Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Solipsisme
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=12&t=18090		 Side 1 af 11
Forfatter:  Lecabra [ 03 apr 2007 22:15 ]
Titel:  Solipsisme
Hej Jeg er indtilvidere 100% overbevist om at denne filosofi er sand. Det er faktsik lidt fuck't for jeg føler temmelig alene med denne teori, egentlig ikke fordi det gør noget men man håber jo altid at der er nogen der gider at diskutere ens overbevisning med en uden at tro man er sindsyg. vær venlig at smid nogen indvendinger og meninger ind om solipsisme.


Her er lidt om det:
Solipsism is the philosophical idea that "My mind is the only thing that exists". Solipsism (Latin: solus, alone + ipse, self) is an epistemological or metaphysical position that knowledge of anything outside the mind is unjustified. The external world and other minds cannot be known and might not exist.

læs mere her: http://en.wikipedia.org/wiki/Solipsism
Forfatter:  Freakaling [ 03 apr 2007 22:19 ]
Titel: 
Vi er alle fra den samme energi og bliver alle til den samme energi. Så det kan vel godt passe at de andre ikke findes, vi er jo kun en.
Forfatter:  Zarathustra [ 04 apr 2007 00:13 ]
Titel: 
Alene det at du beder folk smide meninger og indvendinger til din post viser jo, at du ikke for alvor tror på solipsismen...

Hvis du er interesseret i "det fremmedpsykiske problem" ("hvordan kan jeg vide, om der eksisterer andre bevidstheder end min egen?"), så har jeg skrevet en bachelor-opgave om det, som jeg kan sende til dig.

Jeg orker ikke lige at skrive noget om solipsisme-diskussionen nu, det kan være det kommer senere.
Forfatter:  Lecabra [ 04 apr 2007 10:33 ]
Titel: 
Schizophreniak - troede også på det du siger på et tidspunkt men efter jeg havde funderet over "Det fremmedpsykiske problem" og "Sjæl-lægme problemet" har jeg ikke kunne stole på er der er en "fysisk" verden.

Zarathustra - Er faktisk pænt meget intresseret i "Det fremmedpsykiske problem" og "Sjæl-lægme problemet" Vil faktisk gerne overbevises om det modsatte af min overbevisning. For det virke ikke som om solipsisme er noget som andre finder logisk, derfor er det jo klart jeg føler tvilv... Men ville faktisk være pænt intresseret i at høre om din overbevisnig og også meget gerne læse din bachelor-opgave.
Forfatter:  Zarathustra [ 04 apr 2007 12:12 ]
Titel: 
Jeg har sendt opgaven nu.

En god indføring i det fremmedpsykiske problem er bogen Anita Avramides: "Other Minds", Routledge 2001 (kan findes på amazon osv.).

Jeg tror problemet er, at folk ikke synes at solipsismen passer med deres common sense-opfattelse af virkeligheden. For argumenterne er jo logisk korrekte, og skepticismen kan ikke tilbagevises udelukkende vha. logisk tvingende argumenter.
(ok, det er en forsimpling. Sagen er, at problemerne først bliver alvorlige, når man accepterer nogle bestemte metafysiske grund-antagelser)

Som jeg skrev i min første besked, så er der jo ingen der rent faktisk opfører sig som om solipsismen er sand. Selv de erklærede solipsister (som dig) spørger stadig andre om deres mening, og prøver at gå i dialog med andre mennesker.
Forfatter:  Lecabra [ 05 apr 2007 18:05 ]
Titel: 
Grunden til at jeg søger dialog med andre er at det giver mig en glædes følelse, og for individet er det jo glædes følelse livet handler om. Så det er noget jeg gør af ren og skær interrese. Såå... Hvornår opfører man sig som en solipsist?
Og forresten Zarathustra, tror du personligt på solipsisme?
Forfatter:  Licht [ 06 apr 2007 09:55 ]
Titel: 
For mig lyder det umiddelbart som en art ekstrem narcisisme, der kunne være interessant at diskutere, hvis diskussion er ens gebet, men come on...
Forfatter:  Lecabra [ 06 apr 2007 16:00 ]
Titel: 
Jeg er fuldt klar over over at det er "narcisisme" der gør at jeg tror på det.
Men en nærmere definition på det er "Solipsism syndrome" men selvom jeg som solipsist skulle lide af disse ting så vil jeg sige at jeg ikke kan få noget håndfast modargument.
Sagt på et lidt anden måde... Hvordan skal man som person kunne vide at der er en fysisk verden eller overhoved andre sind udover ens eget?
Et billed af en måne beviser ikke at der en måne vel?
Forfatter:  Zarathustra [ 06 apr 2007 16:07 ]
Titel: 
Man opfører sig som en solipsist ved at opføre sig som om der ikke eksisterer andre mennesker overhovedet.
Da andre mennesker jo alligevel bare er en del af ens egen bevidsthed, så er der ingen grund til at snakke med dem, da man allerede ved alt hvad de har at sige.
Hvis man prøver at forsvare solipsismen ved at sige, at andre mennesker, omverdenen osv. er frembringelser af din egen underbevidsthed, så synes jeg at David Deutch's argument (fra wikipedia-siden om solipsisme) er meget godt: Den "omverden" som din underbevidsthed producerer svarer til den "omverden" som realismen påstulerer. Og da det er lettere bare at antage, at "omverdenen" eksisterer, i stedet for at bruge det ekstra skridt, at "omverdenen" bliver konstrueret af din egen underbevidsthed, så påbyder Ochams Ragekniv dig at droppe solipsismen.

