Psychedelia.dk

I det sidste stykke tid - og under rigtig mange trips - har jeg filosoferet/reflekteret over livet/hændelser.
Tanker er skide dybe og svære at skrive ned - især når de er smårodede og mange.

Livet:

Det er en underlig størrelse - det her man kalder livet. Det er fyldt med alt muligt pis og nogle guldkorn spredt imellem det. Nogle gange finder man de her guldkorn og bliver ret så glad - man jagter faktisk rundt efter de her guldkorn og stresser totalt over det. Det forstår jeg ikke helt.

Igennem livet mister man rigtig mange ting - selv nogle af de guldkorn man har samlet op, det ret skræmmende. For det gør ondt, altså smerte over et tab - et guldkorn kan jo være mange ting. Det værste ved det hele er, man kan aldrig vide sig sikker på ikke at tabe de her guldkorn - man skal hele tiden være lidt på vagt - holde lidt sammen på alt. Det ikke muligt bare at læne sig tilbage og slappe af - det vil altid være progressivt - livet.

Guldkornene spreder lykke i ens liv - lige fra starten af. I starten behøver guldkornene ikke være af betydelig størrelse, de behøver nærmest bare at være symbolske - så vælter det ens verden i lykke.
Problemet ligger i at jo ældre vi bliver, jo størrer skal de forbandede guldkorn være, vi lærer mere og mere - vi kræver mere og mere. Sætter krav til noget - noget som engang bare kunne være fucking symbolsk og ikke have nogen former for materialistisk værdi. Det eneste der idag kan være symbolsk, men sjældnere og sjældnere er det, fordi selv det er blevet svinet til af noget forkert - kærligheden. Det som livet, et eller andet sted burde handle om... Men selv det har vi sat krav til og givet materialistisk værdi. Det er simpelthen uforståeligt. Det mest forrykte ved det, er at vi har gjort det igennem religion og ritualer. Vi har sat et materialistisk symbol på det at elske og høre sammen. Vi har gjort det til status at have ting. En simpel ting som tøj, kan være en afgørende faktor om man er velkommen.

Hvad er det vi har gjort ved livet? Hvorfor har vi gjort det så kompliceret? Der er så mange ting ved menneskedyret - som er fejlagtigt. At vi nogensinde vil se os selv som noget, der skulle være i nærheden af perfekt. Vi vil ikke engang være ædle hvis vi var sten.... Der er så mange mennesker der bare skøjter gennem livet - styret af "sådan her er det bare"... Man forstår det ikke. Hvor er den frihed, vi er født med blevet af? Den er smadret til grus, vores sind er blevet tvunget ned i en form - som den hele tiden vil prøve at slippe ud af - hvis sindet ellers ikke er så fastlåst og smadret på plads, at det nægter at forstå, nægter at se ud i horizonten.

Jeg prøver hele tiden på at leve i god karma - no stress - leve i nuet - faktisk bare at være her. Ved ikke hvad jeg skal imorgen - ved hvad jeg skal de næste par timer - men derefter har jeg ingen ide - men det kommer nok når jeg er ved det tidspunkt i livet.

Den eneste måde jeg ved hvilken dag det er på, er fordi jeg har en kalender - klokken - den snyder mig og kigger sjældent på et ur - føler mig styret af det - hov nu er der gået 2 timer så skal vi osse..... nej det skal vi ikke... no stress - only good karma.... Det vi ikke når idag, når vi helt sikkert imorgen - bare man holder sig igang og husker at hygge sig. Fjernsyn er noget jeg kun ser hvis jeg er et sted og folk har tændt for det. Spørger altid om vi ikke kan slukke for det og høre noget musik istedet. Har ikke brug for at se hvad mennesket er igang med at smadre den her dag, fordi vi er altid igang med at smadre et eller andet, eller igang med at være pisseligeglade med mennesker, der bliver smadret, fordi vi ingen værdi ser i at hjælpe dem.

