viden til at ku' sige noget baseret på erkendelighed.

Du ERKENDER dit 'jeg', og dermed ER eksistensen af dit 'jeg' bevist. Og solipsismen kræver som minimum at dit 'jeg' eksisterer for at ku' være sand.

Solipsismen falder kun til jorden HVIS der eksisterer andre ' jeg'er ' end dit eget, og det ka' du hverken be- eller af-vise at der gør (på samme måde som du hverken ka' be- eller af-vise eksistensen af en gud)

Og da man, når man bruger traditionel videnskabelig metodik, ska' se bort fra ting man hverken ka' be- eller af-vise, så er betingelserne for solipsismen opfyldt til fulde, og den må derfor accepteres som sandhed.

Der eksisterer vel i bund og grund kun 'jeg' - intet 'du'

Nej, dit argument indeholder en fejl. Betingelserne for solipsismen er IKKE opfyldt til fulde (som du hævder i sidste sætning).

Solipsismen kræver (minimum) 2 ting for at være sand:
(1) Der eksisterer én bevidsthed - "min egen"
(2) Der eksisterer ingen andre bevidstheder end denne ene bevidsthed. Der eksisterer altså PRÆCIS én bevidsthed (for at formulere det matematisk/logisk).

Man kan kun med sikkerhed vide/vise (1). Problemet er, at det ser ud til, at man hverken kan af- eller be-kræfte (2).

Ud fra din argumentation kunne man lige så godt konkludere sig til eksistensen af andre bevidstheder, da det der kræves for at denne "teori" er sand er:
(1) Der eksisterer én bevidsthed - "min egen"
(2) Der eksisterer flere/andre bevidstheder end min egen førstepersonlige.
- dvs. hvis vi ved (1) så er eksistensen af andre bevidstheder lige så "sand" som solipsismen (dvs.: De er begge muligvis sande, men vi ved ikke med sikkerhed om de er).

Der er mange der fejlagtigt tror, at fordi man ikke kan bevise alle de ting som der kræves af en realistisk teori (altså en teori der hævder eksistensen af en fysisk omverden og andre bevidstheder), så kan man med sikkerhed slutte sig til solipsisme og skepticisme. Men dette er IKKE tilfældet.
Der ligger OGSÅ en bevis-byrde hos solipsismen. Hun skal på en eller anden måde VISE, at det er fuldstændig udelukket at der kan eksistere andre bevidstheder end ens egen. Ikke bare at det er usikkert om de findes eller ej og at vi ikke kan vide om der gør det. Tværtimod - solipsisme kræver en del viden og "beviser".
Nogle filosoffer er faktisk gået så langt at de hævder, at bevisbyrden KUN ligger hos skeptikerne og solipsisterne: Hvis de ikke kan komme med et tilfredsstillende alternativ til vores sammenhængende, velfungerende common sense-opfattelse og sprogbrug omkring tingene, så skal vi bare droppe det som nonsens (det er vist lidt henad det dér Ockhams Ragekniv-argument mod solipsisme som jeg skitserede ovenfor - filosoffer der har fremlagt dette synspunkt er f.ex. den ret "jordbundne" talehandlings-sprog-filosof Austin).

Man kan sammenligne det med diskussionen om Guds eksistens: Bare fordi man ikke kan bevise Guds eksistens med fuldstændig sikkerhed, så kan man ikke derfra slutte sig til ateisme. Ateisme kræver, at man med fuldstændig sikkerhed kan vise, at Gud IKKE eksisterer. Hvis man kun kan sige: "Det er ikke 100% sikkert at Gud eksisterer, og det er heller ikke 100% sikkert at han ikke gør det", så må man bide i det kedelige, forsigtige og beskedne æble og blive agnostiker (dvs. én der hævder, at man ikke kan vide om Gud eksisterer eller ej).

Jeg synes også din sammenligning med "når man bedriver videnskab" er lidt søgt.

Man skal jo ikke drage konklusioner baseret på at man har skåret en masse præmisser og betingelser væk pga. manglende viden.
Hvis man mangler viden om nogle ting, så skal man helt afholde sig fra at forsøge at konkludere noget om dem, før man har data og viden!