Der er også en masse træk ved vores sprog, der viser, at man stiltiende forudsætter eksistensen af andre mennesker/bevidstheder - læs evt. noget Austin, da han bruger dagligsproglige overvejelser til at tilbagevise skepticismen.

Jeg er meget enig med Avramides/Merleau-Ponty (har du læst min opgave?).
Jeg tror, at der er en "sandhed i solipsismen", idet MINE oplevelser altid vil være givet for mig på en anden måde end den andens oplevelser. Men dette er ikke et problem som sådan, men selve betingelsen for at der overhovedet kan være intersubjektivitet. For hvis alle andres oplevelser var givet for mig som mine egne, ville der ikke være forskel på "jeg" og "du" - jeg ville eksistere som en slags panteistisk gud.
Skeptikerens udfordringer til viden skyldes misforståede begreber om hvad "viden", "begundelse", "intersubjektivitet", "bevidsthed", "krop", "verden" osv. er. Hvis man erstatter skeptikerens cartesianske metafysiske/begrebslige udgangspunkt med et andet (f.ex. et fænomenologisk som det Merleau-Ponty fremlægger), så bliver problemerne harmløse.

Så nej, jeg er IKKE solipsist! (og som sagt tror jeg ikke at der er nogen der virkelig kan gennemføre at leve som solipsister pga. deres omgang med andre, deres sprog osv.).
Forfatter:  Slettet [ 06 apr 2007 17:02 ]
Titel: 
Kan du se dillemaet? Jeg sider og er utrolig bevidst, og du siger, at jeg er et produkt af dit sind.

Men jeg kunne i princippet synes det samme om dig, og så ville din virkelighed være en illusion for mig. :shock:
Forfatter:  Zarathustra [ 07 apr 2007 01:21 ]
Titel: 
Præcis... en god måde at modbevise en solipsist er også at sige "Jeg er selv solipsist, og fuldstændig overbevist om, at JEG er den eneste bevidsthed der eksisterer. Og da du bare er en del af min egen bevidsthed, gider jeg slet ikke diskutere med dig".
Jeg mener bl.a. David Favrholdt er fortaler for dette approach.

Et af problemerne ved solipsisme (og skepticisme generelt) er, at det er utroligt uproduktive holdninger, der fra starten umuliggør enhver (filosofisk) dialog/diskussion.

Det mest oplagte svar til de skeptiske udfordringer er at sige "Whatever" og fortsætte med at leve sit liv som man altid har gjort.
Denne indvending kan man selvfølgelig bruge overfor de fleste filosofiske tanker og problemer, og de skeptiske udfordringer har da også været nyttige idet de har fostret en masse ny filosofi i forsøget på at tilbagevise dem, eller finde nye (mindre problematiske) metafysiske grundantagelser.
Forfatter:  Lecabra [ 07 apr 2007 16:33 ]
Titel: 
Zarathustra send lige opgaven igen har vist fået slettet den...

