Psychedelia.dk

Ah ja, det ser jeg nu... Titlen, sammen med de lidt for konkluderende svar, givet af hhv Zarathustra og psyklon-b, er bare lidt misvisende.

_________________

Edit: ^^ Titlen ændret. (Kan ikke engang huske at jeg lavede den overskrift :S)

Gjorde du jo heller ikke :p

Hvorfor er jeg ikke mig når jeg er andre?
Hvor længe kan jeg gå i en cirkel?
Hvis uendeligheden skal skide hvordan finder det sit røvhul - og hvilken ende af det har det fat i?
Tænk hvor længe de tror de er, men ikke er og hvem var de?
Er tid?
Kan man være tid?
Er nul summen af ingenting?

Hm jeg cykler .. .. .. .. .. .. .. ..
Ganske langt .. .. .. .. .. .. .. ..

Jeg lånte bogen (Nishitani) for nogle måneder siden, men kom desværre aldrig rigtig i gang.
Tankerne om absolut- og relativt intet får mig til at tænke på Luigi Pareysons "Frihedens Filosofi", hvor han skelner mellem Aktiv og Passiv Ikke-væren i noget der virker ret Heidegger-inspireret.

Mht. spørgsmålet så er jeg ked af hvis mine indlæg har været for smagsdommer-agtige og underkuet folks lyst til at skrive/svare. Det var (selvfølgelig) ikke meningen.
Jeg tror det skyldes at jeg selv først for nylig virkelig fandt ud af, hvor vigtigt spørgsmålet "hvorfor er der noget, snarere end intet?" kunne opfattes, og derfor har været ret optaget af det på det sidste.

Jeg har forresten også fundet en slags svar på det, men det var i en mystisk/religiøs oplevelse, hvor jeg oplevede en dyb forening med alting, så det er svært at kommunikere.
Men det var noget med, at væren er overskud, og at dette "noget" der er, er en gave - et "ja". Som Søren Ulrik Thomsen så smukt skriver: "Alting er sit eget svar". Væren er ikke en gåde der er stillet os, eller et spørgsmål, men et land der er åbent for udforskning. Verden er hverken meningsløs eller meningsfuld som sådan, da den i princippet "ikke er noget", men vores bevidsthed tillægger den hele tiden altid-allerede mening, inden vi overhovedet når at tænke over det - og den bekæmper ikke disse forsøg. "Det værende er" - det er allerede et svar.

Hvad er tid, hvad består tid den af, hvordan ser tid ud,

Tid er en menneskelig konstruktion, som er en måde hjernen erkender og optager verden på. Tid og rum er det som Kant kalder begreber som hjernen perciperer med. Ligeledes har han også udviklet 12 kategorier som mennesket tænker og forstår med, fx negation, bekræftende, benægtende etc etc.

Tid er således din hjerne, den består af din hjerne og den ser ud som din hjerne.

Det vigtigste spørgsmål for mig længe har været, hvor vidt mennesket har en frie vilje.

Hvis man tager den til sin ekstrem bliver hele virkeligheden reduceret til at være en menneskelig konstruktion. Den køber jeg ikke. Selv Kant ville sige der må være en ding an sich som vi kan erfare med ding-für-uns - eller tingens fænomen. Men jeg er nu ikke enig i, at vi ikke kan erkende tingens "væsen" eller inderste om man vil. Men det er en anden diskussion.

_________________

Det er sådan set ikke det Kant mener, at du skal. Du skal ikke tage den til ekstremen. Tid og rum er redskaber for mennesket til at erkende tingens fænomen.

"Men jeg er nu ikke enig i, at vi ikke kan erkende tingens "væsen" eller inderste om man vil. Men det er en anden diskussion."

Jeg har ikke sagt, at jeg relativist Odden

Der skal måske lige knyttes en hurtig kommentar til din meget skråsikre citation af Kants filosofi, hvor du får det til at se ud som om, at debatten om erkendelse af omverdenen mere eller mindre stoppede med Kant. Det er jo snarere omvendt: Den startede først for alvor med Kant.

Der er siden Kant kommet MANGE teorier og svar, som er i direkte modstrid med Kants teori.

Så det er på ingen måde "det endelige svar" (som Peter Kjær ville sige), at Tid&rum er menneskelige konstruktioner sammen med 12 andre ting (som f.ex. "kausalitet").
Mange store filosoffer - som bl.a. Hegel, Husserl, Heidegger, Merleau-Ponty og Wittgenstein gør på ét eller flere vigtige områder op med Kants tænkning.

Jeg har på det sidste været ret interesseret i Videnskabsteori og specielt i Matematisk Videnskabsteori.

Så nogle af de filosofiske spørgsmål som jeg for tiden finder vigtige er:
- Hvad er forskellen på videnskab og religion/mysticisme?
- Er videnskaben den eneste måde vi kan opnå viden på?
- Er det muligt at give en præcis beskrivelse af hvad videnskab er, og skelne mellem videnskabelig og ikke-videnskabelig tænkning?

- Er matematik absolut sikker viden?
- Hvorfor virker matematik som redskab til beskrivelse af den fysiske virkelighed (indenfor f.ex. fysik)?

Desuden er jeg lige startet på Filosofi-delen af min overbygning, og er vendt tilbage til noget af dét, som også optog mig mest lige inden jeg stoppede med Filosofi-delen af min bachelor-uddannelse, nemlig spørgsmål om Bevidsthed.
Nogle vigtige spørgsmål i denne kategori er:
- Hvad er bevidsthed(en)?
- Er det muligt at give en korrekt og fuldstændig udtømmende beskrivelse af bevidsthed vha. naturvidenskabelige videnskaber som f.ex. fysik? Eller er vi nødt til at benytte os af andre metoder og genstands-felter?
- Hvad er sammenhængen mellem min egen bevidsthed og min krop?
- Hvordan kan jeg vide, om der eksisterer andre bevidstheder? (dette er solipsisme-problemet, som diskuteres en del i dette forum)

... Hvis nogen mener at have fundet et endegyldigt svar på et eller flere af mine spørgsmål, så skriv endelig en Privat Besked til mig