Psychedelia.dk

Hmmm… Syntes lige jeg ville blande mig med mine tanker :) Hvad gør, så man kan se. Det gør lys. Ting reflektere lys, og så kan vores øjne opfatte ting. Det at vi kan se, er vores virklighedopfattelse. (Nok derfor der ikke er nogen der tror på Julemanden, for ham har ingen jo set) Men hvis man kunne bevæge sig med lysets hastighed, så ville lys jo stå stille i luften, og intet nyt ville blive reflekteret. Det ville være som at bevæge sig i et tredimentionelt billede, hvor alting bare stod stille. Problemet er bare, at tiden går jo stadig. Tiden står da ikke stille, bare fordi du bevæger dig med lysets hast. Det kan godt være du vil føle det som om, at tiden står stille, men det gør den vel ikke, det er jo lyset der står stille.
Lad os sige, at rejser du rundt en times tid med lysets hast, og de ting du ser, er meget vel ændret i den virkelige nutid. Du har bare ikke opfattet det, fordi lyset ikke har bevæget sig, så alting står jo stille. (Stor risiko for at blive kørt ned i dette her stadie, hehe)

Ved ikke om der er hold i det, men det er da en trippet tanke…;)

- Rylle

Rylle>

Det at tiden er relativ, betyder at den kan være forskellig for forskellige observatører. Samtidigt er den en del af rum-tids "contiuum"(ikke sikkert på det er rigtigt stavet). Dette betyder at rum og tid hænger sammen. Ved at bevæge sig med lysets hast er det altså ikke bare hvordan objektet opfatter omgivelserne der ændres. Tidens "hastighed"(hvis man kan tale om en sådan) ændres for personen der bevæger sig med nær lysets hastighed. Såvidt min bonghjerne kan huske er det noget med:
k*1/(sqrt(c^2-v^2)) eller noget i den dur. Det præcise udstryk kan slås op, men det er præcist nok til at se at jo hurtigere man bevæger sig, des mere ændres tidshastigheden.

Derfor: Ved at bevæge sig hurtig i rummet, bevæger man sig altså hurtigere gennem tidsaksen end andre og rejser ergo frem i tiden.

Men det er lidt et paradox for alle andre end mesteren ham selv(einstein, som forresten ikke fik nobelpris for teorien fordi ingen forstod den) at hastigheden er defineret ved distance/tid, men tiden er afhængig af hastigheden... Sådan er der så mange ting ved relativitetsteorien der er ufatteligt hjernevridende at man kan blive gal af at tænke på det...

MVH
Ken Ishii

Fascinerende :)

(Var Einstein så gal, fordi han tænkte på det hele tiden?) :)

@Rylle - du har fat i det helt rigtige, du kan evt. se min forklaring af det lidt længere oppe i tråden. Det som man lige skal tænke over i forbindelse med din lyshastigheds-tur, er at lys jo består af meget små partikler som farer i alle retninger, og for at du helt skal stoppe at dine øjne modtager fotoner, skal du bevæge dig i samme retning som fotonerne. Men da de generelt farer i alle retninger, så får du lidt svært ved at bevæge dig væk fra dem alle sammen [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]


Apex

@ken ishii - så vidt jeg husker så var det da politiske grunde som gjorde Einstein ikke fik nobel for relativitets-teorien (men istedet fik den for opdagelsen af den fotoelektriske effekt), for det er da ganske normalt at nobel-priser først bliver givet ud langt tid efter opdagelsen, og det kunne vel også være sket i dette tilfælde? Godt nok fattede folk ikke relativitetsteorien (og det gør folk stadigt ikke), men einstein fik da nogenlunde hurtigt anerkendelse for den.

Anyway så, var formlen du tænkte på vist :

&t = &t' / sqrt(1 - v^2 / c^2)

hvor &t er delta tid, c lysets hastighed og v er måleemnets hastighed i forhold til observatøren. Det er i hvert fald den som min fysik-bog kalder formlen for "Time dilation", hvilket må være hvad du tænker på.
MEN, jeg gad godt høre din forklaring af den formel, for den forklaring som står i min bog er i bedste fald mangelfuld, hvis ikke direkte noget vrøvl.

