Kære brugere af forummet her og kære brugere af psykedelika og kære psykonauter!
Jeg søger med lys og lygte efter mennesker med god erfaring med endoegener/hallucinogener/psykedeliske substanser (kært barn..). Personer, der jævnligt bruger eller har brugt substanserne og anskuer brugen af dem som en del af en søgen, en spiritualitet, transcendens, en del af dem selv, noget større, en bevægelse, en gammel tradition, m.m..
Jeg vil meget gerne vide hvordan det gøres - faste ritualer eller lignende? Hvordan, Hvorfor, .. - men vigtigst er det her at UNDERSTREGE at jeg er meget åben overfor for hvad i skulle fortælle - I er kilden til indsigt i emnet!
Jeg har valgt at anskue nutidige psykonauter som et felt, der kalder på en etnografisk undersøgelse i det, at det dels er akademiske underbelyst fra en antropologisk "livsverdens" synsvinkel og dels, at emnet ´psykedeliske stoffer´ generelt er omgærdet af fordomme, forestillinger om en visse type brugere, ideer og referencer til ungdomsoprøret og hippiebevægelsen i 1960´erne og, at det er et område der stort set er utilgængeligt, medmindre man selv er er del af det.
Undersøgelsen og feltarbejdet vil blive brugt til et antropologisk speciale, der vil udvide Center for Rusmiddelforsknings (Århus Universitet) vidensbank - og dermed danne grundlag for et mere nuanceret billede af problemstillinger, løsninger og fremtidig forskning i bedste fald
Jeg har brug for jeres hjælp for at specialet kan blive så sandfærdigt som muligt - så sidder du og tænker at du ikke har lyst fordi det er umuligt at nedfælde på ord eller at det ´bare´ er endnu en undersøgelse - så frisk dit sind og hjælp en søgende sjæl - jeg har brug jeres viden og erfaring
- nævn evt. dette for din ven, hvis du mener at denne person kunne bidrage med indsigt.
Bedste hilsener Andreas
mail evt. på min email:
andreas@vedel.dkJeg bor i Århus, men kører gerne landet rundt