Det er jo ikke en skid filosofi, det her. Hvis det var tilfældet, så er Ungdomshuset fyldt med filosoffer. Det er utroligt at så mange folk kan tro, at hvis de tænker noget under påvirkning af psykedeliske stoffer, så er det nok dybt filosofisk, vildt originalt, og værst af alt, sandt.



Livet er så kompliceret som du gør det til. Der er ikke nogen som tvinger dig til at leve på en bestemt måde, sålænge du er inden for loven, der mestendels er fornuftig.



Hvis folk er tilfredse så lad dem dog. Hvorfor skal DU bestemme hvad der er den rigtige måde at anskue livet på?



Tal for dig selv.

Du mener, at man bare skal slappe af og nyde livet. Samtidig siger du at "vi" altid er i gang med at smadre et eller andet og at vi ikke hjælper mennesker, der har brug for hjælp. Hvad med at du gjorde noget godt i verden i stedet for at spilde dit liv? Du kunne rent faktisk hjælpe mennesker, men du går jo bare op i at have det godt lige nu, fordi det er det eneste der betyder noget. Livet går i din verden bare ud på at.... tjaaaaa..... bare være her?
Du ser ikke fjernsyn - for det synes du er nederen? Men du hører musik - for det er meget bedre? Fordi DU kan lide at høre musik er det meget bedre end at se fjernsyn?
Child of Aum = Gud.

Hvad er det for nogle guldkorn du taler om? De gør os lykkelige? De kan være mange forskellige ting? Det må du gerne lige uddybe.

I det hele taget er der ikke hoved og hale i det du skriver. Du skriver bare lidt om alt og intet. Bare sådan..... lidt hyggeskrivning...... om......... tjaaaaaa...... livet......

DU MÅ SKRIVE KLART OG TYDELIGT, HVAD DET ER DU MENER!

Og forresten betyder at leve i nuet ikke, at man ikke ved hvad man skal om 2 timer! Sådan har unge i dag bare tolket det, så de kan gå på DØDSDRUK og undskylde over for sig selv, at de ikke laver deres lektier: "Jeg fyrer den bare max af og lever i nuet main! Fuck skolen man! Fuck livet man!" Den slags unge lever netop IKKE i nuet. De lever i en masse forestillinger om hvordan nuet og deres liv er, samtidig med at de ikke accepterer nuet og derfor ikke er fuldt ud til stede.

_________________
The general form of a truth-function is [p¯,ξ¯,N(ξ¯)].
This is the general form of proposition.

Jeg synes, at det er nogle udmærket fine tanker formuleret på tekst. CoA forsøger at sætte ord på nogle ting, som kan være ret svære at sætte ord på. Han postulerer jo på intet tidspunkt, at dette er akademisk filosofi og giver derudover indledningsvis udtryk for, at "Tanker er skide dybe og svære at skrive ned - især når de er smårodede og mange."...

MD, læg mærke til dette citat:
Og HELE dette, når vi nu er igang:


Der bliver ikke claimet, at CoA har fundet den hellige gral eller nøglen til at forstå livet, eller sådan noget.

Hvorfor er i så forargede, i to?

Der hvor jeg kan se et problem i forhold til denne tekst, er at du kunne have været bedre til at klargøre hvornår du taler om abstrakte koncepter, såsom guldkorn, symboler og materialisme - og så personlige erfaringer. Altså ville det være rart, hvis du var mere bevidst om forskellen mellem disse abstrakte størrelser og konkrete erfaringer. Det ville nok give bedre mening, for de mere kværulerende typer, med formuleringer som f.eks. denne: "I mit liv giver det sig til udtryk på den og den måde". Bare et eksempel. Der er mange måde, at gøre det på - og generelt har JEG ikke noget imod den måde du skriver på. Men ok, det er her jeg ser den største svaghed...