Jeg vil stadigt fastholde at alle beregninger som viser at man ændrer på tidens gang, har at gøre med fodfejl mht at blande observatørens opfattelse af tid og den faktiske tid sammen. At kalde det et rum-tid kontinuum er netop et eksempel på dette - ikke fordi det strengt taget er forkert(Einstein kørte med klatten), men fordi folk tænker på noget forkert når de læser ordet tid i denne sammenhæng (folk glemmer USTANDSELIGT at man ikke snakker om en objektiv tid).


Apex

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af ken ishii:
Ved at bevæge sig hurtig i rummet, bevæger man sig altså hurtigere gennem tidsaksen end andre og rejser ergo frem i tiden.
<HR></BLOCKQUOTE>
Det kan man ikke sige. Hvis en mand i et rumskib flyver med lysets hastighed, vil tiden begynde at gå langsommere i forhold til en person som står på jorden. Dette er ikke ensbetydende med at han rejser i tiden! Hans tid bevæger sig bare med en anderledes hastighed end for folk på jorden, så man kan vel på en måde sige at deres tider forskydes i forhold til hinanden. Hvis man vil kalde det at rejse i tiden så værsgo, men det er ikke fysikkens definition af en tidsrejse.
Det at rejse i tiden må forstås som at du hopper fra f.eks år 2000 til år 4000 uden at overhovedet eksistere i den tid der ligger mellem de to tidspunkter, ellers kan man jo sige at alle rejser i tiden heletiden. Jeg har f.eks. rejst fra 1982 til 2003!
Hvis han fra rumskibet kunne se folk på jorden ville alle bevæge sig ufatteligt hurtigt, og omvendt ville folk hvis de kunne se ham synes at han bevægede sig ufatteligt langsomt, men det er kun fordi deres tider bevæger sig med forskellige hastigheder i forhold til hinanden.

Ville du heller ikke kalde det tidsrejse hvis du røg 2000 år ud i fremtiden på bekostning af ét sekund af din egen tid? Det ville jeg ihvertfald... En almindelig rejse er jo også noget hvor man hopper på et fly og rejser "hurtigere" end normalt. Du rejser da også selvom du ikke er på mallorca med det samme [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Hvem er det så der har rejst i tiden? Er det dem som står på jorden eller dig? Tid er ikke det samme overalt i universet! Tid skifter afhængig af hastighed, og hvis du siger at det er en tidsrejse så er alting en tidsrejse! Alting har bevægelse og alting bevæger sig med forskellige hastigheder i forhold til hinanden! så rejser alting måske osse i tiden forhold til hinanden eller hva? En tidsrejse må være at man både kan rejse frem i tiden, og også tilbage igen, og at det ikke tager en noget tid at foretage denne rejse!

Jeg tror hvis dette spørgsmål skal besvares rigtig, bliver der nødt til at være en definition, eller forklaring på hvad tid ligepræcis er. Jeg har ikke selv noget bud på hvad tid lige præcis er. Så jeg er også interesseret i at få bud på definitioner, og evt. litteraturhenvisning. [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

Så anyone?

-Satori

Tid er rumlig variablitet, nemlig det, at et struktureret rum kan forekomme i forskellige tilstande, og at disse tilstande kan analyseres til stadig mere specifikke sammenhænge af rumlig variabilitet, havende et fælles perspektiv, som så ej blot er et perspektiv af geometrisk art, men også er et dynamisk perspektiv.

Spørgsmålet er, hvordan vi selv ville konstruere en virkelighed, hvori tidsrejser er mulige.

Hvad ville vi definere som nutiden i denne af os konstruerede virkelighed? Hvordan ville vi skulle servere fortiden for dem, der ønskede at rejse tilbage til den? Hvilken magt ville vi give disse skabninger til at ændre historiens gang - og hvor mange parallelle tider ville vi operere med?

