TimeKiller skrev:
Vil det sige at man godt må slå ensomme mennesker ihjel?
Hvis jeg nu finder en hjemløs alkoholiker som hverken har familie eller venner, er der så ikke noget i vejen med at jeg nakker ham?
Hehe, det gode gamle spørgsmål. Der er flere aspekter i det, synes jeg.
For det første må man forudsætte, at du kan løsgøre dig fra den naturlige empati, man skulle håbe, du har.
For det andet, skal det ske lynhurtigt og uden forvarsel, så han ikke opdager det og mærker nogen form for smerte, da vi på forhånd har defineret smerte som ikke-ønskeligt.
På den måde ville han (eller jeg, hvis det var mig) være fuldkommen ligeglad, simpelthen fordi han ikke eksisterer mere.
Men det gør resten af samfundet, og hvordan ville det reagere - hvis der ikke var nogen pårørende overhovedet, ville det så ikke have nogen konsekvenser? Det mener jeg bestemt, det ville.
Mennesker har en form for overlevelsesdrift, og derfor vil den slags "tilfældige" mord fylde de fleste med frygt for at de selv kunne lide samme skæbne engang. Hele princippet ville give anledning til en enorm utryghed eller angst i livet, som må defineres som skidt ifølge princippet om at undgå smerte (og i det hele taget ville det få folk til at stille sig selv spørgsmålet, om livet overhovedet er værd at leve i en sådan verden).
Men jeg mener bestemt ikke, man kan opstille noget absolut etisk princip, der siger, at man ikke må slå ihjel simpelthen fordi man ikke må. Så hvis sandsynligheden for at nogen som helst finder ud af mordet er nul, og manden ikke når at opdage det, og du selv er psykopat nok til at leve med din gerning, så ser jeg ikke flere forhindringer for din handling
Og så vil jeg i øvrigt henlede opmærksomhed på de andre nyere filosofi-tråde, som også handler om videnskab <> pseudovidenskab...
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
