Nå, dén var nok svær, hvar? [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]
Relativitets-teorien er sgu også underlig. I Ind i musikken fremstiller musikeren Peter Bastian det som, at tiden står stille, når noget bevæger sig med lysets hastighed. "Det fortæller Einsteins teori os, og det viser myriader af eksperimenter..." - Det fik mig til at 'se lyset', om jeg så må sige.
Hvordan skal man foreklare denne her teori, så alle kan være med?
1. Det, vi forstår ved uendelig hastighed, er knap 300.000 km/sek. Dette er en scala, hvis opdelinger bliver stadig finere, jo nærmere, vi kommer max. hastigheden.
2. Grunden til at scalaen op mod max. hastighed bliver finere og finere inddelt, er, at når et legeme accelereres, da bliver det også tungere.
3. Jo tungere noget er, des mere kraft skal der til for at accelerere det.
4. Endvidere går tiden langsommere, når vi kommer op i de finere og finere inddelinger af den scala, der måler hastigheder...dvs. sådan virker det - indefra universet set. Men vi kan ligeså godt sige, at alle fysiske processer sker i et langsommere tempo.
5. Tiden går også langsommere i et stadig kraftigere tyngdefelt. Jorden, f.eks., er et stort legeme i bevægelse gennem rummet. Hvis vi forestiller os, at dette legeme engang i fjern fortid stod stille i rummet, og så blev sat i bevægelse, da ville effekten med, at et legeme bliver tungere, når det accelereres, gøre sig gældende - Jorden accelereres, den bliver tungere, tiden går langsommere i sammenhæng med en plus-tyngde, relateret til hastighed, som vi har set i punkt 3.
6. Stråling - radiobølger, microbølger, synligt lys, røntgen og gamma - alt sammen elektromagnetiske bølger - vejer ingenting. Derfor opnår fotonerne/lyspartiklerne max hastighed med det samme.
7. Hvis man måler lyset med et instrument, der bevæger sig enten væk fra lyset eller imod lyset, da vil instrumentets tid gå akkurat dét langsommere, som man skulle tro, at man ville måle lyset - som langsommere, når man bevæger sig væk, hurtigere, når man bevæger sig imod - men...man måler altid den samme hastighed pga punkt 4-effekten.
- det undrede man sig over. Så kom Einstein.
8. Når et legeme kommer op på betydelige hastigheder, vil det blive fladtrykt i bevægelsens retning. Forestil Jer så, at denne effekt var meget mere markant, end tilfældet er:
...Når I betragter biler, der holder for rødt, ser de normale ud, men når de begynder at køre, bliver de lettere fladtrykte - og dem, der drøner afsted - hvad nytter det så at have en lang bil? Ha, ha, grineren...
Hvis det var muligt at accelerere et rumskib til lysets hastighed, ville det blive fladt som en pandekage, og besætningen ville tage sig ud som zombier, fastfrosne i bestemte bevægelser - deres tid står stille.
Grotesk, ikke?
Men det er STADIG en gåde, hvordan lyset kan springe frem og vekselvirke med en bestemt partikel, ej blot måske tusinder af lysår borte, men altså også netop tusinder af år ude i fremtiden - lyset når det STRAKS set fra dets eget synspunkt, ikke set fra vores.
Så skulle man tro, at det var forudbestemt, at en bestemt foton rammer et bestemt rumskib engang i fremtiden. Imidlertid kan besætningen have skiftet til en anden kurs end planlagt, og hvordan kan lyspartiklen vide det? Hvis rumskibet ikke er der alligevel, så må den jo fortsætte videre, men den springer set fra eget synspunkt STRAKS derhen, hvor den skal...og hvis der så ikke er noget alligevel?
"Straks gange to?" Når vekselvirkningen fra Einsteins synspunkt sker øjeblikkeligt med en tilsynladende hastighed på knap 300.000 km/sek., da er begrebet om årsag og virkning vel ophævet.
Først...sendes fotonen afsted...men den er allerede ankommet til sit bestemmelses-sted, når den sendes ud. Dermed falder årsag sammen med virkning, så det, vi har med at gøre, er en SYNKRON vekselvirkning, det vil sige, at de to involverede atomer er ENIGE OM at udveksle denne lyspartikel.
Gåden er, at det andet atom kan være en del af et rumskib, hvis besætning var på en bestemt kurs, men så ombestemte sig, hvorfor situationen er, at to atomer, der skulle være enige om at udveksle en foton, ikke er enige alligevel, for det andet atom er et andet sted...i fremtiden.
Årsag/Virkning må vel nødvendigvis betegne et tids-interval, når det er relateret til noget dynamisk...tja...hvad mener I?
[ 18 Juli 2003: Besked ændret af: Skatzo ]
|