Psychedelia.dk

''Klogest er den, som ved, hvad hun ikke ved!'' Sokrates

Ja, jeg har gået og spekuleret lidt over, hvad den sætning egentlig dækker over. Den er nemlig en af dem, der er sprunget mig i øjnene - endvidere kan jeg også godt lide, at han har valgt at sige ''hun'' i stedet for han, da kvindesynet igennem tiden jo ikke just har været flatterende, og at han med det ligesom mere eller mindre direkte siger, at kvinder altså også godt kan beskæftige sig med filosofi (eller det er måske at overfortolke?). Selv om der godt nok var en lærer på min skole, der vist engang påstod, at Sokrates sagde ''han'' og ikke ''hun''. Dog er jeg næsten sikker på, at det sidstnævnte er rigtigt.

Umiddelbart tænker jeg, at sætningen kunne betyde, at man skal kende begrænsningerne for, hvad man kan vide, og at der findes ting, det som menneske er umuligt at vide noget om. Så at man i stedet for at gå og bilde sig ind, at man ved en en masse om virkelighedens beskaffenhed, erkender at der altså er noget, det ikke er muligt at opnå viden om/sige noget sikkert om.

Den kunne også forstås på den måde, at man måske netop skal stræbe efter at opnå viden om de ting, man tilsyneladende ikke ved noget om. Dog har jeg lidt svært ved at se, at det skulle være sådan, for hvordan hulen kan man ''vide det, man ikke ved''? Det er jo nærmest direkte selvmodsigende.

Det kunne også være en kommentar til sofisterne på den tid, der jo netop blamerede sig med at vide en hel masse og gik rundt og belærte folk herom, hvilket Sokrates netop ikke gjorde. Så vidt jeg har forstået, så ''samtalede'' han i stedet med folk og fik dem på den måde til selv at indse det uholdbare i deres teorier/holdninger eller hvad det nu var, snakken drejede sig om.

Hvad tror I, at sætningen betyder? Den virker for mig lidt kryptisk, selv om jeg dog alligevel har valgt at indsætte den i mit citatfelt.

Sokrates havde en lang række af gode scorerbemærkninger når han skulle finde drenge i alderen 10-13 år som han kunne stikke sin vamle krogede pik op i og denne var måske hans mest effektive?

Umiddelbart vil jeg tro at din anden tolkning kommer tættest på. For Sokrates handler det vel om at sætte sig i forbindelse med de evige sande, gode og skønne værdier, for at kunne det må man være "ren" altså ikke hænge sig i sofistiske og relative værdier, som man ellers kan komme til til dagligt. Dvs. at du skal "glemme" det endelige(materien),det du ved, fordi det kun er et vrangbillede af det af det evige. Det du ved skjuler over det du ikke ved at du ved, nemlig din medfødte kontakt til det ideale.

Eller med andre ord: Lyt til min, Sokrates, og jeg vil skænke dig sandheden, til roden hele dagen.

Jeg mindes, at det ikke var Sokrates der sagde disse ord, men oraklet i Delfi, som var en kvinde. (Eller sagde hun "Kend dig selv"? Eller begge dele? Men om det er "hun" eller "han" er underordnet imho)
Jeg tror det har noget med at være klar over sin erkendelses grænser. Men det er længe siden jeg har haft med græciteten at gøre...

_________________

Det kan også være en henstilling til at kvinder skal tie i forsamlinger , kvinder blev jo betragtet som en del af sanseverdenen, hvor man helst som filosof skulle bevæge sig op til idéverden, jf. platonisk dualisme.

Jeg læser det som din første tolkning, at man skal være klar over at man ikke ved alt.

Jeg synes desuden Sofisterne har fået for mange svinere, imo. udemærket princip at "virkeligheden" bliver bestemt ud fra argumentation, hvis den endelig skal bestemmes. Synes desuden ikke det adskiller sig så frygteligt meget Sokrates' samtaleform når det kommmer til stykket men det er vidst off-topic.

Jeg tror i høj grad at det handler om den filosofiske metode/proces: At acceptere at man ikke ved alting, og gennem kritisk refleksion og dialog nå frem til ny viden.

Derudover er jeg enig med Psyklon-B: "Sokrates var pøbel" (Nietzsche)

Pudsigt I siger sådan om Sokrates - nu har jeg ellers haft min romantiske forestilling om, at han var en af de mere betydningsfulde filosoffer i filosofiens historie, især på grund af den måde han omsatte den til praksis på ved at gå rundt på gaden og have filosofiske dialoger med folk i modsætning til at praktisere en slags eneboerlivstil jf. Nietzsche (selv om der sikkert også kan komme bemærkelsesmærdig filosofi ud af det). At han ikke nedskrev noget adskiller ham i hvert fald også fra en del andre filosoffer. Om han skulle have forgrebet sig på unge drenge, ved jeg ærlig talt ikke noget om. Men jeg kunne forestille mig, at det nok ikke var unormalt på den tid.

Om sofisterne var så slemme, som de bliver fremstillet, er heller ikke sikkert. De er vel ikke så forskellige fra de skolelærere, vi har i dag, hvis opgave jo også er at belære eleverne om noget på forhånd defineret stof.

Og ja, som jeg også har nævnt, så var kvindesynet jo langt fra vores idag, hvilket nok også har haft indflydelse på kvindernes manglende selvhævdelse inden for filosofien. Eller også tiltaler faget blot flere mænd end kvinder (det kunne også være en del af forklaringen).

Jeg mener ellers, at jeg har læst, at det var Sokrates, der sagde sådan. Forgive me, if I'm wrong

Sofisterne var relativister. De forsøgte ikke at finde frem til- eller viderelære sandhed. De brugte retoriske finter til at manipulere med- og vildlede folk så de kunne opnå magt eller penge.
Jeg tror de fleste lærere vil føle sig ret stødt af at blive sammenlignet med sofister.

Prøv at læse Platons dialog "Gorgias", hvor en af de mest kendte sofister battler med Sokrates.
Gorgias er kendt for sine 3 "teser":
1 Intet eksisterer
2 Selv hvis noget eksisterede, ville det ikke kunne erkendes
3 Selv hvis det kunne erkendes ville erkendelsen ikke kunne videreformidles

Akkurat som vore dages politikere; folk ser det bare ikke.