Psychedelia.dk

Lige for at bakke op om badblindboys privitisme:

hvis vi mennesker ikke bare "dør" (vores virkelighed forsvinder med vores fysiske legeme)

HVAD GØR VI SÅ? Tror du så, helt seriøst, at vi omdirigeres til et andet "liv", og eksisterer videre?

hvad så med alle de insekter som bliver mast og dør hver dag? og hvad med en hver organisme på kloden, lige fra den mindste amøbe til de kæmpe hvaler og træer, hvad med dem? Lever de ikke videre i andre verdener?

Jeg tror måske på at vi lever fra evighed til evighed på forskellige bevidsthedsplaner og former..Måske hvis vi er heldige kan vi en dag komme i nirvana hvis den tilstand findes..

Ja jeg ved det ikke men måske er vi fra andre planeter?

Men en ting ved min sjæl og det er at der findes meget mere end vi mennesker lige kan overskue i vores små hjerner.

Hvad der sker med dyr skal jeg ikke kunne sige men synes at have læst et sted at hvis man er dum som menneske og ikke bruger sine fulde potentiale så vender man tilbage som hund så pas på

Har på fornemmelsen at universet er en stor genbrugsplads hvor vi måske forsvinder fra det her liv men bliver sat ind et eller andet sted i universet om det så er som dyr alien eller lille bakterie på fru hansen røv skal jeg ikke kunne sige.

Det fedt at være naturist

http://www.dansknaturistunion.dk/Dansk/start_dk.html

måske du er buddhist??

http://da.wikipedia.org/wiki/Buddhisme

Jeg 'tror' på det jeg ved, det der kan bevises.

Det værste jeg ved, er organiseret religion. Det er det mest hjernedøde, mest idiotiske påfund jeg nogensinde har hørt. Hvordan man kan bilde sig selv ind at man ved hvordan Gud lavede jorden, hvor lang tid det tog og hvad han mener man skal gøre. Det er UMULIGT i vores tidsalder at vide hvordan verden blev skabt, derfor er alle der 'ved' det, idioter.

Jeg har intet imod folk der mener og tror at vores verden ikke blot er et resultat af tilfældigheder, at det må være skabt med et formål.

Sandheden er at vi ikke ved. At tro at man ved, er idiotisk.

Hvornår kan noget bevises? I gamle dage var jorden flad, og hvis du spurgte dem, ville de sikkert kunne bevise det med den tids videnskab. I dag beviser vi også ting, men efter nogen tid, plejer man at finde huller i bevisføringen. Selvfølgelig kan man tro på sin empiriske viden, men udover det ved vi vel ikke så meget med sikkerhed?

_________________
The general form of a truth-function is [p¯,ξ¯,N(ξ¯)].
This is the general form of proposition.

Ideelt så tror jeg ikke på noget. Når én eller anden ide, popper ind i mit hoved, eller når andre kommer med påstande om verdens tilstand, så kræver jeg én eller anden form for beviser for det. Tro er intet andet end at føle sig overbevist om noget i fraværet af beviser.

Det er klart, at der er ting, jeg ganske enkelt ikke ved, men jeg har det faktisk godt med de fire åh-så-svære-ord: "det ved jeg ikke".

Jeg behøver ganske enkelt ikke postulere - på intet andet end en blind tro i fraværet af viden - at der ligger en "Gud" derude i det ukendte. Denne residuale Gud, denne God of the Gap (for at låne fra Dawkins) er endog nytteløs. Før det første er denne gud konceptuelt sårbar overfor viden, og vi har set viden og videnskab dræbe mange inkarnationer af The God of the Gaps. For det andet giver det mig ingen glæde, ingen viden, ingen magt og ingen nytte at kalde det ukendte for "Gud".

Enhver kan jo ganske enkelt spørge sig selv på et videnskabeligt ukendt område "hvilke fordele det giver at postulere, at det i så fald er Gud, der har gjort eller skabt denne ukendte ting"? Svaret er jo "ingen verdens ting". Tænk på slagsmålet mellem Intelligent Design og evolutionsteorien. For Satan da hvor var de kristne kry, dengang de kunne pege fingre af "the bacterial flagellum" og høre videnskabsmænd indrømme "det ved vi ikke". "HAH!", sagde de, "så må der ligge en intelligent designer bag". Det eneste vi skal bemærke her, er at idioten stopper sin hjerneaktivitet det øjeblik "beviset" for en designer er fundet. Så Gud lå i dette hulrum i vores viden, for blot et blive myrdet på det voldsomste, da videnskabsmænd 1-2 år senere knuste ID argumentet eftertrykkeligt.