Det svarer til at du siger: "For at teori A er sand, så skal betingelserne (1) og (2) være opfyldt. Jeg ved at (1) er opfyldt, og da jeg ikke ved noget om (2), kan jeg bare se bort fra den, og dermed ved jeg at teorien er fuldstændig sand!".
Den må selv du kunne se ikke holder

Ok, det er fair

De eneste tanker og følelser du VED eksisterer, er dem du selv oplever.

Alt udover dét, er gætteri og spekulation.

Eksisterer gud? Måske...
Eksisterer andre bevidstheder? Måske...

Det er interessant at lege rundt med ideen om sådan noget som dette her. Jeg tilslutter mig også til dem der siger at livet bliver rigere når man tør være nysgerrig over for koncepter, idéer, teorier osv som denne her. Det er ikke nødvendigt at finde et endegyldigt svar, eller at tage et standpunkt - for så er man jo færdig med at være nysgerrig. Selvom jeg som person måske er lidt utålmodig synes jeg stadig det er interessant. Én af mine venner er en person der meget har denne tilgangsvinkel til ting.

For et par år siden var vi ude at rejse, på kreta sammen i et par uger. Da vi gik ned af en skråning, lad os kalde det nogle sand-klitter, fandte jeg en rød pung i en busk. Jeg tænkte straks på at ejeren af pungen skulle have den tilbage, så vi gik tilbage mod hotellet for at aflevere den så de kunne tage sig af det derfra. På vejen tilbage sagde han noget i retning af: Hvad hvis det bare er et behov for at blive bekræftet i dig selv, at du er god mod nogle andre blot for at tilfredsstille dit eget ego, din egen opfattelse af dig selv? (eller noget i den stil). Jeg kan huske at jeg faktisk blev sur på ham, jeg var ret irriteret for "det var da absolut ikke tilfældet". Måske var det, måske ikke. Pointen er at han mente det som en idé, ikke et faktum overhovedet, han ville bare præsentere muligheden, af ren interesse.

Forresten så er David Favrholdt min fars farbror (hvad end det hedder). Det er lidt sjovt at han lige bliver nævnt her. Jeg ser ham en sjælden gang imellem til større familie arrangementer osv., han er ofte midtpunktet ved det bord han sidder ved, har altid en historie eller lign. Han er nok en type der godt kan lide/har brug for opmærksomheden fra andre mennesker.

EDIT: Ups, det gik vidst aldrig op for mig at der var mere end én side, beklager hvis mit indlæg virker lidt malplaceret..

_________________
(YOUTUBE) HardtsOnFire: http://www.youtube.com/Hardtsonfire
(SOUNDCLOUD) http://www.Soundcloud.com/Hardts
Historien om Kvadroskidamid: http://www.Facebook.com/Kvadroskidamid

Netop.. Man kan kun være sikker på livet som bestående af to elementer. Jeg'et og det man "sanser". (Tanker, føelser, syn, hørelse o.s.v.) Om man så tror på Gud, Allah eller Budah, det går ud på et. Det vil altid kun være tro. Selv hvis man kom op i himlen bagefter, ville man aldrig kunne vide sig sikker om man var der. Filmene Matrix og eXistenZ giver også et godt billede på hvordan man aldrig kan vide sig sikker, på hvordan virkeligheden i virkeligheden hænger sammen bag ens egen subjektive betraktning. Så Descartes sætning burte nok nærmere hedde: Jeg sanser derfor er jeg.

