Meget interessant indlæg, og jeg synes der har været mange gode svar.
At frihed er subjektivt synes jeg er forkert. Frihed er en meget klargjort ting; muligheden for at tænke og handle som du vil. Hvad folk helst vil tænke på og hvordan de helst vil handle er så selvfølgelig subjektivt.
Først og fremmest starter frihed ikke som love og regler, men som din mulighed for at gøre hvad du vil som bevidsthed, og der vil du altid være begrænset når du er pålagt underbevidste processer (psykisk). Og rent fysiske begrænsninger som at flyve osv. (selvom dette ikke gælder 100% f.eks. når du drømmer).
Så du vil altid være begrænset som menneskelig organisme, derfor er det korrekt at sige at den ultimative frihed er døden. Men indenfor vores univers er den største opnåelige frihed så, at vide alt om dig selv, om dine underbevidste processer og om tidligere hændelser der er sket for dig der kunne påvirke dit valg osv. så du kan se alle disse ting for hvad de er, uden at de har indflydelse på dig, og du på den måde kan du undvige dem.
Viden om alt andet end digselv er også med til at øge din mentale bevægelsesfrihed. En person der intet ved vil på samme måde som med underbevidstheden ikke være i stand til at manøvre sig igennem Verden med størst mulig frihed. - Jeg vil dog nok sige at viden om sig selv er den vigtigste af de 2 i forhold til frihed. F.eks. en person der ikke kender sig selv men ved alt om omverdenen bliver stadig styret af sine underbevidste processer og er derfor ikke "til stede", i hvert fald ikke fuldt ud.
Så kommer friheden overfor staten. Her er ordet liberty, og liberty er et skridt ned fra ægte freedom som man er født med (og som først kommer til udtryk når man kender sig selv, ellers er man som sagt bare en slave af sin egen hjerne).
Overfor en stat vil ægte frihed jo være at kunne gøre alt hvad det passer én. Men her bliver man nødt til at tage højde for andre mennesker, og må tage endnu et skridt ned (jeg vil lige tilføje at det ikke er med en negativ klang, da man jo ikke skal gøre andre mennesker fortræd).
Her må frihed være at du kan gøre alt hvad du vil, så længe du ikke skader andre mennesker fysisk eller psykisk. (Jeg vil dog sige at folk der bliver fornærmede over det ene eller det andet ikke er at skade dem psykisk, hvis de bliver fornærmede er det deres eget problem de selv må arbejde med. Jeg mener at udøvre psykisk vold o.l.).
Viden går også hånd i hånd med frihed her. Viden og ansvar kommer naturligt hvis du vil have frihed. En uvidende/uansvarlig person kan gøre skade på sig selv eller andre, så en generel vidende og ansvarlig befolkning er her krævet, hvilket må være befolkningens og statens ansvar konstant at opretholde.
Så kommer selvfølgelig at hvis man skal have en stat, der jo så har magt, er man nødvendigvis nødt til at indføre en meget skarp og streng regelbog for hvad den må gøre, og selvfølgelig sørge for at det bliver opretholdt, for ikke at indgribe i den overordnede befolknings frihed. Det samme gælder med alle former for magt f.eks. i form af store virksomheder. Disses bevægelsesfrihed må blive markant indsnævret hvis man vil beholde friheden. Alle former for magt skal være frihedens ydmyge tjener hvis man vil bibeholde den.
Så vil jeg sige at hvis lovene bliver brudt skal der lægges mest vægt på at helbrede de faktorer i samfundet der ledte op til forbrydelsen, i forhold til at fokusere mest på straffen.
Overordnet set er en stat altid noget der indskrænker frihed, og det samme er det monetære system da det bygger på forskelsbehandling og knaphed. Og når du kan gøre ting og sager for egen vindings skyld vil du ikke handle for befolknings bedste og systemet vil automatisk blive korrupt.
Ok der fik i mine 2 cents (eller dollars

)... Og jeg har sikkert glemt noget.