Vi må jo gemme al fortiden, hvis vi som guder skal kunne servere fortiden for de af vore skabninger, der ønsker at rejse tilbage. Og vi må have omfattende beregninger af mulige fremtider, hvis vi skal kunne servere eksempler på fremtiden for de af vor skabninger, der ønsker at rejse frem.

Hvordan ville vi arrangere det, hvis vi var universets skabere?

Det mener jeg er et lærerigt spørgsmål at stille.

Alt snak om lyshastighed for massefyldte partikler (fiat 127, mennesker osv.) er dybest set noget vrøvl, fordi det ville kræve uendelig meget energi. Hvis man gav fiaten nok pedal, ville dens massetilvækst tilsidst betyde et kollaps.

Hvis man har det i baghovedet, slipper man for det meste tankefnidder [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] ikek noget med at fyre den af med lysets hastighed og tænde lyset!

Det er også derfor man skal op på 99,9999% af lysets hastighed [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] Ikke 100% Der er ret stor forskel på de to hastigheder, specielt energimæssigt.

Energien for at få en masse op på 100% kræver x/0 joule hvilket bliver et pænt stor(uendeligt) tal, hvorimod det andet bare kræver et skidtlad, men en håndgribeligt(i matematiske termer) mængde. Men tidsforskydeldserne sker jo ved alle hastigheder, selv 1 km/t. Der er bare ikke så meget fart på forskydelsen...

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af ken ishii:
Det er også derfor man skal op på 99,9999% af lysets hastighed [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] Ikke 100% Der er ret stor forskel på de to hastigheder, specielt energimæssigt.

Energien for at få en masse op på 100% kræver x/0 joule hvilket bliver et pænt stor(uendeligt) tal, hvorimod det andet bare kræver et skidtlad, men en håndgribeligt(i matematiske termer) mængde. Men tidsforskydeldserne sker jo ved alle hastigheder, selv 1 km/t. Der er bare ikke så meget fart på forskydelsen...<HR></BLOCKQUOTE>

I teorien er alt muligt, men jeg er rimelig sikker på at man aldrig kommer til at kunne rejse f.eks. tilbage i tiden...

jeg ved ikke hvad jeg vil tro på.

At kunne rejse frem i tiden og se hvad der sker vil sige, at hele verden rent faktisk er "planlagt", hvilket jeg ikke tror på.

Men så er der jo fortiden - nogle mener, at det er muligt at se FORTIDEN når man bevæger sig hurtigere end lyset. Det har jeg også lidt svært ved at tro på, fordi det nærmest vil fungere som en harddisk: ALT det der er sket vil blive gemt - men så spørger man sig selv: hvor bliver det gemt, hvordan bliver det gemt? Jeg tror, at tid og lys drejer som om NU, hverken før eller efter. At kunne se ind i fremtiden vil kræve, at fremtiden er planlagt af nogen - og nogen må være gud, og gud må derfor være personen der har planlagt fremtiden. Jeg tror på at gud findes, men jeg tror ikke at han har planlagt fremtiden.

Og at kunne se tilbage vil kræve, at alt det man har set bliver gemt, og at man til enhver tid kan rejse tilbage og se hvad der egentlig er sket.

Og en anden ting: Lad os sige, at det hele er gemt, og at man kan se tilbage: Kan det lade sig gøre? Hvad skal man gøre for at se 1 år tilbage i fortiden? Hvor længe skal man rejse for at kunne se 1 år tilbage? Hvordan skal man rejse for at kunne se 1 år tilbage? For slet ikke at snakke om tilbage-rejsen?

Alle disse spørgsmål kræver et svar, før man når til den endelige konklusion, og personligt tror jeg aldrig at disse vil blive besvaret - i hvertfald ikke af homo sapiens. Der er måske andre kræfter derude som kan besvare disse spørgsmål, men disse kræfter er vi ikke i besiddelse af... desværre!

