Ja, som titlen siger, er det første gang jeg nogensinde har skrevet et digt. Jeg lå bare igår nat, og kunne ikke sove, og havde en masse tanker, som jeg blev nødt til at komme ud med.
Alt slags respons ville være værdsat, også hvis det er kritik (blot det er brugbart
)Well, fuck it! Here goes.
Ak hjerte, ak hjerte
Vig bort fra min krop,
Din smerte mig fortærer,
Det kan jeg jo ej bære,
Du gavner mig ej god,
Men pumper blot mit blod.
Åh Hjerte dig jeg jo har kært,
For således er jeg jo belært.
Ak hjerte, ak hjerte
Du er skam djævelens organ.
I min krop du ej tilhøre
Du mig smerte kun tilføre,
Hjerte, du er mit hjerte,
Du er ej vis, blot rigmans fin,
Du mig lovede at hun var min,
Ak hjerte, ak hjerte
Du mig ej gavner mere,
når du elsker flere.
Hvis din kærlighed mig ramme,
Vil jeg mig ej skamme.
For mig du skaber megen slid,
men jeg er din til evig tid.
Ak Hjerte, Ak Hjerte.
Det bliver lidt for sentimentalt uden at have så meget at have det i, imo. Vi får at vide at du har hjertesorger - og så ikke andet, og heller ikke yderligere poetisk. Det meget forudsigeligt. 