Derudover vil jeg sige, at jeg personlig mener, at der ikke er nogen der "bare er her". Det er en stor fejl, at tro det. Ikke desto mindre er der mange der har denne forstilling, og måske er det her MD og MT-273C stejler. Hvis man ønsker en abstrakt filosofisk metafor herfor, vil jeg mene at "yin og yang"-modellen er beskrivende for dette forhold. Du er her _på grund af noget_, du er her ikke bare... Det er du også, men det er en parallel erkendelse, som ikke ændrer på præmissen for din eksistens / fortsatte eksistens - og ligesåvel din nuværende 'tilstand' / fremtidige 'tilstand'... hmm... Gir det mening?

Hvem siger at han ikke er 100% til stede i nuet? Jeg tror han mener at han ikke stræber efter en fastlagt plan, og hovedsageligt sørger for at nyde hans hverdag. Det at gå på dødsdruk og skide på lektier er også en form for "leve i nuet", dog den destruktive tvilling til det du snakker om.

Jeg så netop et program om en kvinde, som havde fået foretaget et utal af plastikoperationer. Hver gang hun havde fået en, så fandt hun en ny fejl som skulle rettes, og sådan blev det ved i mange mange år, og hun har ganske enkelt spildt hele sit liv på de operationer. Det er et eksempel på en person som IKKE lever i nuet. Således får hun aldrig nydt resultatet af hendes lidelser, fordi hun konstant stræber efter et ideal. Hun oplever ganske enkelt ikke de små fremskridt. Det er så godt nok en halvpsykotisk, OCD agtig måde IKKE at leve i nuet på.. men alligevel.. pointen er at hun er fanget i planen om at udvikle sig, og således oplever hun aldrig de små skridt imod målet, men KUN målet. Når hun endelig når det, vil hele hendes liv være øset bort, uden nogen egentlig grund. Hun lever altså IKKE i nuet.
Mange teenagere lever i så høj en grad i nuet, i et forsøg på at "nyde" livet/være dovne, at de med tiden ikke vil have redskaberne (uddannelse, job etc.) til at kunne opretholde den livsstil.

Man er nødt til at prioritere, og ikke udelukkende leve i nuet/fortiden osv. der er en grund til at man har evnen til at tænke frem, huske og drage konklusioner. Det er for at forbedre din livskvalitet (eller, det er det ikke, nærmere fordi det er et vigtigt redskab i forening med menneskets intelligens.)

Derudover, Child of Aum, jeg forstår heller ikke helt guldkornene? Jeg er ca. med på hvad du mener.. altså at guldkornene er alle de små sejre i livet, eller hvad? Men hvor vil du hen med det?
Jeg synes det er lidt rodet. Foreks. skifter du over til det med de materielle goder vs. de symbolske? Hvad mener du med at børn kan affinde sig med de symbolske guldkorn, altimens voksne skal have dem i materie? Det er ikke rigtigt, og hvis du tror det, så kender du enten intet til børn (eller voksne for den sags skyld).
Det kan godt være at et barn er tilfreds med en mors kærlighed, men dette er ikke altid nok. Jeg tror at den primære forskel i børns og voksnes livssyn er den kritiske selvbevidsthed, som opstår mere eller mindre omkring kønsmodenhed. Før det har du ikke på samme måde haft behov for at vise dig frem over for det modsatte køn. Men essensen af "guldkornene" er vel den samme? Kærlighed/bekræftelse er noget både børn og voksne vil have. Alt det materielle (du nævner tøj) er statussymboler.
Mennesket er socialt. Hvis jeg har tøj på, som ikke passer ind hos dine venner, vil de formentligt ikke på samme måde identificere sig med mig. Det udtrykker jo også at du ikke er integreret. Men at det ligefrem styrer dit liv, er vel at sætte det på spidsen. Det er en DEL af det som definerer dit liv (eller måske mere din hverdag osv. ) .

Nå, pointen er: Der sker en psykologisk udvikling gennem livet. Et barn er ikke = en voksen. Det samme gælder for andre dyr. Hanner pisser som regel først territoriet af når de skal have på den dumme. Derfor må de prioritere anderledes. Derfor ændrer dine værdier sig. Selvom du ikke er materialist, så har du anderledes behov end en nyfødt.