[ 10 Juli 2003: Besked ændret af: aliaarhus ]

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af aliaarhus:
Alle disse spørgsmål kræver et svar, før man når til den endelige konklusion, og personligt tror jeg aldrig at disse vil blive besvaret - i hvertfald ikke af homo sapiens. Der er måske andre kræfter derude som kan besvare disse spørgsmål, men disse kræfter er vi ikke i besiddelse af... desværre!<HR></BLOCKQUOTE>

Nu ikke drage forhastede konklusioner! Jeg er f.eks. ved at kreere et nyt univers i tankens dimension. Her på det sidste har jeg gjort mig svare overvejelser om, hvordan tidsdimensionen skal være i Marionormaar-universet.

Her skelner jeg som verdensskaber mellem I-tid, naturlig Y-tid, relativ Y-tid, og den fuldstændigt relative X-tid.

I-tid er fatalisternes tid: Alting er planlagt, allerede skrevet ned i en stor bog. Dén tror jeg ikke på. Dén vil jeg ikke have i Marionormaar, hvor skabningerne nemlig er 'garanteret fri vilje'.

Naturlig Y-tid: At begivenhederne udvikler sig i bestemte forløb, som kan skrives ned som historie, men før tingene er sket, er det ikke bestemt, at de skal ske. Det er så fremtiden, der repræsenterer nu'ets deling i stadig flere muligheder.

Relativ Y-tid: Nu'et er allerede delt, og alt er fremtid, set fra guddommelig synsvinkel. I en sådan kosmisk konstitution kan vi lade skabningerne rejse tilbage i tiden, 'mod tidens rod', og ændre på begivenhedernes gang, fordi, når de rejser tilbage til deres egen tid, de så faktisk er kommet til en anden gren, en parallel tid, hvor det, de har forårsaget i fortiden, er kommet til udfoldelse.

Det er noget af et matematisk problem, hvordan man som Gud skal holde styr på alle disse relativ-tider. Der er også et etisk problem: Hr. og Fru Andersen bliver skilt og går hver til sit. Det vil sige...i Hr. Andersens erindring. Men sådan er det ikke for Fru Andersen - i hendes tid er de stadig sammen.

Altså kan de både være gift og være gået fra hinanden, set fra Gudens synspunkt. Men så er det ligesom om, at alt kan være hip som hap, alt sker i alle kombinationer - og hvilken gren skal man følge?

X-tiden er fuldstændig relativ: Her har man et ubestemt antal barndomme, set fra Gudens synspunkt. Her er der også en vrimmel af fortider. Hvor er vi så henne?

Det er et logisk problem for mig at finde ud af, præcis hvordan tidsdimensionen i mit univers skal defineres. Måske kan I hjælpe mig?

@Skat> Jeg kan ikke helt følge dig, men det lyder faktisk/måske til at du har fat i noget af det rigtige. F.eks. her kan jeg ikke helt følge dig:

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>
Altså kan de både være gift og være gået fra hinanden, set fra Gudens synspunkt. Men så er det ligesom om, at alt kan være hip som hap, alt sker i alle kombinationer - og hvilken gren skal man følge?
<HR></BLOCKQUOTE>

Jeg har ALTID været fascineret af Jordens virkning og udvikling, universet, tiden, lyset, og den måde alt er opbygget på. Men igennem den tid jeg har levet, er jeg sgu blevet proppet med myter, teorier, religioner og mange andre ting ved siden af, og det er i sidste ende til at blive sindsyg af - jeg gjorde også opmærksom på i starten af min sidste post, at jeg IKKE ved hvad jeg vil og kan tro på. Alle kan finde en smutvej eller et smuthul i f.eks. en teori - mange mennesker har forskellige meninger, og jeg tror netop det er derfor det forvirrer mig, og ikke mindst også andre.

