Taget fra Politiken.dk
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=341140 Rødglødende nålestik
Sex & drugs & en lille smule rock'n'roll er ingredienserne i selvbiografien om sangeren i Red Hot Chili Peppers, Anthony Kiedis. Uden omsvøb eller selvynk fortæller han om sit liv som glamourøs narkoman og storforbruger af kvinder.
Anthony Kiedis: Scar Tissue. Fortalt til og skrevet af Larry Sloman. Hyperion Books, 463 sider, 24,95 dollar.
Af Erik Jensen -----------------------------------------------------------------
Han var 11 år og var flyttet fra sin mor og den lille by ovre på den anden side af Amerika til Californien et par dage forinden for at bo hos sin far.
Nu sad de i køkkenet, hvor farmand Blackie netop havde rullet en joint og sendte den videre til sin søn, Anthony, der forsigtigt tog et lille sug og sendte cigaretten med pot videre rundt om bordet.
Drugstory
»Snart blev jeg klar over, at jeg var høj. Jeg elskede den sensationelle følelse. Det føltes som medicin, der gør sjælen blød og vækker sanserne«.
»Der var intet underligt eller farligt ved det - jeg oplevede ikke, at jeg tabte kontrol. Tværtimod havde jeg faktisk kontrol«.
Skriver Anthony Kiedis, 41 år og et af rockens største navne som sanger i Red Hot Chili Peppers, i sin selvbiografi, 'Scar Tissue', der netop er udkommet i USA.
Hvor hans drugstory har skabt opstandelse, fordi det trods alt er sjældent, at seriøse rockmusikere på højeste niveau betror sig så detaljeret om også den ynkelige del af stofmisbrug, et vildt sexliv og forholdet til navngivne ekskærester.
Slibrige detaljer
I sin medrivende bog, der er en page turner som de bedste thrillere, skåner Anthony Kiedis ingen og mindst af alle sig selv.
Man forstår, at hans medforfatter Larry Sloman i forordet takker sangeren for sin »utrolige oprigtighed, ærlighed, hukommelse og åbenhjertighed«.
For han fortæller vidt og bredt om sine kendte som ukendte kvinder - fra sin babysitter, sangerinden Cher, der sov nøgen og dengang uden plastiske ynder ved siden af drengen i dobbeltsengen, over Sinead O'Connor og den tyske punkdiva Nina Hagen til instruktøren Sofia Coppola.
Ingen skånes fra detaljer om evnen til at udføre oralsex og eksempelvis udseendet af nogle af kvindernes kønshår. Og med en imponerende hukommelse husker Anthony Kiedis sine vanvittige togter ud i stoffernes dæmoniske, men også for ham sanseløst spændende mørke.
'Hippiernes uskyldige udskejelser'
Det mørke, hans far, en småkriminel pusher med hår til taljen og gigantisk overskæg, viste ham vejen ind i den dag i køkkenet på Palm Avenue i Los Angeles ved at dele en joint med sin søn.
Efter rygningen blev Anthony sat til at fotografere farens veninde. Topløs, selvfølgelig. Vi var i 1960'ernes slipstrøm, hvor hippiernes uskyldige udskejelser kunne gradbøjes til hvad som helst, der kunne udledes af frisind.
»Mit første møde med stoffer var så blødt som silke ... For mig var det bare endnu et californisk eksperiment«, konstaterer Kiedis i sin biografi.
Vagt for sin pusher-far
Et eksperiment kan man roligt kalde Anthony Kiedis' liv i den evige kamp med allehånde stoffer. Ifølge bogen er det et mirakel, at sangeren overhovedet er levende i dag og ikke, ligesom mange af hans venner og bekendte, død af en overdosis.
Grundlaget for den flyvske livsstil blev lagt i den barndom i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne, som Anthony Kiedis i høj grad tilbragte som vagt for sin pusher-far.
Hvis politiet kom på besøg, skulle drengen råbe nede fra husets hoveddør op til soveværelset på 1. sal, så faren kunne nå at slippe væk via det træ, der belejligt nok stod lige uden for hans vindue. Til gengæld var Blackie Kiedis generøs nok til at dele en 18-årig pige med sin 12-årige søn, som på den måde fik sin seksuelle debut.
