Psychedelia.dk

Derfor tror jeg ikke på begreber som noget der er over- eller unaturligt, som fx fænomenet "Gud", men blot at der er en uendelig mængde "naturvidenskabelig" viden, hvis man vil kalde det det, som vi aldrig vil kunne graspe eller fatte helt

Magien, gud og rumvæsner findes alt sammen i bevisthedsændringen, men på et relativt plan ikke, hvis det giver nogen mening.

Jeg ser mennesket som et produkt af evolution, hvor vores logik er en egenskab, der er tilegnet, og gennem mange år, skræddersyet til os. Det er skræddersyet til at forklare den fysiske verden vi kan forholde os til, og da jeg ikke mener mennesket er centrum for egen eksistens, ser jeg ikke vores fatteevne som udgangspunktet til universets væren.

Jeg ser logik, fysik, kemi, naturvidenskab etc. værende sande* begreber, og skal ses som en indikator på det i universet, vi formår at forstå.

Altså er den viden mennesket har tilegnet sig i dag, blot en ufattelig (bogstavelig talt) lille del af, hvad vores univers kan byde på.

Derfor tror jeg ikke på begreber som noget der er over- eller unaturligt, som fx fænomenet "Gud", men blot at der er en uendelig mængde "naturvidenskabelig" viden, hvis man vil kalde det det, som vi aldrig vil kunne graspe eller fatte helt.

For eksempel mener jeg stadig, at vi kan opnå mentale stadier i fremtiden, der kunne være ubegribelige for os nu. Måske er nogle af de oplevelser og tanker et forum som dette er med til at frembringe, nøgleord i netop denne udvikling.

-Og da religion er 100 % subjektivt, synes jeg ikke det hører hjemme i vores almenmenneskelige samfund (specielt ikke opdragelsesintuitioner), men det er en anden historie.

Arpheus:
det du siger er vel at ingen ting til kan bevises 100% der vil altid være tvivl og viden vil altid være uperfekt? Det er jo sådan set rigtig nok idet at vores sanser er uperfekte og ikke er istand til at forstå ting 100% plus vi har et ego der også går ind og overskygger.

Men hvis man overføre sådan en uvidenskablig tilgang til det spirituelle roder man jo bare rundt i en suppe af ting men selv har fundet på udfra sit sandsynligvis uperfekte sind og vi ville aldrig finde ud af noget som helst om os selv. Ting kan sagtens bevises og modbevises når det gælder tro og der burde være større krav til at de skulle bevises.
Hvis vi havde samme tilgang til facts i videnskabensverden ville vi jo aldrig komme frem til noget som helst.

Jeg ser det mere som den vigtigeste opgave som mennesket at prøve at finde ud af hvorfor vi eksitere, tænk nu hvis man missede grunden og den lå foran en?

(her medtages det naturvidenskabentlige paradigme som religiøst)

Hvilke overvejelser har du der med i billedet?
Ved du hvad du snakker om?
Ved du at naturvidenskabens verdensbillede af naturvidenskabentlige forskere selv anses for opfundet og dermed bare en udgave af "sandheden", et paradigme med dertilhørende regler for rigtigt og forkert?
At give ting en sammenhæng er et religiøst træk som må siges at være ret udbredt i naturvidenskaben. Tilgang er alt, prøv at læse om positivisme og reaktionerne på den.

Det må være fedt at have så endegyldige sandheder i sit verdensbillede.

Mvh
Anarkrig

Videnskaben derimod, er konstant i forandring. Når der kommer ny viden godtager folk den, hvis beviserne er gode nok. Videnskab bygger på observationer af verden omkring os, ikke blind tro. Derfor kan den ændres, når nogen opdager noget nyt.

Hér modsiger du nogle af de største videnskabsteoretikere, som f.ex. Kuhn og Feyerabend. Det er ikke nødvendigvis et tegn på at det du skriver er forkert, men det er nok et meget godt tegn på, at tingene ikke er helt så enkle som du gerne vil fremstille dem.

