Zarathustra skrev:
Tjaeh... jeg er mere realist, og synes, at diskursteoretikerne er nogle forbandede gøglere i forklædning - ihvertfald Laclau og Mouffe, samt RUC-slænget (Jacob Torfing, Allan Dreyer Hansen osv.).
Når vi snakker om den fysiske virkelighed, så snakker vi om noget, og dette noget kan vi beskrive mere eller mindre korrekt.
En feministisk diskursteoretiker har f.ex. svært ved at vise, at en diskurs der fremstiller mænd som overlegne i forhold til kvinder er "forkert" eller "uretfærdig", da der ikke er nogen objektiv virkelighed uden for diskursen (ihvertfald ikke i Jacob Torfings radikale udlægning af Laclau og Mouffe). Feministen kan gøre opmærksom på, at valget af den mandschauvanistiske diskurs er kontingent, men så kan mandschauvanisterne jo bare svare "Og hvad så? Vi er mænd, så vi vælger den diskurs der fremstiller os bedst og giver os mest magt".
Det er en fejl ved en teori om samfundet og det sociale, hvis den ikke er i stand til at påpege uretfærdigheder eller fejl i samfundets selvforståelse.
Jeg synes, ovenstående er meget godt skrevet. Jeg har desværre ikke så meget forstand på diskursteori endnu, men jeg har da en fornemmelse af, hvordan det fungerer, som jeg synes passer meget godt med den filosofi, jeg selv går og jonglerer med.
Jeg ved ikke helt, om jeg synes, man kan beskrive noget mere eller mindre korrekt. For som jeg lige gjorde opmærksom på, så synes jeg alle beskrivelser alligevel indeholder en form for æstetik og nogle værdier. Og jeg synes ikke de værdier, der ligger i hele tiden at tale om det, du så ville kalde for det mest korrekte, nemlig atomer og den slags, er særlig spændende (eller sexet

). Jeg ville klart nyde livet mere på litteraturhistorisk end på fysisk institut...
Ja, mandschauvinister har altid et ubehageligt svar på rede hånd. Men når alt kommer til alt bygger alle samfund af mennesker på tillid, og jeg vil egentlig bare have et håb om, at andre mennesker i kraft af deres empati vil lade være med at være eksempelvis kvindeundertrykkende - og så kan man selvfølgelig forsøge at behandle børn godt og i det hele tager forsøge at undgå at vække dårlige følelser i andre... [Her var jeg ved at udvikle en hel etik, men jeg vil spare de få læsere, som måske trods alt hænger ved.] Under alle omstændigheder gælder ting som relativisme og diskursteori jo pr. definition, for uanset hvad du siger om verden, vil det være en diskurs, ikke sandt?
Zarathustra skrev:
Jeg synes, at den største bedrift som "filosofferne" i denne tråd har bedrevet, er, at påpege den tåbelige inkonsistens der gennemsyrer mange af New Age'ernes teorier/begreber/argumenter - på bedste diskursteoretiske vis.
Ja, det er også for mig at se det store problem ved den åndelige argumentation, at den er inkonsistent. Nok mest fordi den faktisk
forsøger at være logisk, men bare fejler. Det var en mindre skuffelse, hvis man bare smed alle hæmninger, og bare var ulogisk og ligeglad med det

Ellers et rigtig godt indlæg - noget siger mig, at du er i gang med at studere filosofi? Håber, du får introduceret nogle psykedelika på dit institut.