Det med at leve i nuet....

Min mor har altid sagt; "forventningens glæde er altid den største". Og det mener jeg er rigtigt. Forløsningen er kortvarig efterfulgt af en kort post-orgasmisk afslapning. Opbygningsfasen er den vi lærer mest af i livet. Hvis man ingen planer har, er der heller ikke så meget at se frem til. Jo mere kortsigtede ens planer er, jo oftere kommer man til at befinde sig i et tomt hul, og jo mere vil livet blive gentagelse på gentagelse, indtil der ikke længere er den mindste glæde tilbage at vride ud. Jeg tror det er en vigtig ting at lære. Jo bedre man bliver til det, jo mere vil man også slappe af og samtidig kunne LEVE I NUET. Stoffer er en kortvarig, letkøbt nydelse, medmindre man lægger planer for hvad de skal bruges til.

At finde balance i livet handler egentlig i store træk om at lære at nyde på en sofistikeret måde.

Iøvrigt er jeg vist ret enig med Max temp. Det er vist første gang det er sket.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Det er vel også det som MD mener med at være fuldt ud til stede i nuet, uden at være fastlåst i en forestilling om at "leve i nuet" er ensbetydende med ikke at kunne tænke fremad? Sådan forstår jeg det ihvertfald. At man skal være til stede, og bemærke/lære af/nyde NUET/vejen til "målet".

Child of Aum: Jeg havde desværre svært ved at forstå noget af det, som du skrev. Jeg tror du bliver nødt til at udtrykke mere klart, hvad du mener Selv om jeg nok forstod hovedtrækkene i dit indlæg. Men det kunne være rart med nogle eksempler, som der vist også er andre, der har skrevet.

Nå, men debatten gik vel også over i det med at være i nuet. Jeg må nok sige, at jeg ikke synes, at det har så meget at gøre med, om man har planlagt meget for fremtiden eller ikke. Selvfølgelig er det godt at have nogle planer for fremtiden og nogle begivenheder at se frem til - ellers ville det hele måske virke lidt tomt og tilfældigt (i hvert fald i mine øjne). På den anden side skal man helst heller ikke have så meget, at det stresser en! Men at være i nuet er en kunst, som bestemt ikke alle behersker. At være helt tilstedeværende og engageret, så man ikke hele tiden tænker på det, der nu kommer bagefter eller hele tiden skynder sig videre efter det næste øjeblik, så man slet ikke når at sætte pris på det nu, man er i i det pågældende øjeblik. Jeg er ikke altid selv lige god til det, og det tager jeg også tit mig selv i. Egentlig har det med at være i nuet jo ikke noget at gøre med, hvad man laver. Det handler om at være til stede i hvert øjeblik, uanset hvad man så end foretager sig. Om man skal lave lidt eller meget siger det heller ikke noget om.

Muad Dib: Jeg vil godt give dig ret i, at mange teenagere har misforstået begrebet. De tror, at det handler om at gøre, hvad man har lyst til lige nu og her uden at tænke på konsekvenserne for fremtiden. De ser det som et slags adgangskort til at kunne ''fyre den max af'' uden at tænke på de langsigtede følger af det, de laver. For de lever jo bare i nuet, og hey det er jo det, som det gælder om.

I modsætning til de andre i tråd en udtrykker du faktisk nogle tanker jeg også har gjordt mig...
men der er ingen der siger at livet behøver at bestå af meget pis og lidt guldkorn.. det handler blot om at finde sig til rette og gøre hvad der er godt for en... du ved finde sin plads i livet/mål/menning hvilket det er utrolig svært for mange..
Det er hvad der sker når man tager psychedelia hehe man tænker lidt mere over ting som dette end fastlåste folk og derfor bebyrder man sig selv med problemstillinger normale mennesker ikke skænker en tanke og lever fint vidre uden..