For mig som solipsist føler jeg ingen fordel i at lade solipsisme påvirke ens adfær på den måde.
Og nej jeg siger ikke at andre folk er et produkt af min underbevidsthed, og at jeg ved hvad de har tænkt sig at gøre og sige, for jeg er jo som person ikke et orakel, der er jeg jo bare et menneske ligsom jer.
Her er hvad jeg vener:

Du kan kun være sikker på eksistensen af er dig og dine indput f.eks. perception, tanker og føelser.

men vil give dig ret i at det for nogen ville være en uproduktive holdninger men hva' fanden... solipsisme eller materialisme hvad er forskellen.
Forfatter:  TheBo [ 07 apr 2007 18:35 ]
Titel: 
Spørgsmålet er også, om det overhovedet er værd at beskæftige sig med solipsisme som andet end en kuriøsitet. Det er jo ligesom med religion: Hvis man ikke på nogen måde kan påvise, at der findes en gud, hvorfor skulle man så overhovedet basere sine overvejelser på det grundlag?

Hvis man først begynder at tage stilling til én ting, som ikke kan påvises, så er man jo nødt til at tage stilling til ALT, som ikke kan påvises. Og det kan jo ikke lade sig gøre at leve sit liv, hvis man skal tage stilling til samtlige sagnvæsener, samtlige religioner og samtlige overnaturlige, ubeviselige fænomener, man kan forestille sig.

Så længe solipsismen ikke kan bevises, kan man lige så godt sige "Måske er jeg den eneste bevidsthed, der eksisterer, måske er der faktisk en reel virkelighed. Uanset hvad sandheden er, vil mit liv være det samme, og jeg kan ikke gøre noget ved det."

Og dermed er hele diskussionen jo gjort uinteressant.
Forfatter:  Zarathustra [ 07 apr 2007 18:42 ]
Titel: 
TheBo skrev:
Så længe solipsismen ikke kan bevises, kan man lige så godt sige "Måske er jeg den eneste bevidsthed, der eksisterer, måske er der faktisk en reel virkelighed. Uanset hvad sandheden er, vil mit liv være det samme, og jeg kan ikke gøre noget ved det."

Og dermed er hele diskussionen jo gjort uinteressant.


Det er jeg IKKE enig i.

Dit liv vil jo heller ikke ændre sig, hvis du finder ud af, hvad der skete lige efter The Big Bang, eller finder ud af, om Poincaré-formodningen holder, men jeg vil stadig mene, at det (blandt andet) er sådanne ting der giver livet mening og dybde.

Jeg synes der er en værdi i "viden for videns egen skyld", og jeg synes det ville være trist at reducere al viden til "produktiv/pragmatisk viden".
Så ville man ihvertfald fjerne al filosofi og spekulation over virkelighedens dybere struktur.
Forfatter:  Lecabra [ 09 apr 2007 20:35 ]
Titel: 
Zarathustra - helt enig...

TheBo - men har du ikke selv en "tro" som vel egentlig er ligså ligegyldig at tro på som solipsisme?
Forfatter:  йети [ 10 apr 2007 00:44 ]
Titel: 
Hmm, jeg slipper vist ikke udenom at poste i dette topic, nu har det irriteret mig længe.

Zarathustra skrev:
Man opfører sig som en solipsist ved at opføre sig som om der ikke eksisterer andre mennesker overhovedet.
Da andre mennesker jo alligevel bare er en del af ens egen bevidsthed, så er der ingen grund til at snakke med dem, da man allerede ved alt hvad de har at sige.


Det er altså noget vrøvl. Selvom man er overbevist om at andre mennesker kun findes i ens eget sind, så er de jo stadig en meget virkelig del af ens liv. Om de har egen selvstændig eksistens eller kun findes i kraft af at de er en oplevelse i ens eget sind gør jo i praktisk forstand ikke den store forskel, man kan ikke bare ignorere at man oplever tilstedeværelsen af andre mennesker.
Og hvor kommer det med at man ved hvad andre har at sige fra? Mig bekendt indeholder solipsisme ikke nogle påstande om at man ved alt om sig selv, så man ved da ikke nødvendigvis hvad andre har at sige, bare fordi man er solipsist.

Zarathustra skrev:
Hvis man prøver at forsvare solipsismen ved at sige, at andre mennesker, omverdenen osv. er frembringelser af din egen underbevidsthed, så synes jeg at David Deutch's argument (fra wikipedia-siden om solipsisme) er meget godt: Den "omverden" som din underbevidsthed producerer svarer til den "omverden" som realismen påstulerer. Og da det er lettere bare at antage, at "omverdenen" eksisterer, i stedet for at bruge det ekstra skridt, at "omverdenen" bliver konstrueret af din egen underbevidsthed, så påbyder Ochams Ragekniv dig at droppe solipsismen.