Jeg ville være at klassificere som ateist, men igen, vi er ALLE ateister i én eller anden forstand. Selv de kristne er ateister. Og vil man til bunds i den sag, så er det nemt nok. Den kristne skal sådan set bare selv svare på, hvorfor han ikke tror på Poseidon, trolde, feer og Himmelske Te-potter, for så har han det præcise svar på, hvorfor vi "ateister" ikke tror på den Bibelske Gud. Vi er kun ateister i den forstand, at vi også tilføjer DERES Gud til listen af ting, som vi ikke tror på. I det hele taget er "ateisme" intet andet end de lyde, som enhver intellektuelt hæderlig person grynter, når han eller hun konfronteres med mystiske postulater.

Bevares, en "Q" entitet - som taget ud af Star Trek - kunne dukke op, og så ville man måske genoverveje sine positioner (selv om jeg satme ville være ked af, at Gud lignede John DeLancie!). Men indtil videre er der jo ikke skyggen af bevis for at Gud skulle eksistere i nogen form.

Endelig en kommentar til den der tanke om, at videnskab og tro jo er to helt vidt forskellige ting, der slet ikke udtaler sig om de samme ting, eller hvor man siger at videnskaben slet ikke kan udtale sig om åndelige spørgsmål, mens troens teologer er eminent udstyrede til at gøre dette.

I et ord: bullshit.

Religioner og tro udtaler sig i allerhøjeste grad om vores virkelighed og hvordan den er skruet sammen og formodes at virke. Det, der bare chokerer mig mest, er hvorledes disse trosbaserede dogmer altid bliver fremstillet som om de er gjort af klippefast stabilt materiale. Det er dobbelt ironisk, når man tænker på, at alle disse troende mennesker, alle teologerne og de skriftkloge ikke har givet menneskeheden én eneste fornuftig ting nogensinde. Alene Bibelens approximering af PI som 3 er jo en joke ud over alle grænser. Tænk at en "supreme being" kun havde held til at ramme dette tal med nul decimaler, mens samtidige matematiskere havde tallet defineret ud på ganske mange decimaler.

Hvad HAR denne tro at byde på, og hvorfor skulle en flok TROENDE mennesker havde de gyldne svar på livets mening og indhold, når de ikke i nogen andre sammenhænge kan producere viden og indsigt, der faktisk er anvendelig? Hvorfor skulle tros-artiklen i og af sig selv rumme nogen dyd eller nogen fortrinsmæssig kvalitet i forhold til videnskabelige resultater?

Folk, der blindt tror, er ganske enkelt intellektuelt uhæderlige og de omgås denne verdens kendsgerninger uhæderligt. Eller rettere: de er sgu ateistiske og beviskrævende nok i livets flertallige formål, men de har taget sig luksus-fri inde i hjernen på ét eneste område: religionen.

Derfor TROR jeg heller ikke på evolutionsteorien. Nej, jeg føler mig OVERBEVIST om at den er sand, og der er en helt uhyrlig, massiv mængde af beviser for teorien.

Sommetider vælger jeg at tro på andre mennesker, men så ved jeg, at det er tilfældet. Jeg har trods alt ikke altid tid til at kigge alt efter i sømmene personligt. Men jeg ved helt ind til mine knogler, at jeg TROR økonomer, når de siger, at at lempe topskatten vil lede til øget beskæftigelse. Samtidig er jeg klar over, at jeg kunne erhverve viden om emnet og gå fra tro til at vide det. Og jeg ved, at min tro på økonomer ikke er andet end det, og derfor er jeg parat til øjeblikkeligt at skifte mening.

I det hele taget er det praktisk, at vi mennesker generelt tror på hinanden. Men det er voldtægt og misbrug af vores menneskelige natur, når religiøse mennesker udnytter denne godtroende impuls til at fylde børn og unge op med endeløst bullshit fra tusindår gamle bøger.

