Psychedelia.dk

Se den!

Og hvis I allerede har gjort det, hvad syntes I så?

den er fed, kan vi lukke topic nu?

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Havde håbet på diskussion. Er det nogen der er uenige i at det var en stor joke?

Og hvad med andre film som den. "I'm Still Here" f.eks.

hvad så med at lave et oplæg som er bare lidt interessant.

hvad har I'm still here med Banksy at gøre? anonymitet har jo altid været en forudsætning for Banksys virke. at han så vælger at dreje opmærksomheden omkring hans egen person væk fra ham selv i dokumentaren om ham, er det vel ikke helt uforudsigeligt, men stadig ret originalt i doku-henseende. jeg tror det er helt oprigtigt når han siger at han ikke er en særlig interessant person. det mest interessante ved ham er mystikken om hans person og hans holdninger, som tydeligt fremgår af værkerne. anti-autoritær, anti-krig osv. han er tydeligvis en der tænker en del og er moralsk og politisk funderet.

den gale "filminstruktør" som jeg ikke husker hvad hedder, er jo en helt anden type. temmelig tom i hovedet, og lettere forstyrret, men flamboyant nok til at han er et interessant bekendtskab. en doku om Bansksy ville blive en tung stenet affære og han er ikke interesseret i at eksponere sin person, så i stedet bliver dokumentaren gjort til en komedie om en wannabe Banksy kunstner. han virker så karikeret at man nogle gange tror det er en mockumentory.

det dramatiske højdepunkt var for mig, da Banksy installerer et disney inspireret værk i en forlystelsespark, hvor ham klovnen også bliver fanget, men har åndsnærvær nok til at få slettet materiale som ville inkriminere Banksy.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

nå, så døede den tråd.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Jamen det er jo ikke andet end et set-up. Det er det jeg tror det er. En spillefilm som gør grin med hype over street-art. Hvorfor kalder han sig ellers Mr. Brain Wash? Og hvorfor skulle den ellers hedde: "Exit Through the Gift Shop". Det er jo den eneste forklaring der giver mening.

ja, sådan kan man godt tolke det. Exit through the gift shop kan ses som en satirisk kommentar til institutionaliseringen af street art i kunstværdenen. men samtidig kan man også sige at den er lidt selvhævdende fra Banksy's side, da den fremstiller ham som "true", til det som var street arts oprindelige formål.

jeg ved ikke hvad du mener med setup. og jeg tror du tager lidt fejl af Mr. Brainwash. det er typisk for street artist at tage kunstnernavne som relaterer til autoriteter og deres måde at kontrollere befolkninger på. I filmen er jo også manden som står bag OBEY-brandet, (som vel alle kender) med. jeg mener snarere at Mr. Brainwash er en medløber der ikke ved hvad han foretager sig, men bare er fascineret af street-art universet. men det er ikke helt afklaret om joken er på Mr. Brainwash eller på os. det er ret tvetydigt.

se iøvrigt dokumentaren om Jean-Michel Basquiat. den er rigtig god og handler rent faktisk om ham.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Altså jeg tror at det er essentielt at have nogle kunstnere som man kan fremhæve som værende originale. For at skabe en kontrast for seeren. Jeg var ved at kaste op over "Life is Beautiful" eller hvad Guettas udstilling hed. Indtil jeg fik idéen, at det sgu nok var et set-up det hele. Og så syntes jeg at den var fed.

Må jeg lige undersøge.

Grunden til at jeg nævnte "I'm Still Here" er fordi jeg (havde ikke lige undersøgt historien bag den inden jeg smed den på) sad og krummede tæer, indtil jeg fik tanken "Hvem fanden siger ja til at sådan noget her materiale skal udgives?". Synes det er en genial måde at få budskaber frem på. Det bliver nok desværre sværere at blive snydt i fremtiden hvis det her er et gengående mønster, og man vænner sig til (indimellem) at ignorere muligheden for, at det man ser, er ægte. For det er den der lille tvivl mellem virkelighed og fiktion, der gør det fedt.