Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 18 jun 2025 16:38

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 12 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 25 aug 2008 19:36 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 20 okt 2001 01:01
Indlæg: 2694
Geografisk sted: Påskeland
Hvilke filosofiske værker har du lyst til at læse, men får aldrig læst pga. tidsmangel, dovenskab o.l.?
Og hvilke føler du at du bør læse som en slags almen dannelse eller fordi det er noget man bør vide.

Jeg kunne selv godt tænke mig at få taget mig sammen til at læse:

Peter Sloterdijk: "Sphären 1" (1998), "Sphären 2" (1999) og "Sphären 3" (2004)
3 mammut-værker hvor han udforsker rum-begrebet fra livmoderen til nationer og stater. Er blevet beskrevet som "Væren og rum" (en reference til Heideggers "Væren og tid"). Er vist ikke oversat til dansk, men kun engelsk.

Martin Heidegger: "Sein und Zeit" (1927)
Heideggers hovedværk og måske det vigtigste filosofi siden Kants "Kritik af den rene fornuft". En ekstremt innovativ fænomenologisk analyse af "det værendes væren" - som hurtigt kommer til at handle om "dasein" (dansk oversat til "tilstedeværen", dvs. mennesket).
Jeg har både læst 4-5 paragraffer som led i filosofi-undervisningen og senere læst til omkring s.100 i den danske udgave men gik så i stå.

Immanuel Kant: "Kritik af den rene fornuft" (1781 med anden udgave 1787)
Kants hovedværk om teoretisk filosofi, der igangsatte "den kopernikanske vending" i filosofien hvor man begyndte at tage udgangspunkt i subjektet og dets mulige berænsninger for erfaring i modsætning til (naivt?) at undersøge omverden. Sammen med Descartes "meditationer" var det inledningen til den moderne filosofi, hvor fokus i den teoretiske filosofi var på erkendelsesteori.
Jeg har læst "Prolegomena", som er en slags forkortet udgave af Kritikken, og syntes den var ekstremt god. Men har endnu ikke fået taget mig sammen til den ægte vare.

Derudover har jeg dårlig samvittighed over at jeg aldrig har læst noget primær-litteratur af Leibniz eller Spinoza.
Og jeg kunne også godt tænke mig at læse noget hardcore analytisk sprog-filosofi/logik som f.ex. Kripke så jeg for alvor kunne fatte hvad det går ud på.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 26 aug 2008 09:16 
Som du nævner, så er tidspres nok den største årsag til, at man ikke altid får læst de værker, man godt kunne tænke sig. Samtidig er der altså også flere bøger, man lige skal mande sig op til at gå i gang med, fordi de simpelthen virker vanskelige og lidt for teoretiske at give sig i kast med. Men jeg har nu faktisk lavet en liste over nogle bøger, jeg godt kunne tænke mig at læse. Jeg ved ikke lige, om det er de klassiske filosofiske værker, men det er nogle, jeg bla. har fundet ved at læse kildelisten ved nogle af de bøger, jeg har læst.

Metafysik:
Siden jeg læste en bog, hvor jeg fik et begreb om, hvad det egentlig var for noget, har det også haft min interesse, da det jo også på mange områder ligger tæt op ad filosofien. Så inden for det emne kunne jeg godt tænke mig at læse:

Sløk J: ''Hvad i alverden er verden?''
Warburton N: ''Filosofi. Lille filosofikum?''

Sjæl-legeme problemet:
Den omdiskuterede dualisme. Det er også faldet i min interesse, da der jo både er folk, der benægter bevidsthedens eksistens og kun tror på det fysiske, hvor i mod der er andre der igen benægter den fysiske verden og siger, at kun bevidstheden er det virkelige. Så er der også dem, der siger, at mennesket består af begge dele. Jeg hælder mest til sidstnævnte, men jeg vil stadig gerne undersøge det lidt nærmere.

Christensen Niels E: ''Sjæl og legeme''
Klawonn Erich: ''Fire teorier om sjæl-legeme problemet''
Klawonn Erich: ''Jeg'ets ontologi''

Tiden:
Det er ikke det, jeg interesserer mig allermest for, men det kunne stadig være rart at få styr på de forskellige tidsopfattelser og finde ud af, hvilken en jeg hælder mest til.

Coveney P & Highfield R: ''Tidens univers''
Klawonn: ''Forsvar for den dynamiske tidsopfattelse''
Lübcke Poul: ''Forsvar for den statiske tidsopfattelse'' (for at få det fra begge synsvinkler).

Udover det kunne jeg også godt tænke mig at læse noget af de tyske filosoffer på deres eget sprog, men ved ikke, om det ville blive for svært. Samtidig vil jeg også gerne give mig i kast med Platons skrifter, og det er faktisk så heldigt, at jeg lige har fået en bog med dem udleveret i skolen i oldtidskundskab.


Senest rettet af Illusinoa 11 nov 2008 19:15, rettet i alt 1 gang.