Men igen, mine to seneste bøger har også været:

Sam Harris: Troens Fallit (The End of Faith)
Richard Dawkins: The God Delusion

"Religioner og tro udtaler sig i allerhøjeste grad om vores virkelighed og hvordan den er skruet sammen og formodes at virke. Det, der bare chokerer mig mest, er hvorledes disse trosbaserede dogmer altid bliver fremstillet som om de er gjort af klippefast stabilt materiale. Det er dobbelt ironisk, når man tænker på, at alle disse troende mennesker, alle teologerne og de skriftkloge ikke har givet menneskeheden én eneste fornuftig ting nogensinde.... "
Skrev Malkavian

Synes ikke du ser objektivt på emnet, hvilket jeg sagtens kan skriv da jeg også har mit syn på sagen, som ikke drejer sig om brøkdele sjovt nok er ellers talmand.

Sidespring - jeg ser fx de ti bud som et etisk regelsæt, som vise mænd har nedfældet på skrift, for at sikre samfundets beståen - og dermed også en stabilisering af den regrende magt på daværende tidspunkt.

Selvfølgelig kunne det også være ren etik tænkning som lå bag, men det tror jeg næppe.

Også selvom de 10 bud blev brugt magt-politisk så synes jeg saåmænd de stadig virker foirnuftige - lige bortset fra den med begær og den med osv

Hvad jeg mener er, at de strider mod instinktet og det kan være lidt træls, men de virker godt som redskab til overlevelse for en større gruppe mennesker.

jeg tror på følgende..

big bang siger mig generelt intet..

jeg har taget inputs til mig fra både satanisme, buddhisme og kristendom... og hvis jeg synes jeg tager fejl eller har lyst til at ændre på det, gør jeg det..

det guddommelige er for mig "fuld bevidsthed/udvidet bevidsthed"... det er en eminent oplevelse at tage en hård tur på f.eks. LSA, da man oplever verdenen som guddommelig..

Jeg har selv i de seneste 5 års tid, kæmpet lidt med hva mit verdenssyn egentlig var. Igennem min barndom har jeg altid levet efter de kristne værdier, og synes egentlig at sådan som kristendommen dyrkes herhjemme, evangelisk-luthersk, er super fint.
Jeg tror ikke på gud eller de ting der står i bibbelen, men jeg har stor respekt og tiltro til begreber som næstekærlighed og syndsforladelse.

Da jeg ikke tror på at der er én sandhed, vil jeg nok hoppe med på waggafnipsen´s vogn, og sige, at jeg tar det jeg kan bruge fra de forskellige områder, og laver min egen definition.

Der er mange tanker og begreber hentet fra filosofien, som jeg lever efter. Jeg er indeterminist og eksistentialist, og tror på at årsagerne til vores handlinger udelukkende skal findes hos os selv.
Ikke for at lave diskutionen gå over i filosofi, da man i filosofien nok ville have være svært at acceptere en analyse af noget, som forudsætter et gudsbillede.

Udover det, så stammer mit verdensbillede af ting hentet fra Buddhisme og Darvinisme. Er selv lidt skabs kommunist til tider. (For det meste når jeg er fuld, hehe).

Noget jeg har gået og funderet lidt over for det sidste er hvad eller hvad gud er og hvordan mennesket i mange tusinder af år har troet at gud var en mand med hvidt skæg osv. Uden at jeg som sådan udtaler dette som en sandhed om gud så vil jeg dog gerne fremlægge min lille teori

Vi er alle afhængige af sol lyset. Alt, planterm mennesker dyr og vores planet.

Lys er i universialt. Hvis man så skulle gå ud fra at gud er skaberen af liv så er lyset jo en nødvendighed.

Derfor har tanken strejfet mig at Gud faktisk er vores sol.

Mennesket har i år tusinder netop bedt til vorherre om godt vejr. Høsten var jo alt afgørende, deres leve brød derfor bad de til en gud om bedre høst, eller bordbøn.

Det lyder måske lidt underligt men hvis man tænker logisk kan det være muligt.

Håber i har nogle kommentare. LET THERE BE LIGHT

"Mennekset har i lang tid - og i flere kulturer uafhængigt af hinanden - troet at jorden var flad. Derfor er jorden måske flad?"

Jeg tror nærmere at dine overvejelser fortæller noget om menneskets psykologi (at man ophøjer livsnødvendige ting til Gud) end om Guds natur.