Citat :zarathustra
[/quote]"Nej - men du er jo netop ikke kun udsat for billeder som i en film der kører, men følelsesmæssigt, fysisk og intellektuel påvirkning af noget som du kan konstatere er tilstede, men som ikke er dig.
Når du bevæger dig væk fra den umiddelbare og intuitive anskuelse af disse (ting, andre mennesker) gør dig skyldig i en abstraktion hvor du nærmest med vold tvinger din bevidsted til at konfrontere sine egne grænser.
Resultatet af denne bevægelse er ikke særligt oplagt. Tværtimod må "anstrenge" dig, og gøre noget nærmest unaturligt, for at komme til en konsekvent solipsistisk tankegang.
Min pointe er ikke at solipsimen kan modbevises logisk, men at det modsatte besidder en større intuitiv værdi.[/quote]


Når man har svært ved at opleve forbundethed med omverdenen og som jeg ser solipsimen, så er det sådan man oplever verdenen.
så indebærer det vel lidelse for den enkelte?
Så værdien af en anden tankegang, en anden forståelse af eksistens er logisk [quote][/quote]

Zarathustra, Jeg tænkte på om jeg også kunne få en kopi af din opgave?

Ja, skriv en PM (Personal Message) til mig, med en mail-adresse som jeg kan sende den til.

Jeg har fået ny computer, da den gamle afgik ved døden, og jeg har en dårlig vane med aldrig at tage back-up. Så jeg skal lige selv ud og finde min opgave .

... Hvis der er nogen der læser dette, som har min gamle opgave om "Merleau-Ponty og det fremmedpsykiske problem", så må de faktisk MEGET gerne sende den til mig. Og evt. også til "Freeslow" .

På forhånd tak.

Du må lærer og leve med at bærbaren, forand dig, er for real, da dit sind i løbet af tuisinder af år, har udviklet sig til den digitale verden.
Men da der er nye teorier på at jorden var her længe før at vi begyndte at gro på den, kan jeg umugeligt tro at dette er en falsk verden.

Men hvad realitets sanserne gør er jeg ikke helt klar over,
Da vi har et sæt øjne så rigtige som computeren du sidder forand.

For mig kan du lige så godt være en alien som sidder og har fået internet netværksforbindelse, og prøve at gøre os ustabile, ved at fortælle os at du simpelthen ikke tror, på andres eksistens.


Da vi optager stort set alt hvad der vokser og lever på jorden, har vi udviklet en masse energier, og chemikalier som, lige så godt kunne være en række komandoer og ligninger, fra en meget komplex levende ting.

Men dog skabte der også en stor realitests sans da at der i 1500 tallet, blev en økse smasket ind i maven på en ko, så tarmene vældede ud,
skabte også en stor realitets sans,



En følelse af addrenalin når du hopper ud af et fly, (med faldskærm selvfølgelig.) gir også en god realitets og fredelig realitets sans,
somom vi har forudset fremtiden, ved at kigge konstant at bruge hukkommelsen.
Lagringen, af de meget fine og komplexe hjerne celler. Til at danne, et smukt syn på verdenen, da vi hidtil har klaret os meget fint, er somom at vi har lagt en noya fra os, og begyndt a få megen interresse for forskellige, luksus udflugter,

tror ikke træbordet jeg sidder forand ville give meget mening, hvis der var en eller anden form for fremmed,
HVIS der overhovedet findes det begræb, en "fremmed", og alt alligevel, findes en eller anden form for link, mellem os alle sammen som bliver fordelt så snart at vi kommer i nærheden af hinanden.
Da vi allerede "deler" samme sprog, Hvis man overhovedet kan dele noget, da da vi allerede har fjernet begræbet af ordet fremmed.,
hvis at der overhovedet nogensinde, finder en "fremmed" som har et andet synspunkt som er "unlocked", da tanken allerede var plantet ind i knolden på mig, da jeg bare unlockede den med en masse komplexe ny åbnede teorier, for hvert skridt man tager i den digitale verden, har jeg måske viden om uendelighed, som bare ikke er unlocked endnu, eller allerede unluckes når du bliver født, som til sidst giver en komplet forståelse, for dette "enenhed" "uendelighed", tid, som bare er vendt på vrangen, en bold som er vendt på vrangen som danner en ring, af uendelighed.
Da bolden er planeten fra the big bang, hvor "tid altså lys og varme," blev vendt på vrangen da en friktion varmede enormt meget op
på big bang planeten exploderede, og altid vil gøre, da alle energier, har et en meget lille tiltrækningspunkt, nemlig centeret.
Hvor alt bliver til et. da friktionen, maser alt sammen til en stor masse, så hårdt at det smælter sammen, og til sidst endnu engang explodere, og derfra giver fri mængder af energi. Da dette repeater sig selv, i en uendelighed, som et faktisk er vores store hjerte.
Det sjove er at alle mennesker kan kalde sig mig. som er i ental, og ikke flertal.
og vi rent faktisk ikke kan skældne os ud fra hvad vi allerede er?, På dette nuværende uendelig lange tidspunkt.
Enkelte "tidspunkt"