Fint indlæg CoA. Jeg har ikke lige tid til at gå i dybden lige nu. Bare lige 2 cents om dette forum, det er IMO ikke så vigtigt at vi får de korrekte fagfilosofiske begreber og termer i brug, så længe pointen og tankerne går klart igennem. Ordonanisme, argumentationsteknik eller den filosofihistoriske kontekst, som de fleste trip-indsigter indgår i, og er udtænkt af kloge folk for mange år siden, er ikke så essentielt, så længe vi alle forstår hvad der tales om. Aha-oplevelsen af at have erkendt det på egen hånd, er andet og mere, end Carsten Koch's gennemgang af filosofiske grundpositioner. Filosofisk litteratur er guld værd hvis man ønsker at få præciseret sin argumentation, men absolut ikke et krav at have læst den filosofiske kanon inden man giver sit besyv med, om en filosofisk problemstilling man er blevet opmærksom på under et trip.

_________________
Let Go And Let God!

"Tanker er skide dybe og svære at skrive ned - især når de er smårodede og mange."

Superrodede og endnu flere end jeg troede.

Livet:

Det er en underlig størrelse - det her man kalder livet. Det er fyldt med alt muligt pis og nogle guldkorn spredt imellem det. Nogle gange finder man de her guldkorn og bliver ret så glad - man jagter faktisk rundt efter de her guldkorn og stresser totalt over det. Det forstår jeg ikke helt.

Igennem livet mister man rigtig mange ting - selv nogle af de guldkorn man har samlet op, det ret skræmmende. For det gør ondt, altså smerte over et tab - et guldkorn kan jo være mange ting. Det værste ved det hele er, man kan aldrig vide sig sikker på ikke at tabe de her guldkorn - man skal hele tiden være lidt på vagt - holde lidt sammen på alt. Det ikke muligt bare at læne sig tilbage og slappe af - det vil altid være progressivt - livet.

Guldkornene spreder lykke i ens liv - lige fra starten af. I starten behøver guldkornene ikke være af betydelig størrelse, de behøver nærmest bare at være symbolske - så vælter det ens verden i lykke.
Problemet ligger i at jo ældre vi bliver, jo størrer skal de forbandede guldkorn være, vi lærer mere og mere - vi kræver mere og mere. Sætter krav til noget - noget som engang bare kunne være fucking symbolsk og ikke have nogen former for materialistisk værdi. Det eneste der idag kan være symbolsk, men sjældnere og sjældnere er det, fordi selv det er blevet svinet til af noget forkert - kærligheden. Det som livet, et eller andet sted burde handle om... Men selv det har vi sat krav til og givet materialistisk værdi. Det er simpelthen uforståeligt. Det mest forrykte ved det, er at vi har gjort det igennem religion og ritualer. Vi har sat et materialistisk symbol på det at elske og høre sammen. Vi har gjort det til status at have ting. En simpel ting som tøj, kan være en afgørende faktor om man er velkommen.

Hvad er det vi har gjort ved livet? Hvorfor har vi gjort det så kompliceret? Der er så mange ting ved menneskedyret - som er fejlagtigt. At vi nogensinde vil se os selv som noget, der skulle være i nærheden af perfekt. Vi vil ikke engang være ædle hvis vi var sten.... Der er så mange mennesker der bare skøjter gennem livet - styret af "sådan her er det bare"... Man forstår det ikke. Hvor er den frihed, vi er født med blevet af? Den er smadret til grus, vores sind er blevet tvunget ned i en form - som den hele tiden vil prøve at slippe ud af - hvis sindet ellers ikke er så fastlåst og smadret på plads, at det nægter at forstå, nægter at se ud i horizonten.

Jeg prøver hele tiden på at leve i god karma - no stress - leve i nuet - faktisk bare at være her. Ved ikke hvad jeg skal imorgen - ved hvad jeg skal de næste par timer - men derefter har jeg ingen ide - men det kommer nok når jeg er ved det tidspunkt i livet.