Man kunne lige så godt sige, at Gud ofte bliver fremstillet som et stort, gammelt hankønsvæsen (f.ex. i kristendommen). Derfor ER Gud sikkert sådan.
Hér tror jeg så at den "naturlige forklaring" er, at folk savner en faderfigur eller ophøjer deres far til gudestatus.

ja jeg beskrev "menneskets psykologi for at gøre det mere klart hvad jeg mener.

Det som jeg syntes er bemærkelses værdigt er at mennesket har skabt Gud i deres eget billede. Ihvertfald kristne og budisterne og mohammed som åbenbarede allah's ord ligner selfølgelig også muslimerne.

I mine øjne viser dette hvor tyndt et grundlag religionen bygger på. Ja der er lange historier i biblen og koranen som går i detaljerne omkring deres historie osv, men det er en helt anden tid de er skrevet i og dengang kendte man ikke til andet end denne jord og menneskerne på den. (man troede jo også den var flad)

Skal siges jeg tror på gud og har stor respekt for det overnaturlige. Jeg tror bare ikke på gud er et menneske. Derfor syntes jeg man burde se ud mod universet, filosofere istedet for at lave krige og ødelægge vores jord som vi alle er skabt på. (formentligt af samme gud)Jeg ser mere gud som en kraft eller energi i universet.

Men hvis man ser videnskabeligt på det så er alt liv på jorden afhængig af solens strålen og tilstedeværelse. Uden solen ville vi ikke eksistere. Med mindre vi blev reddet af en eller anden gud..

Sikke da noget vrøvl. Jeg læser dit indlæg sådan, at du forsøger at pådutte naturvidenskaben et troselement. Jorden er rund (eller konkav, oval). Det ER den. Det er ikke noget, man tror. Det VED man. Så er det komplet ligegyldigt, hvad menigmand troede engang i trettenhundredegrønhvidkål, hvor man ikke kunne dokumentere denne påstand. Man kan dokumentere den påstand i dag - med mindre man da bare vil kværulere.

Jeg synes, det er mest fornuftigt at forholde sig til, hvad vi ved. At der så sker noget mærkeligt noget for os allesammen ind imellem er ikke tilnærmelsesvis blot et indicie på, at der skulle være noget guddommeligt. Der er meget, man ikke kan forklare sådan uden videre med naturvidenskaben i hånden. Men naturvidenskaben har trængt troen på noget guddommeligt længere og længere op i krogen, og den fortsætter med at gøre det.
Se bare på ID-folket. Det er rent til grin, at man bliver så desperat, at man med al vold og magt prøver at retfærdiggøre nonsens om en skaber på videnskabens præmisser.

Det er altså ikke rigtigt. Naturvidenskaben er på ingen måde i modstrid med den eventuelle eksistens af en gud, og hvis du mener at vide noget andet, er det fordi du ikke har begreb om hvad naturvidenskab er.

_________________
Der er ingen planet B.

Naturvidenskaben er ikke modstrid nej, men det er stadig relativt inkomatibelt.

Jeg skulle mene at evolution har vist, uden tvivl, at en supernaturlig designer ikke er nødvendig. Desuden er en supernaturlig designer ikke svar på noget som helst, for iflg. samme logik, må skaberen have haft en skaber osv.

Jeg mener det er fuldstændig spild af tid overhovedet at overveje supernaturlig indgriben i universets eksistens. Det er simpelthen ikke nødvendigt, og det svarer ingen spørgsmål, det stiller bare flere.

Jeg er osse ret sikker på at i løbet af 2008/9 vil vi få nogle mere konkrete svar på hvordan og hvor ledes vores univers blev født. Jeg referer selvfølgelig til CERNs nye LHC,

Jeg forstår ikke helt meningen med din post, child. Videnskaben udelukker selvfølgelig ikke gud mere end den udelukker at jeg, Jugg, skabte universets sidste torsdag.

Fordi en negativ ikke kan bevises, giver det ikke mere kredit.

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

siden jeg er gået ind i healerverdenen er jeg blevet fast troende på gud, engle, jesus og hvad der hører til. jeg har fået kontakt til det åndelige og har derfor fået bevist der er meget mere mellem himmel og jord, første skridt er bare at erkende dens tilstedeværelse.
altid har jeg ellers haft det sådan at hvis gud findes, hvorfor har han så ladet verden stå den stand den er i? hvis han kunne sætte alt til livs og større bedrifter må han da osse kunne fixe noget a vores forskruede og krigsdominerende verden...? det spørgsmål må jeg indrømme er svært at finde svar på.