Top
  
 
Indlæg: 29 aug 2008 09:17 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 14 aug 2006 01:37
Indlæg: 301
Geografisk sted: Maryland State Senate
Ting som jeg af den ene eller den anden grund skammer mig over ikke at have fået læst:
Heidegger - Væren og Tid, burde være muligt, hvis der bliver gjort en indsats
Hegel - Åndens Fænomenologi, forhåbenligt får jeg aldrig tid til at læse den.
Wittgenstein - Filosofiske undersøgelser, overkommeligt og en akut mangel i min viden
Schoppenhauer - Verden som vilje og forstilling, det skulle da bare være for at hygge sig.
Samt alt det Kierkegaard, Nietzsche og Benjamin jeg ikke har fået læst endnu


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 aug 2008 17:13 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 28 nov 2006 19:55
Indlæg: 178
Geografisk sted: På flugt
Har lige lånt "Således talte Zarathustra" af Friedrich Nietzsche, af en god ven.
Har fået ritgtig gode anbefalinger omkring den. Tror ikke det bliver et problem at
komme igennem den, (er glad for bøger) men ham jeg lånte den af har fortalt at
bogen nærmest ændrede hans personlighed (i form af han følte sig som et rent
overmenneske) så han måtte holde en god pause med den inden den kunne læses færdig.
Har høje forventninger :)

Til trådstarter: Du må vel næsten ha' læst den med det brugernavn (Zarathustra) :wink:
Kan du fortælle mig lidt om din tilfredshed med bogen?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 aug 2008 02:09 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 20 okt 2001 01:01
Indlæg: 2694
Geografisk sted: Påskeland
Skeletor skrev:
Til trådstarter: Du må vel næsten ha' læst den med det brugernavn (Zarathustra) :wink:
Kan du fortælle mig lidt om din tilfredshed med bogen?


Det er den bedste bog jeg nogensinde har læst.

Jeg læste den i 9. klasse og det var en enorm åbenbaring. Den er smuk, dyb, dunkel, skarp, provokerende, vanvittig, sjov og poetisk.

Jeg husker hvordan jeg i sommerferien efter 9.klasse lå vågen om natten og læste i den, mens solen stod op igen og fuglene begyndte at synge.
Det var sådan en helt fantastisk følelse af at være fuldstændig alene på jorden. Af en stor alvor og enorm skønhed.

Jeg har ikke villet genlæse den siden, men overvejer snart at prøve.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 aug 2008 16:56 
Skeletor: Jeg er også i gang med at læse bogen lige i øjeblikket. Dog må jeg sige, at den ikke har fået mig til at føle mig som noget overmenneske - tvært i mod er jeg uenig i mange af de holdninger, han får fremsagt. Han får virkelig nedgjort nogle mennesker i den, men det på en ret så elegant måde. Selve sproget er også virkelig sprudlende og poetisk med mange metaforer, og det er nok mest det, der tiltaler mig. Selv om han da ind i mellem har nogle smukke budskaber. Men den er klart værd at læse indtil videre. :-)


Top
  
 
Indlæg: 10 okt 2008 16:49 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 07 dec 2005 22:46
Indlæg: 58
Geografisk sted: 8210
1. Hegel: Åndens Fænomenologi
2. Heidegger: Sein und Zeit
3. Wittgenstein: Filosofiske Undersøgelser
4. Spinoza: Ethica
5. Sartre: Væren og Intet

Læg dertil HELE Marx' kapitalen (en kende urealistisk) + en masse Nietzsche.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 10 okt 2008 17:22 
Offline
Annoying attention wh0re!
Brugeravatar

Tilmeldt: 19 okt 2006 04:20
Indlæg: 172
Geografisk sted: In the chopaaaaaaaa.
Mere Daniel Dennett. Steven Pinker falder måske lidt udenfor, men han er også en person, jeg gerne vil læse mere af. Begge er af ren og skær lyst.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 okt 2008 11:38 
Offline
Insane psychedelia user!

Tilmeldt: 20 okt 2001 01:01
Indlæg: 2694
Geografisk sted: Påskeland
DoYouSuckCok?? skrev:
Mere Daniel Dennett. Steven Pinker falder måske lidt udenfor, men han er også en person, jeg gerne vil læse mere af. Begge er af ren og skær lyst.


Denne gruppe er måske noget for dig: http://www.facebook.com/group.php?gid=2211802964


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 okt 2008 21:26 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 14 aug 2006 01:37
Indlæg: 301
Geografisk sted: Maryland State Senate
Så er man sgu kommet igang med Hegel. Satan det er hårde sager, men der falder en lang række af de helt store brikker på plads.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 okt 2008 21:58 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 07 dec 2005 22:46
Indlæg: 58
Geografisk sted: 8210
Hvis det er Fænomenologien du læser kan du evt købe en Routhledge Guide til at læse ved siden af. det burde lette læsningen lidt.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 okt 2008 22:17 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 14 aug 2006 01:37
Indlæg: 301
Geografisk sted: Maryland State Senate
Taylors Hegel har vist det jeg skal bruge i første omgang, men ellers tak, skal nok prøve at se ind til det.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 12 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team