Den eneste måde jeg ved hvilken dag det er på, er fordi jeg har en kalender - klokken - den snyder mig og kigger sjældent på et ur - føler mig styret af det - hov nu er der gået 2 timer så skal vi osse..... nej det skal vi ikke... no stress - only good karma.... Det vi ikke når idag, når vi helt sikkert imorgen - bare man holder sig igang og husker at hygge sig. Fjernsyn er noget jeg kun ser hvis jeg er et sted og folk har tændt for det. Spørger altid om vi ikke kan slukke for det og høre noget musik istedet. Har ikke brug for at se hvad mennesket er igang med at smadre den her dag, fordi vi er altid igang med at smadre et eller andet, eller igang med at være pisseligeglade med mennesker, der bliver smadret, fordi vi ingen værdi ser i at hjælpe dem.

-------

Det er ikke mit liv jeg definere her - det er det liv, som jeg ser mange mennesker leve, jeg definerer.
Mit liv er på ingen måder kompliceret - fyldt med pis og få guldkorn - jeg har fjernet det meste pis fra mit liv og bliver ved med at fjerne det som jeg når til det. Guldkorn vælter jeg nærmest rundt i - der er så mange ting jeg elsker her i livet - ting som er konstante og aldrig forsvinder - andre materialistiske som skal passes for at overleve.



Starter lige baglæns - fordi du er nok det mest mopsede menneske jeg har mødt på det her board - eller også kan du bare ikke lide mig - hvilket er godt klaret siden du aldrig har mødt mig.

1: Jeg er ikke i den kategori du betegner som unge der går på dødsdruk. Jeg er 27 og det er mange år siden jeg sidst gik på druk en hel weekend. Tror det er 12 år siden jeg sidst gjorde det...

2: Hvis du ikke kan finde hoved og hale i det jeg skriver, skal du nok vente et par år med at læse det igen - måske det dig der ikke forstår så meget og derfor skal have skåret det ud i pap - men ok - det er der jo nogle der skal have.

GULDKORN = TING MAN KAN OPNÅ/FÅ I LIVET
PIS = ALT NEGATIVT I LIVET

MENING:

Eksempel 1

Hvor mange mennesker overarbejder ikke for at gøre bossen tilfreds for at få mere i løn/forfremmelse/andet fryns. Imens man forsømmer sin familie derhjemme, uge efter uge efter uge. Man gør alt for at opnå nogle guldkorn, små guldkorn, imens man dropper de store guldkorn fordi man pludselig tager dem for givet... Familier er gået i stykker på den her måde.... For penge....

Eksempel 2

Et lille land bliver overtaget af et militær diktatur - og bliver virkelig undertrykt - de bliver ikke hjulpet af verdenen, især ikke den vestlige - landet har jo ingen værdi. Istedet invaderer vi to lande pga 2 bygninger bliver smadret og nogle tusinder dør.. Men der er jo olie i de to lande og så sidder der en mand med et horn i siden på en anden mand som hans far ikke kunne klare..... Lad os ofre liv for en lille mands tåbelige tanker og skide på nogle andre fordi der ikke er.... Penge i det..... Små guldkorn bliver igen sat foran store guldkorn og verdenen fyldes med mere pis.

Har jeg nogensinde sagt at alle skal gøre som mig? Hvor tåbelig kan du være??? Jeg tror ikke jeg er nogen guru eller noget - eller gud - du er da for langt ude mand - prøv lige at slå bremsen i og se hvad det er jeg skriver.

Men ja jeg er her bare og griber de chancer dagen nu måtte bringe..... Sådan lever jeg mit liv og det virker for mig - men efter at have levet sådan et stykke tid - ser man pludselig tingene på en anden måde - især den måde som verdenen stresser afsted på - som om der er noget vi skal opnå og helst NU... det hele er fandme NU NU NU NU MIG MIG MIG i mine øjne...