Den køber jeg ikke. Man kan lige så godt argumentere for at det da er meget lettere at antage at verden kun er oplevelser i ens sind. Hvordan skulle det ene være mere simpelt end det andet?

Zarathustra skrev:
Der er også en masse træk ved vores sprog, der viser, at man stiltiende forudsætter eksistensen af andre mennesker/bevidstheder


Det er heller ikke noget argument, da sproget jo ene og alene bruges til at fungere i det der opleves som en ydre verden. Som solipsist er man jo stadig nødt til at handle ud fra den måde verden opleves på, og det fungerer altså nok bedst hvis man lader som om alt er virkeligt.

Dr. Levose-Mis skrev:
Kan du se dillemaet? Jeg sider og er utrolig bevidst, og du siger, at jeg er et produkt af dit sind.


Der er ikke noget dilemma. Ud fra et solipsistisk synspunkt er din tilsyneladende bevidsthed jo noget man selv har skabt.


Nå, jeg fik ikke sagt alt det jeg syntes jeg ville, men det står åbenbart ikke klart nok for mig til at jeg kan finde ud af at formulere det, så I må nøjes med dette.
Forfatter:  Lecabra [ 10 apr 2007 08:57 ]
Titel: 
yeti - Der fik du skrevet det jeg prøvede at pointere, så jeg er helt enig med dig.

Men det jeg ikke kan forstå er hvorfor det er så overset og folk ser det som noget dårligt at tro på. Er folk bare bange for at se virkeligheden fra en anden vinkel eller hvad?
Forfatter:  Hyben [ 15 apr 2007 00:40 ]
Titel: 
Det var noget interessant læsning. Noget jeg studser over her efter at have fulgt lidt med, er at jeg er kommet i tanke om at jeg som barn tænkte utroligt meget på dette. Jeg havde enormt svært ved at forestille mig at der fandtes andre bevidstheder, og at disse var "til stede" så at sige. lang tid siden, og svært at forklare - ville også være gentagelse af jer andre, men synes stadig det er sjovt at jeg fik de tanker som lille.
Forfatter:  Laus [ 15 apr 2007 14:45 ]
Titel: 
Solipsisme kan afvises ved logisk deduktion:

En vital antagelse for solipsisme er at dit selv er differentiabel med din perceptive bevidsthed, fordi din perceptive bevidsthed ellers ikke ville kunne differensieres med en anden persons.

Problemet med denne antagelse er at du dermed også vedkender at dit selv er afgrænset fra din perceptive bevidsthed, med mindst en enhed. Dermed erklærer du at mindst en enhed af information, ikke påvirker dit selv.

Så når du vedkender at du ikke opfatter en hvis mængde gyldig information, kan du ikke samtidig antage at dit selv og perceptive bevidsthed er det eneste eksisterende.

Umiddelbart kunne man tro at man kunne drage følgende to konklusioner af illustrationen:

1. At illustrationen blot er tankespind i din bevidsthed.

2. At illustrationen grundlæggende illustrerer hvorfor solipsisme er ugyldigt.

Men med din førnævnte vedkendelse af at en bestemt mængde information vil være uopnåelig for dit selv, kan ingen konklusion drages. Altså er min illustration/information ligegyldig. Så hvorfor blev den videre givet?

Fordi filosofi i et hvert øjemed er underlagt en intention om at ændre mindst en anden persons mening.

Jeg har nu afsløret min intention. Tør du afsløre din?

Hvis du afslører din intention med denne tråd, vedkender du at dit udgangspunkt, solipsisme, er ugyldigt.

Hvis du ikke afslører din intention, vedkender du at du undlader opfattelse af en hvis mængde information i denne post, hvilket i så fald også ugyldiggører solipsismen.

Solipsisme opstår ved afvisning af information, eller i psykologi; tillid.
Forfatter:  LeSeiD [ 15 apr 2007 15:18 ]
Titel: 
Zarathustra -> muligt jeg kunne få en kopi af din opgave også?

Har tit haft tanker i retning af Solipsisme.. Specielt efter et meget kraftigt svampe trip, var jeg 90% sikker på, at det kun var mig der eksiserede og alt andet kun var til, i mit hovede.. Havde det virkelig godt de efterfølgende dage, selvom man egentlig kan kalde det midlertidig sindsyge..
Nu er jeg tilbage med min normale, "rigtige" virkeligheds opfattelse.. hvis det da er den rigtige? :D
Side 1 af 11 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/