Prometheus skrev:
Som jeg ser det kan du slet ikke reducere "meningen med livet" til release af hverken en eller flere neurotransmittere. Evolutionen har udstyret os med et velfungerende belønningssystem, som giver os et skulderklap når vi gør noget som er positivt for individets og artens overlevelse - sex, mad osv. Dopamin har en nøglerolle i det umiddelbare belønningssystem, men mange andre endogene stoffer har en betydning for hvad normalt vil betegnes som lykke / tilfredshed; serotonin, oxytocin, endorfiner, NPY osv.
Hvis du virkelig mener at dopamin er meningen med livet, skulle du tage at få indopereret stimuleringselektroder i nucleus accumbens. Deep brain stimulation i dette område giver et heftigt dopamin-boost, og rotter som har mulighed for at selvadministrere elektrisk stimulering af dette område ved tryk på en kontakt, dør af dehydrering og udmattelse fordi de mister interesse for alt andet. Hvis man bare er interesseret i øjeblikkelig tilfredsstillelse, er er dopaminboost måske ønskværdigt, men på længere sigt fremmer et konstant højt niveau af dopamin næppe overlevelsesevnen. Et for højt dopaminspejl menes at kunne være årsag til skizofreni, som typisk behandles med dopaminreceptor antagonister alá Haloperidol. Amfetamin- eller kokainpsykose har mange symptomer tilfælles med de positive symptomer for skizofreni - paranoia, hallucinationer, delusioner.
Lækker post -now we're talking!
Jamen jeg er da enig i hvad du siger. Mange forskellige stoffer spiller ind på vores velbehag. Dopamin er bare hvad der udskilles promte når vi gør noget rart.
Interessant tanke du har omkring at få indopereret stimuleringselekstroder men jeg tror jeg springer fra, for som du selv siger, for meget af een ting, giver ubalance og lige netop dit svar er et godt eksempel på en fulblown afhængighed

Som jeg hele tiden har sagt, befinder vi os best i homeostasis -selvom det er rart at "hjælpe" lykken lidt på vej, engang imellem.
Jeg er desuden helt med på at mani er årsag til en masse psykiske sygdomme.