Hvis du kan synes, at jeg er mopset uden at have mødt mig, kan jeg også godt "ikke lide" dig, selvom jeg ikke har mødt dig. Hermed ikke sagt, at jeg ikke kan det.
Til gengæld fylder du dig med en masse andre substanser hver dag.
Eller også kunne du bare udtrykke dig klarere.

FINT! Så har vi det på plads. Du må bare gerne skrive sådan noget en anden gang. For det giver absolut ingen mening at guldkorn er "TING MAN KAN OPNÅ/FÅ I LIVET
Og jeg synes stadig ikke, der er hoved og hale i det du skriver, selvom jeg får forklaret, hvordan du bruger ordene. Men det er nok bare mig der er tungnem. Jeg undskylder.

Godt det virker for dig. Jeg mener bare ikke, du lever i nuet, men det har vi forskellige meninger om.

Jeg undskylder min mopsethed.

_________________
The general form of a truth-function is [p¯,ξ¯,N(ξ¯)].
This is the general form of proposition.

Hvor fanden får du ideen fra jeg fylder mig med forskellige substanser hver dag? I de sidste 5 uger har jeg sniffet lidt keta ok - og røget mine fede. Thats it. Weekenderne er noget andet - der tripper jeg max ud. Men som sagt i et andet topic - det stoppede idag.

Muligvis er det netop dette han hentyder til:
[...]

Men det hører nok en anden tråd til - sorry for OT.

CoA:
Jeg synes at mange af dine betragtninger giver rigtig god mening, og jeg er overvejende enig, men det underliggende hint af "hvorfor lever folk ikke som mig?" ærgrer mig lidt.
Selvfølgelig er det sandt at mange mennesker - uden at ænse det - overser de store guldkorn (familien) og vælger de små (overarbejde f.eks), men det lader til at du ænser det lige så lidt når du selv gør det. Når du f.eks vælger en nat på syre (et mindre guldkorn) i stedet for det job som du ellers har talt så godt om (et stort guldkorn).

Arbejde har ingen værdi i min verden, desværre - det er noget jeg gør fordi jeg er nød til det. Sådan er reglerne nu engang og hvis man vil overleve må man spille efter dem.

At jeg mistede mit job pga et heftigt trip - kan vel for fanden ikke være min skyld!!!! Jeg troede jeg spiste 2 frimærker, men i min blæser så jeg ikke der var RIGTIG mange af dem i min hånd:)

Store Guldkorn for mig:

Familie - Kærlighed - Venner - Fællesskab - Verdensfred - Solidaritet - Næstekærlighed - Hygge - Ligestilling - Trip - Musik - Kunst - Naturen - Dyr

Små Guldkorn for mig:
Arbejde - Materialistiske Ting (ikke kunst osv)

Så vi er jo meget forskellige indrettede - men jobs er der altså nok af i dette land - så har snart et nyt...

Mine værdier er åbenbart anderledes end så mange andres, hvilket jeg godt kan lide - eller både og - fordi bliver misforstået kan jeg se. Det gør jeg også tit IRL...

Ved også godt at verdenen ikke ændrer sig til det jeg synes den skal være - men det er altid godt at have en utopisk drøm. Kunne jo være at hvis den blev delt nok - så begyndte flere at tro på den.. Og på et tidspunkt kan drømme godt gå i opfyldelse... Men den drøm overlever nok os alle....Selvom det vil være ren bliss at vide det lykkedes til sidst.....

Hvis man ser på menneskedyret - altså os - så er vi rigtige gode til at smadre alt for os selv. Vi har jo gjort det flere gange i historien.. Mesopotamien... Civilisationens vugge - hvis ikke der ligger en endnu mere avanceret kultur før dem i historien. Det land blev smadret totalt. Hvis nu det ikke var blevet smadret dengang - det samme med romerriget og konstantinobel...... Egypterne.... Altså vi har smadret alt fremskridt indtil videre og banket os selv 1000vis af år tilbage i udviklingen... På hvilket tidspunkt fortjener et dyr, der er så dumt, at regere en hel planet? Hvornår smadrer vi alt det vi har nået nu? Altså det er jo en cyklus vi er inde i - og sådan nogle er sgu svære at bryde.