Det lyder også som en lidt naiv Popper-agtig teori om videnskab når du skriver "Når der kommer ny viden godtager folk den, hvis beviserne er gode nok".
Det er IKKE altid rigtigt. Faktisk ret sjældent rigtigt. Selv idenfor "hardcore" videnskaber som fysik og matematik hvor der ikke er tale om forskellige fortolkninger af et digt eller en drøm, men af "virkeligheden" eller logisk veldefinerede størrelser med fastlagte egenskaber. Der er utroligt mange eksempler der "falsificerer" (for at bruge et Popper-udtryk) det du siger.

Hey.
Jeg syntes lige, at der var blevet lidt stille herinde, og det er da synd, når vi har sådan et godt forum for filosofi!

Nu er jeg flere gange stødt på de forskellige gudsbeviser (det teleologiske, det kosmologiske og det ontologiske), og jeg må sige, at ingen har dem har virket særlig fyldestgørende. I hvert fald ikke ud fra den kritik af dem, som jeg har læst. Endvidere har jeg også set et modbevis her for nylig, som vist synede rimelig overbevisende. Men stadigvæk - det kan man vel også afslå ved at komme med den påstand, at gud ikke er til at beskrive med vores utilstrækkelige begreber, og at det ikke er muligt at påvise guds eksistens, fordi han simpelthen ligger uden for vores fatteevne. Så det har efterladt mig lidt i vildrede, om det overhovedet er muligt at nå frem til en sand erkendelse af dette spørgsmål via. logisk argumentation.

Så vil jeg spørge jer - ud fra jeres overbevisning/eventuelle viden er det så muligt at modbevise/bevise Guds eksistens?


Den laver et eller andet underligt hvor den ikke gider skille mit svar fra spørgsmål så jeg må gøre det for den. Mit indlæg starter her:

Hvordan kan man modbevise at gud eksistere? det er jo det samme som at modbevise smølfernes eksistens. Man kan altså ikke modbevise et fænomen som ikke kan bevises. Jeg er stærkt ateistisk og mener at religion er en hindring for al sund fornuft og logik. Folk har ganske enkelt ikke brug for en gud, da de bør kende sandheden før de beskæftiger sig med ubeviselige teorier. Jeg mener at det burde forbydes at opdrage børn til at blive religiøse, muslimer, kristne, whatever. Når man kommer med argumenter imod f.eks. biblen til kristne, siger de ofte at det er fordi det skal fortolkes anderledes, eller i det hele taget fortolkes. Hvordan har de så tænkt sig at børn skal fortolke noget? De tager det jo selvfølgelig for gode vare hvis man fortæller dem at det er sandheden. Et barn skal lære hvad livet er og kende til videnskaben, at forgifte børn med religion inden disse basale ting er på plads er simpelthn så hyklerisk. Kirke og stat skal også skilles ad, da religion ikke høre hjemme iblandt listen over offentlige ydelser. Så kan vi jo lige så godt financiere scientology, pinsekirken og jehovas vidner, da disse i mine øjne grundlæggende er ligeså skadelige og usande som kristendommen. Hvis folk ikke blev opfostret til at være religiøse tror jeg personligt at religion som fænomen ville næsten uddø på nogle få generationer. Se bare hvor dårlige og meningsløse tilstande i lande hvis værdier stortset kun bygger på religion, såsom afganistan, pakistan, soudi arabien, iran, syrien, israel og mange flere.

Endvidere er det også pudsigt at tænke på, hvor (forholdsvis) lidt religion fylder i dag i forhold til før i tiden, hvor det jo var en af de mere dominerende magter i samfundet. Dengang var det vel nogle gange helt utænkeligt ikke at tro. Det har godt nok ændret sig siden. Jeg har på en måde lidt forbehold over for at forkaste tanken om en gud helt, idet jeg synes, at det virker som om, at ateister måske kommer lidt let om det nogle gange. Dog opfatter jeg ikke mig selv som værende specielt religiøs, nærmere en forvirret tvivler.

Mvh. Illusinoa

Hvordan ved du at gud ikke findes og man ikke kan opleve "vedkommende" , har du prøvet at undersøge om man rent faktisk kunne eller har du bare smidt muligheden væk? du skal tænke på at alle menensker før i tiden mente at de havde en eller form for kontakt med noget større end dem selv, og mange stadig har.

Er universet bare sprunget ud af ikke-eksistens i såfald er dette ikke selvmodsigende?