Nej, det er den sgu ikke, den er på INGEN måde inkompatibel.



Hvem har snakket om noget supernaturligt? Guddommeligt og supernaturligt er ikke det samme. Det guddommelige er for mig noget ganske naturligt.




Meningen med min post, Skyd-Sven, er at understrege det absurde i at begynde at drage naturvidenskaben ind i spørgsmål som den i kraft af sin natur aldrig kan have det fjerneste at gøre med. Videnskaben kan forklare os noget om det man kan observere med de måleinstrumenter der til enhver tid er udviklet, og deri ligger begrænsningen. I slutningen af 1800-tallet troede man jo også at nu var man tæt på at have fysikken 100% på plads, der manglede kun lige nogle småting, men så kom først relativitetsteorien og derefter kvantemekanikken som væltede det hele, og den slags kan jo sagtens ske igen. Det kaldes paradigmeskift, og jeg er sikker på at du har hørt ordet før.

_________________
Der er ingen planet B.

:yeah: at mange naturvidensfolk så vælger at ignore det guddommelige er så en anden sag, men det er jo ikke noget enestående, eks.v. har man den stort set ignoret partikel-bølge paradokset som Bohr påviste for en årrække siden. Bohr mente dog at elektroner kun eksister i det øjeblik de bliver obseret, mens progressive folk som Bohm lavede en hypotese om at de eksister selv om de ikke bliver observeret og udviklede en holonomisk teori som efter min opfattelse er en forklaringsmodel der ligger tæt op af universets sande beskaffenhed. Det er naivt at tro at naturvidenskaben har fundet svaret på alt.

_________________
Let Go And Let God!

Jeg er af sammew overbevisning som den store rusiske digter og forfatter dostojevskij, ateister er generelt nogle selvgode idioter, der sætte en ære i ikke at være som andre og derfor er yderst forfængelige i tro og handling.

"Har før været tilhænger af konceptet "At der må være noget mere", men det har jeg lagt bag mig, og baserer nu min viden på rent videnskabelige og observerbare ting."

Hvordan kan du lægge det bag dig? Du mener altså at der ikke er "noget mere" derude et sted?

Meget fedt at bruger ord som videnskabelig og observerbar der kan have mange nuancer i en bestemt betydning.

Jeg forstår dog godt hvad du mener, og jeg er næsten enig med dig. Ens normale bevidsthed burde være udgangspunktet og ens JEG være fokuspunktet i livet, men når du siger at du kun baserer din viden på "rent videnskabelige og observerbare ting", synes jeg du går for vidt. Alle har brug for lidt åndelighed i livet, selv du dit fuckhovede

Jeg fortolker det sådan, at i og med vi (læs: de tidlige mennesker) blev bevidste om os selv og vores omgivelser, søgte vi en forklaring på hvorfor vi var tilstede på denne jord og hvorfor at den var tilstede under os. I mangel på bedre er troen på guder opstået. Efterhånden har vi fundet alternative mere plausible forklaringer (jorden er opstået ved big bang, levende væsner ved evolution) og behovet for guder er indsnævret. Jeg TROR ikke på det overnaturlige, men den naturvidenskablige indgangsvinkel er at kalde mig selv for agnostiker, da jeg ikke kan opstille et forsøg der påviser eller afviser eksistensen af en gud.




Kvantemekanikken er utrolig populær hos troende mennesker fordi den tillader dem at sige "Der er mere mere mellem himmel og jord end i sådan lige går og tror". Jeg er ikke fysiker, det er du heller ikke så vidt jeg ved, men det burde være synligt for os begge, at langt de fleste ting, vi observerer, kan forklares tilstrækkeligt på et højere niveau end kvantefysisk. Nu interesserer jeg mig mest for fysiologi, og det er mit indtryk at biokemiens forklaringer er tilstrækkelige. Det er nok at forklare ting i kemiske interaktioner, der er ingen grund til at involvere kvantemekanikken, selvom den implicit er tilstede når vi taler om molekylers interaktioner.

Men jeg vil gerne høre hvordan du mener at man skal tage hensyn dertil.



Hvis den havde det, så kunne man ligeså godt nedlægge al forskning. Selvfølgelig har den ikke det. Hvem tror egentligt det? Det smukke er jo netop, at teorierne konstant bliver testet. Har du et bedre alternativ?