Sniffede kokain med Sonny og Connie
En anden dagligstue for unge Anthony var rockklubben Rainbow, hvor hans far havde permanent bord og solgte stoffer til musikere og andre berømtheder.
I venskabskredsen var trommeslageren Keith Moon fra The Who, der selv senere døde af sit misbrug. Han var ifølge Kiedis en af de få, som overhovedet stillede spørgsmål ved, hvad en dreng lavede i klubben midt om natten. Og forsøgte at tage sig lidt af den klejne Anthony.
Men også det fraskilte poppar Sonny & Cher hørte til venskabskredsen. I selskab med Sonny og hans nye kæreste Connie lærte Anthony at sniffe kokain som 13-årig. »Whoa, whoa, kan jeg få noget mere af det«, råbte knægten, der efter få sekunders rus følte sig som Superman.
Efter sin første cokenat støvede Anthony Kiedis hver morgen gennem sin fars hus for at se, om der lå nogle krummer af det hvide pulver et eller andet sted efter de orgier, der fandt sted hver nat. Drengen kom ofte i skole med et sus kokain i kroppen.
Eksplosiv musikalsk cocktail
I skolen mødte han og blev bedste venner med den australskfødte vildbasse Michael Balzary - Flea - og den benede Hillel Slovak. Sammen med de to teenagere udviklede Anthony Kiedis en farlig leg. Om natten gik de - ofte i en betragtelig rus af stoffer og sprut - ud på tagene af højhuse i Hollywood, tog sigte efter private swimmingpools flere etager nede og ... sprang.
Det skulle gå galt, og det gjorde det også en nat for Kiedis, der ramte ved siden af poolen og brækkede sin ryg. Ulykken kostede mange uger i sengen, men mirakuløst nok blev han ikke lam. Rygskaden har dog siden hæmmet Anthony Kiedis og givet ham problemer efter den vilde indianerdans, der ofte udfoldes til koncerter med Red Hot Chili Peppers.
De tre drenge var kernen i den første udgave af Red Hot Chili Peppers. Bandet startede på opfordring fra en bar, som skulle bruge en enkelt sang, selv om Anthony Kiedis efter sin egen mening absolut ikke kunne synge, men til gengæld forsøgte sig som hvid rapper over gruppens hårdtpumpede blanding af punk og funk.
En musikalsk cocktail, der stadig i høj grad er eksplosiv, men som Anthony Kiedis ofrer befriende lidt plads på i sin bog, der nøjes med at give rå lunser af den personlige baggrund for nogle af gruppens sange.
Endeløs jagt på stoffer
Trods sit stigende misbrug af kokain og heroin i en blanding, der henholdsvis holdt ham oppe og beroligede ham, kom Anthony Kiedis på universitetet. I begyndelsen af 1980'erne lærte den unge punker med hanekam og flænset tøj pusherne i downtown Los Angeles at kende.
Gennem de næste mange år af hans liv blev mange af dem hans venner, som han delte stoffer med for at forsvinde fra sine kærester, familie og venner i dage eller uger. I en lige så endeløs som ensom jagt efter næste sus i rundkørsel på den udstrakte millionbys motorvejsnet, skjult på skumle moteller eller under en af de broer ved Los Angeles River, han senere skrev om i hittet 'Under The Bridge'.
For en fuldblodsnarkoman som Anthony Kiedis handlede tilværelsen kun om at få fat på stoffer og dernæst på, hvordan han kunne skjule sit misbrug for sine forskellige kærester og ikke mindst de andre medlemmer af bandet, der ofte måtte undvære sangeren i lange perioder, hvor han ganske enkelt var forsvundet.
Ligesom filmbyen Los Angeles var hans liv baseret på løgn over løgn, der dækkede over det helvede, som foregik under den glamourøse overflade. Kun afbrudt af enkelte afvænninger, der dog altid blev afløst af et endnu voldsommere forbrug.