Men det vi egentlig sidder og diskuterer her kan kun tiden vise efterhånden. Men jeg ved det virkelig ikke... er selv meget forvirret - men har da alligevel mine egne teorier [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

/Edit:
Man kan egentlig også sige at dét at rejse rundt i tiden kan være meget destruktivt. Vi ved ikke hvad der forventer os og vi ved ikke hvad vi kan lave under denne tilstand - vi kan i teorien ødelægge alt på den måde, at det kommer til at påvirke os i nutiden. Det jeg mener er, at vi allerede har opfundet våben, og hvem ville have troet af de ville blive misbrugt af civile? Værsgo', USA er et glimrende eksempel. Det samme kan egentlig, efter mit hoved, også ske med tiden. Nogle gange kan vi også snuse for meget til ting... Ting som egentlig bare skal have lov til at udvikle sig som det vil, uden at blive undersøgt. Jeg håber bare ikke på at jeg lever til den tid... jeg frygter det værste, selvom det sikkert vil bliver til en verdenssensation =/

[ 11 Juli 2003: Besked ændret af: aliaarhus ]

Vi må forstå logikken i tids-manipulation: Hvis man kan rejse tilbage i tiden og påvirke fremtiden ved at påvirke fortiden, så må det være, fordi nuet deler sig.

Vi kan forestille os, at der eksisterer en uoverskuelighed af parallelle nutider, nutider, vi kun kan nå, ved at ændre fortiden.

Vi skal forstå logikken i dette, før vi kan tage stilling til, hvorledes kendte og ukendte fysiske love kan tillade, at universet fungerer på dén måde.

e = mcc, f.eks.

Det betyder, at lyset har uendelig hastighed, målbar som en endelig hastighed.

At lyset har en uendelig hastighed, der er målbar som en endelig hastighed (knap 300.000 km/sek.), implicerer det forhold, at når en lysimpuls forlader en lysgivende partikel, da rammer den en fremtidigt eksisterende modtager-partikel.

Det mærkelige er bare, at når modtager-partiklen eksisterer i fremtiden, så skulle man tro, at fremtiden ligger fast. Hvordan kan lys-impulsen vide, at den vil finde en modtager-partikel på et bestemt punkt i rummet i fremtiden?

Det er da mærkeligt, er det ikke?

Ha, ha. Jeg har forleden vedtaget, at Relativitets-teorien også gælder i Marionormaar (mit nye univers), fordi det, at stråling (herunder synligt lys) opfører sig - som havende uendelig hastighed - målbar som en endelig hastighed (knap 300.000 km/sek.) - det er EN GAVE FRA GUD.

Lyset kan bruges som pålidelig målestok: Man måler den nøjagtige meter med tiden, det tager lyset at passere hvilken afstand i vakuum.

Gud kunne have ladet lyset være både vekselvirket med uendelig hast og ej målbar som havende endelig hast, men så kunne vi ikke bruge lyset som målestok.

Altså: Lysets hastighed er en gave fra Gud.

Ja, undskyld, der igen går Gud i det.

Men løs nu gåden: Hvordan kan lysimpulsen vide, at der vil være en partikel til at modtage den et bestemt sted i fremtiden, som den jo ifølge loven skal springe direkte frem til, omend målt som en rejse, der for os andre tager tid.

[ 12 Juli 2003: Besked ændret af: Skatzo ]

Nå, dén var nok svær, hvar? [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

Relativitets-teorien er sgu også underlig. I Ind i musikken fremstiller musikeren Peter Bastian det som, at tiden står stille, når noget bevæger sig med lysets hastighed. "Det fortæller Einsteins teori os, og det viser myriader af eksperimenter..." - Det fik mig til at 'se lyset', om jeg så må sige.

Hvordan skal man foreklare denne her teori, så alle kan være med?

1. Det, vi forstår ved uendelig hastighed, er knap 300.000 km/sek. Dette er en scala, hvis opdelinger bliver stadig finere, jo nærmere, vi kommer max. hastigheden.

