Jeg har ikke selv set filmen, men så et kort klip på TV i går aftes.
Er sikker på, at den måske nok kunne gå en og blive lidt af en kult film, specielt for Psychedelia brugere,... men tjek selv ud.
Den kan opleves under NatFilm Festival 2004, følgende steder:
Palads 02.04.2004 21:30
Vester Vov Vov 03.04.2004 23:15
Århus: Øst for Paradis 09.04.2004 24:00
"Vi lover jer én ting: I har aldrig, aldrig set noget som 'Svidd neger'! Filmen sendte det norske publikum hovedrystende ud af biografen, så tophuerne faldt af i hobetal. Det er Monty Python, da de var mest vanvittige og Wikke-Rasmussen, da de var bedst. Det er som at være spærret inde i en norsk fjeldhytte, indtil man tror, man er medlem af the Jackson Five. Langt oppe i fjeldet bor den smukke, uskyldige Anne sammen med sin stærkt drikfældige far, der slår og gerne fortæller om dengang, han dræbte Annes mor og smed hendes uægte barn i havet. I den næste vig bor hittebarnet Ante, der er titlens neger, men selv overbevist om at han er same. Helt frisk i afro'en kan man trods alt ikke forventes at være, når man er vokset op med en stedmor som Ellen Margrethe og en torskedum halvbror som Peder. De to familier bringes sammen, da Annes far har lovet hende en stærk mand, men alt går ikke, som præsten prædiker (han er i øvrigt også skidefuld og sidder det meste af tiden på lokum). Annes far brænder huset ned, da han i et sobert sekund lægger to og to sammen. Ante er jaloux på sin bror, der prøver at dræbe ham med en økse, og en afrikansk FN-styrke er på vej, mindst som man venter det. Det hele er garneret med fyndige bandeord, druk, opkast, sex, en ren, tvangsægteskab, tvillingfødsel i skoven, motorsavsmassakre, svamperus, mere druk og klingende popsang. Hvad mere kan man forlange af en romantisk komedie?"
http://www.natfilm.dk/n/fr.lasso?s=2004036&aa=246http://www.sviddneger.no/