Jeg sad lige og læste lidt om G.E. Moores artikel "Here is a hand", hvori han afviser skepticisme og idealisme, og jeg tror egentligt at argumentet også fungerer imod solipsisme.

Sådan her formulerer Wikipedia det:
Where S is a subject, sp is a skeptical possibility, such as the brain in a vat hypothesis, and q is a knowledge claim about the world:
• If S doesn't know that not-sp, then S doesn't know that q
• S doesn't know that not-sp
• Therefore, S doesn't know that q
Moore's response
• If S doesn't know that not-sp, then S doesn't know that q
• S knows that q
• Therefore, S knows that not-sp)

Moore mener at det er lettere at slutte sig til eksistensens af yderverden, end det er at appellere til en eller anden filosofisk intuition om ens egne begrænsninger. For eksempel kræver al idealisme en ret tung metafysisk forklaring. Således er det rationelt at antage at vi faktisk ved noget om yderverden, for eksempel at vi har hænder, at der kører biler ude på vejen etc.
Wittgenstein fortsatte lidt i samme spor med værket On Certainty ( http://budni.by.ru/oncertainty.html). I den undersøger han bland andet hvilke kriterier som rimeligvis skal være opfyldt for at betvivle noget. For eksempel kan man sagtens betvivle at man, bag hovedskallen, har en hjerne, for man har oftest ikke set sin egen hjerne. Hovedet kan være tomt, fyldt med vand eller andet. Men denne uvished, er den nok til at man skal betvivle at man har en hjerne? Det giver ikke meget mening. Det som jeg synes er fedt ved denne opgave er at den klargør noget ret banalt, som inden for filosofien ofte glemmes bort: Man skal ikke tvivle blot for at tvivle, man skal tvivle når man har grund til at tvivle.
Jeg ved ingenting om kvantefysik, og jeg kan let påstå at en eller anden gud sidder og trækker i trådende, men jeg har intet at indvende imod kvantefysikken. Jeg tjener heller ikke noget på at betvivle den. Tværtimod skaber jeg maximalt større forvirring. Og hvis jeg betvivler alt, så som man gør med Decartes dæmon, så risikerer man at falde for sit eget våben. Der er for eksempel en dansk filosof som argumenter at mange af logikkens regler er afhængige af en vis konsensus om yderverden, for eksempel reglen om det udelukkede tredje (modsigelsesloven). At P og –P ikke kan være tilfældet (her tillægger han: På et og samme tidspunkt og plads – ellers kan man jo godt forestille sig P og –P).
Som solipsist, så siger man cirka således:

Jeg kan kun vide at jeg selv eksisterer, derfor må jeg jo være den eneste som eksisterer. (Jeg synes allerede at dette virker lidt langsøgt, men har ikke læst noget værk som munder ud i solipsisme, så jeg ved ikke om det er sådan det formuleres).