2. Grunden til at scalaen op mod max. hastighed bliver finere og finere inddelt, er, at når et legeme accelereres, da bliver det også tungere.

3. Jo tungere noget er, des mere kraft skal der til for at accelerere det.

4. Endvidere går tiden langsommere, når vi kommer op i de finere og finere inddelinger af den scala, der måler hastigheder...dvs. sådan virker det - indefra universet set. Men vi kan ligeså godt sige, at alle fysiske processer sker i et langsommere tempo.

5. Tiden går også langsommere i et stadig kraftigere tyngdefelt. Jorden, f.eks., er et stort legeme i bevægelse gennem rummet. Hvis vi forestiller os, at dette legeme engang i fjern fortid stod stille i rummet, og så blev sat i bevægelse, da ville effekten med, at et legeme bliver tungere, når det accelereres, gøre sig gældende - Jorden accelereres, den bliver tungere, tiden går langsommere i sammenhæng med en plus-tyngde, relateret til hastighed, som vi har set i punkt 3.

6. Stråling - radiobølger, microbølger, synligt lys, røntgen og gamma - alt sammen elektromagnetiske bølger - vejer ingenting. Derfor opnår fotonerne/lyspartiklerne max hastighed med det samme.

7. Hvis man måler lyset med et instrument, der bevæger sig enten væk fra lyset eller imod lyset, da vil instrumentets tid gå akkurat dét langsommere, som man skulle tro, at man ville måle lyset - som langsommere, når man bevæger sig væk, hurtigere, når man bevæger sig imod - men...man måler altid den samme hastighed pga punkt 4-effekten.

- det undrede man sig over. Så kom Einstein.

8. Når et legeme kommer op på betydelige hastigheder, vil det blive fladtrykt i bevægelsens retning. Forestil Jer så, at denne effekt var meget mere markant, end tilfældet er:

...Når I betragter biler, der holder for rødt, ser de normale ud, men når de begynder at køre, bliver de lettere fladtrykte - og dem, der drøner afsted - hvad nytter det så at have en lang bil? Ha, ha, grineren...

Hvis det var muligt at accelerere et rumskib til lysets hastighed, ville det blive fladt som en pandekage, og besætningen ville tage sig ud som zombier, fastfrosne i bestemte bevægelser - deres tid står stille.

Grotesk, ikke?

Men det er STADIG en gåde, hvordan lyset kan springe frem og vekselvirke med en bestemt partikel, ej blot måske tusinder af lysår borte, men altså også netop tusinder af år ude i fremtiden - lyset når det STRAKS set fra dets eget synspunkt, ikke set fra vores.

Så skulle man tro, at det var forudbestemt, at en bestemt foton rammer et bestemt rumskib engang i fremtiden. Imidlertid kan besætningen have skiftet til en anden kurs end planlagt, og hvordan kan lyspartiklen vide det? Hvis rumskibet ikke er der alligevel, så må den jo fortsætte videre, men den springer set fra eget synspunkt STRAKS derhen, hvor den skal...og hvis der så ikke er noget alligevel?

"Straks gange to?" Når vekselvirkningen fra Einsteins synspunkt sker øjeblikkeligt med en tilsynladende hastighed på knap 300.000 km/sek., da er begrebet om årsag og virkning vel ophævet.

Først...sendes fotonen afsted...men den er allerede ankommet til sit bestemmelses-sted, når den sendes ud. Dermed falder årsag sammen med virkning, så det, vi har med at gøre, er en SYNKRON vekselvirkning, det vil sige, at de to involverede atomer er ENIGE OM at udveksle denne lyspartikel.

Gåden er, at det andet atom kan være en del af et rumskib, hvis besætning var på en bestemt kurs, men så ombestemte sig, hvorfor situationen er, at to atomer, der skulle være enige om at udveksle en foton, ikke er enige alligevel, for det andet atom er et andet sted...i fremtiden.