Manisk togt i stoffernes magt
»Når man har opdaget, at der er en løsning på det, som er ved at splitte én ad, er det aldrig sjovt at vende tilbage til problemet ... men når man har fået den første drink eller de første stoffer i blodet igen, er det lige meget«.
»Man behøver ikke længere at bekymre sig om kæresten, karrieren, familien eller regningerne. Alle de mondæne aspekter af livet forsvinder. Nu har man kun et job - at skovle kul ned i maskinen, for du vil bare ikke have, at det her tog stopper. Hvis det stopper, kommer du til at føle alt det andet lort, der er i livet«, som Anthony Kiedis skriver.
Frem for at forklare sin kæreste, at han ikke elskede hende længere, drog han ud på et nyt manisk togt i stoffernes magt. Frem for at møde op sit bands aftaler meldte han sig syg.
Frem for at tage advarslerne alvorligt og sørge, da hans ven Kurt Cobain skød sig selv efter et årelangt misbrug eller da hans barndomskammerat og bandkollega Hillel Slovak døde af en overdosis, tog han bare selv endnu flere stoffer.
Gryende spiritualitet
Flere gange vendte han, udmagret og nedslidt, hjem til sin mor i Michigan og tog den kolde tyrker. Lod sig afvænne i familiens skød for at vende tilbage til Los Angeles og stofferne i et hastigt accelererende forbrug af alt, hvad der kunne ryges, sniffes, spises i pilleform eller sprøjtes ind i blodårerne.
Til sidst, en aften alene på et hotel i Hawaii, var han så højt oppe af stofferne, at han måtte tømme værelsets minibar for øl, vin, vodka, whisky og cognac for overhovedet at falde i søvn. Suset kom ikke længere af medikamenterne, tilbage var kun en bundløs nat uden søvn for den nedslidte krop og psyke.
Den nat blev en absolut bundskraber for Anthony Kiedis. Næste dag fik han med besvær stablet sig på benene, fløj til en anden ø og mødte resten af sit band. Under arbejdet med dem og albummet 'Californication' droppede han endelig stofferne og gik i seriøs behandling.
Det er Anthony Kiedis stadig, og han lægger ikke skjul på, at han har erstattet det kemiske sus med indsprøjtninger med ren ilt og lange, fysisk strabadserende bjergbestigninger og udflugter i naturen. Samt den gryende spiritualitet, han ganske enkelt mener er en betingelse for at komme ud af misbrug af enten narkotika eller alkohol.
Nål i kødet
Historien om Red Hot Chili Peppers er uløseligt forbundet med de stoffer, der også har været en stor del af livet for bassist Flea og ikke mindst guitarist John Frusciante, som i en lang periode var ude af bandet på grund af sit livstruende heroinmisbrug.
Men som i gruppens musik tager Anthony Kiedis sit dæmoniske forhold til stofferne med livsglæde og udsøgt humør. Hvilket sammen med en overvældende fysik har ført ham igennem sine californiske eksperimenter og i stand til trods alt at dyrke de enorme mængder af sex, han også får plads til at beskrive indgående i bogen.
Og at gå på scenen med et band, som dog er kendt for ofte at spille miserable koncerter i stoffernes vold. For andre gange at ramme det sublime. »Fordi noget et eller andet sted ville have, at jeg var i live og en del af at skabe noget smukt og hjælpe andre«, som Kiedis skriver med den hippiepatos, som også er hans.
Men man tilgiver ham gerne for dette på en gang rædselsvækkende og livsbekræftende amokløb gennem allehånde stimulanser, der her leveres som en hæsblæsende advarsel. En rødglødende nål, der skriver 'stop' i det ømme skind med eget blod, mens man bare forsætter og fortsætter.
Præcis som i det Hollywood, Red Hot Chili Peppers og Anthony Kiedis i høj grad er en del af, og hvor man altid fortsætter. Længere og længere væk fra normaliteten. For som Anthony Kiedis konkluderer: »Ville jeg hellere have undværet stofferne og levet et liv som alle andre? Hell no!«.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