Tænk på alt det som taler imod denne antagelse: Hele dit sprog er indlært. Du har lært det af dine omgivelser. Du er ikke født med perfekte talefærdigheder. Ifølge en solipsist så er du den eneste bevidsthed. Hvordan forklarer du sproget? At du har interageret med "zombier", tankeløse figurer, og at du har indbildt dig at du kommunikerede med dem? Hvad er sproget da? Det går næsten ikke at sætte ord på hvad sproget - dit sprog - i så fald skulle være. Det er jo absurd! Alle ord som referer til noget som helt socialt, ja til noget som helst, må i så fald være meningsløse (foruden det som ultimativt er privat – hvad dette end måtte være), de rene påhit. Det er ikke sådan at ordene bare referer til illusioner – medmindre du har udvundet sproget fra dig selv – de skulle være meningsløse lyde som du, i en eller anden psykotisk tilstand, har fundet mening i, hvor ingen mening var. Da du lærte dig, at du ikke bør snakke med mad i munden? Da du lærte dig hvad ordet "eksil" betød? Da du studerede matematik, og fik hjælp af læreren? Hvad bestod alt dette i? Du konstruerede indlæringssituationer, og du fabulerede. Du skabte tusindvis af begreber og ord, og ingen referede til noget - i hvertfald ikke noget som du ikke selv fandt på. Som jeg ser det, så er det en helt absurd tanke at man skulle være den eneste bevidsthed. Næsten som en firkantet trekant. Det går imod alt hvad vi oplever. For at hoppe med på Moores tog: Det er lettere at slutte sig til at andre har bevidsthed end at de ikke har. Men jeg ville næsten trække argumentet lidt længere, ved at lægge nogle kraftudtryk til: Det som gør at du tvivler på at der findes andre bevidstheder, det er et latterligt problem i forhold til de som opstår med tvivlen. Jeg skulle sige at alt det som bliver uforklarligt, om du vælger at slutte dig til solipsisme, gør solipsismen til den mindst rationelle forklaring.

For lige at skære det ud i pap: Du har konstrueret et sprog, og det sprog er baseret på socialisering med ”zombier” uden tanker. Altså: Du har, ene mand, konstrueret noget så komplekst, at alle bøgerne på biblioteket giver mening når du læser dem, og de ændrer sig ikke næste gang du læser dem. Så det er ikke sådan at du sidder og ”efterkonstruerer” sproget ”efterhånden som læsningen (den indbildte læsning) skrider frem, a la et barn som tillægger sine dokker en karakter. For hvis du, hver gang du læste en bog, digtede et sprog, i den forstand at du tillægger ”bogstaverne” betydning, men denne betydning kun består i den umiddelbare psykose, så må det jo indebære at du ikke kender til noget egentligt sprog. Det bliver hurtigt selvmodsigende. Desuden: Den sproglige struktur, som du er den eneste som forstår, kan oversættes til alle de ”sprog” som du taler, og samme struktur går pludseligt igen. Jeg synes at solipsisten burde indse, at de værktøjer han har lært sig er meningsløse i hans ensomme verden. Utroligt at han spontant kan digte personligheder, og det med en sådan dygtighed at hans forestillede sprog aldrig kommer i konflikt med det som rent faktisk sker: Zombierne lægger sjældent ord forkert sammen, og når man taler til dem, så reagerer de som man forventer sig.

Der findes sikkert solipsister som påstår at de skaber virkeligheden. Da burde man stadig undersøge om ikke præmisserne stadig er langsøgte.

Slet mig hvis dette intet har med topic at gøre og jeg har misforstået noget.

Men sjovt
Da jeg var lille var jeg sikker på at solen stod op fordi jeg stod op, og den gik ned fordi jeg gik i seng.
Jeg troede at alle andre var til for at fornøje mig ( det hedder forkælet ) som om de ikke fandtes,
jeg elskede min mor og min far, men aligevelle føltes det som et matrix hvor jeg var den eneste der styrede.

Lidt ligesom om filmen med jim carry jeg ikke kan huske hvad hedder, hvor det laver et TV show om ham uden han ved det.
Bortset fra at jeg styre det hele, alle er tjenere, som om de er opfundet af mine tanker, mit eget psykiske univers,
som om jeg var en computer, og mit liv var et spil.

Jeg tror det er en slags blanding af forkælelse, computerspil, og barndom der lavede en psykose agtig verden for en kort stund

Jeg syndes det er sjovt at tænke tilbage på idag, men så også uhyggeligt let genkendeligt igen.

_________________
Because Im a faggot alright
Skal du have et gok i nøden din skidespræller ?

siger du at jeg går rundt i dig imens du går rundt i mig ? fx udover vi alle går rundt i hinanden som en energi ?