Årsag/Virkning må vel nødvendigvis betegne et tids-interval, når det er relateret til noget dynamisk...tja...hvad mener I?

[ 18 Juli 2003: Besked ændret af: Skatzo ]

Jeg tror du taler om 'subjektiv tid', skat [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Lyset tror selv det når frem 'instantly', men gør det det? Ja, fra lysets eget synspunkt. Men ikke fra omgivelsernes. Lyset vil nemlig opleve at den reelle verden samtidig med lysets rejse, har bevæget sig frem i tiden med tilsvarende længde, sådan at de begge lander på samme fælles tid (lyset tror stadig selv det har rejst på ingen tid, men det vil se alt omkring sig, som havende sprunget frem i tiden istedet. Lyset vil opleve noget der minder om når alco oplever et 'tidshul' ka' man vel sige)

Hvis man ikke oplever nogen tid, så bruger man heller ikke nogen tid.
De mennesker som er der hvor lyset rammer, de må pænt vente på at lyset når frem til dem. Fra deres synspunkt når lyset ikke frem 'instantly' (jeg ka' ærlig talt ikke finde et dansk ord for det, flovt)

Så der er intet paradoks i 'virkeligheden' [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Kun subjektiv tid.

Eks: 1 blink med en laser sendes mod månen og modtages på jorden igen ca 2 sekunder senere.
For modtageren har det hele taget ca 2 sek, mens det for lyset har taget 0 sekunder.
Modtageren har ventet 2 sekunder, hvilket samtidig er at rejse 2 sek frem i tiden. Lyset har ventet 0 sek og tror derfor det har sprunget 2 sek frem i tiden, da modtageren jo i mellemtiden netop rejste 2 sek frem.
Så man ka' sige at lyset rejser 2 sekunder frem i tiden, mens tiden også rejser 2 sekunder frem, hvilket dermed ophæver forskellen. At rejse med lysets hastighed ka' ikke bruges til tidsrejser, tror jeg.

Spændende teori med at fremtiden sku' dele sig hvis man rejser tilbage [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] Jeg forstår det som at du mener at hvis man rejser tilbage og ændrer noget i fortiden (og det gør man jo allerede bare ved at rejse dertil), så vil det ikke resultere i at fremtiden ændres, men at man bare selv havner i en parallel virkelighed og dermed _tror_ man har ændret fortiden? At man altså vil forlade sin egen verden og ryge over i en parallel?

Om der findes paralelle universer vil man vide mere om inden år 2010. Ved at lave particle-smasher tests, mener de at de ka' sige noget om hvorvidt paralelle universer findes, hvis de finder eller ikke finde en særlig partikel kaldet "Higgs boson".
Hvis de ikke finder den, så er muligheden tilsyneladende tilstede for et 'multivers' (istedet for vores univers) mener nogle. Og så ku' din teori måske godt være mulig [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

edit: Måske sku' man kalde det 'tids-teleportering'? Man sender jo en bestemt portion tid, et stykke frem i tiden.

@ali; den harddisk du nævner, den er det konstant voksende univers [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Det vil sige; harddisken vokser af sig selv hele tiden, og får derfor hele tiden mere plads til alt det den gemmer (teoretisk set gemmer den alt)
Du ska' ikke forstå det som at harddisken gemmer en masse data, men at harddisken _selv er_ den data den gemmer. Så hvis harddisken faktisk kun gemmer 'sig selv', så er det ligegyldigt hvor stor den er, for så vil den altid lige præcis være stor nok [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Universet er en bobbel (en slags ballon) der iøjeblikket vokser og vokser, hurtigere og hurtigere, hele tiden. Hvis du forestiller dig et videobånd der bli'r trukket fra boblens yderkant og hele vejen indtil boblens centrum, så bli'r data lagret på det bånd, som hele tiden bli'r trukket længere og længere så det får mere og mere plads til data.
Det er ret smart faktisk.

[ 19 Juli 2003: Besked ændret af: JEL ]