Det skræmmer mig hvordan et dyr der er SÅ DUMT kan nå så langt, jeg har det bedre med at jacke ud af det lortesamfund og så leve mit eget liv og kun blande mig med samfundet når det er nødvendigt - ellers har jeg det bedst i min lille karma verden... Som jeg ikke ser som noget isoleleret og kan derfor sagtens begå mig normalt i samfundet - kræver bare et lille skjold omkring mine holdninger og lidt maskerade for at undgå at blive dømt som syreflipper.. Det er lidt træls ikke at kunne være accepteret for den man er, fordi et samfund har bandlyst den mentale frihed man har.. Det er jo lettere at holde folk fast i nogle rammer... Så gør de jo hvad man siger... Her har vi illusionen "samfundet" som alle betaler penge til... Før var det kirken og kongen... Nu er det "samfundet"..... "nødhjælp" osv.... Hov... der stadigvæk problemer ude i verdenen, selv efter årtier med nødhjælp... Jamen hvis det ikke hjælper hvor der er nød?.... Hvor hjælper det så?

Så har vi en familie som vi alle betaler til - de skal jo have det godt - altså kongefamilien - fuck om folk bor på gaden og børnefamilier har det pisseringe - bare kongehuset og alle ministerne har kød på gaflen og vin i glasset... Så kører landet.... Fuck dem på bunden..... Jeg er ikke selv på bunden - men det er der fandme flere og flere der er...... Men ok - fogh og margrethe har kød på gaflen.... Hvad mere kan vi bede om?

Med mindre du ikke mener at du har et ansvar for dine egne handlinger når du tripper, er det da lige præcis din skyld at du mistede dit job.

Alt det andet du skriver, om et samfund der kører rundt i de samme riller, de samme grundlæggende problemer menneskeheden stadigvæk har, efter flere tusind års krige, tortur og meningsløs destruktion, kan jeg sagtens se, og det tror jeg skam de fleste herinde også kan.

Det er dog én forskel på verdenssituationen nu, og de tidligere kriser - denne gang har vi opbygget evnen til total destruktion af hele planeten, gennem atomare våben, og situationen nærmer sig således et utimatum: Total destruktion eller bevidsthedsrevolution (hvis man skal sige det lidt højtravende). Selv tror jeg på at mennesket kan undergå en bevidsthedsforvandling, gøre alt lortet i det kollektive ubevidste bevidst og skabe en bedre verden. Hvis det kan lade sig gøre for ét individ må det fandme også kunne lade sig gøre kollektivt.

Men den bliver sikkert kørt lige til kanten, før menneskeheden "vågner op" og skifter stil.

Selvfølgelig føler jeg ansvar for ting jeg gør på trip - om man er upåvirket eller påvirket, man er vel stadigvæk sig selv. Hadede det job, var slet ikke mig, men det er en længere historie. Det stadigvæk ikke min skyld, jeg havde, som arbejdsgiver, accepteret situationen pga ærlighed. Kan ikke gøre for min gamle chef er en kapitalistisk blindfolded idiot.



Jeg måtte køre den helt ud til kanten for at vågne op. Flere gange. Til sidste endte det også ud i totalt forandring.

Tror dog aldrig det sker for menneskeheden, der bliver født mennesker hver dag - der skal nok være noget nedarvet "ondskab" i mange af dem - hvilket vi heller ikke kan undvære - fordi så ødelægger vi balancen. Det utopiske samfund er og bliver en drømmeverden, desværre. Tror at ren lykke vil smadre hjernen totalt. Den skal vel køre op og ned, for at få lysten til at opnå noget, tror det vil ende i evolutionær stasis. Naturen har jo altid haft det sådan, the most fittest survives.
Men hygger mig nu altid med drømmen når jeg tripper.... Hader bare den ikke kan gøres til virkelighed - eller jo - tiny tiny chance.