Psychedelia.dk

Smerten indeni

Et skrig af smerte.
Mere blod.
Nyt liv.

Tårer løb ned af mine kinder.
Den smukkeste kvinde jeg nogen sinde har set,
Kigger på mig med sine store grønne øjne, imens
Hun betragter mig fra sengen.

Så lille og skrøbelig,holder jeg ham for første gang.
Den smukkeste dreng jeg nogen sinde har set kigger op fra mine beskyttende arme med sine store mørkeblå øjne.

Kærlighed.
Beskyttertrang.

Jeg vil beskytte dem.
Jeg vil sørge for dem.
Jeg vil varme dem når de fryser,
Og give dem min mad når de er sultne.

Et skrig af smerte, da nålen gik ind.
Mere blod.
Nyt liv.

Tårer løber ned af mine kinder da den smukkeste blomst
Jeg nogensinde har set,opiumsvalmuen, kigger på mig med sine store røde blade.

Endnu et godt dig fra mortenhy.
- Du bør overveje at blive digter på fuld tid

Ja, det er forfærdeligt at bo i Vejle.

Hehe..

PSYKLONEN der, kommer du fra Vejle? Har boet her i et par år.

Hvis du læser i siden af skærmen, står der, at han bor i Århus.
To bad.

lækkert digt

Helt enig

SIMONSKUNK: HAHAHAHA. Øjenene er det første man bliver blind på:)

Hahaha

Endnu engang - fedt!! Godt ikke afskrev dig, i starten da jeg så, at det var digte læste jeg dem ikke... Men er glad for, at jeg alligevel gjorde det! Du har et talent her!!

Det er et meget smukt digt : )

Jeg vil ikke ligefrem kalde det der et digt - det er en rasende kedelig og triviel opremsning af banale betragtninger som ærligt talt ikke rigtigt rykker noget hos nogen!? Eller det skulle måske lige være hos nogle få individer der lider af en pervers kærlighed for laveste fællesnævner. Stor ordkunst er det næppe.

Det er desværre langt fra vellykket. Jeg kan måske godt GÆTTE mig til hvad du vil formidle, men der er sgu en lunken (mangel på) æstetik over det, ikke rigtigt nogen interessant form, absolut ingen anderledes udnyttelse af sprogets muligheder, metaforiske lag, lyrisk tone, etc, osv, mm.

M.a.o. det lader mig rimeligt kold - formidlingen ikke er lykkedes.

Tilbage til skrivekammeret!

Et digt handler om at formidle sine følelser. Det gør mortenhy. Måske er digtet ikke noget for Feinschmeckere men vi er åbenbart flere der godt kan lide det. Et vellykket digt behøves ikke have alle mulige sproglige lag. Bare man selv og måske andre får noget ud af at læse det. Jeg syntes mortenhy skriver nogle spændende digte.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

Ja, tror sgu ikke ham der gruppen et eller andet helt har fattet det. Fedt der er andre der kan sætte sig ind i det.
Blondi

uden tvivl, det digt er der ikk noget galt med

den har du sku ramt meget godt mortenhy

Tænkte du måske kunne lide dette :
"Da jeg slog dig ihjel"

Jeg føler mig som en sulten slange, der lægger og venter på et bytte, der er så stort, at jeg aldrig mere behøver at sulte.
Alle dyr der lever her, er så små at jeg aldrig er mættet.
Jeg har jaget på disse tørre stepper i mange år, og rundt omkring mig,
Ligger der døde dyr ved de udtørrede vandhuller.

Da jeg kom hertil fik jeg at vide at regntiden var på vej.
Heroin ville ej være en mangel, men overalt hvor jeg går, ser jeg de hungrende kroppe,
Som bare prøver at klare sig igennem dagen.

Vi går alle nøgne rundt i solen, og der er ingen træer til at give os skygge.

Jeg har fundet en oase med vand, men det slukker aldrig min tørst.
Jeg rejser mig for at kæmpe.

Jeg står, og kigger trangen an . De er ca. hundrede mand. De er alle til hest, og jeg kan se blodtørsten i deres øjne. De har alle et spyd i hånden, og et sværd hængende i bæltet, Selvom jeg ikke kender dem, kan jeg se at de ikke er bange. De er vant til at vinde. Nogle af hestene trækker bure med mennesker bag sig. Frihedskæmpere med samme historie som mig.

Historien om den smukke valmue, og historien om forelskelsen der ødelagde vores liv .
Historien om hvordan lyset blev slukket.
Historien om hvordan det bedste i vores liv, forrådte os, og gjorde os til krøblinge.

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil kæmpe til døden.
Jeg har adlydt dronningen i 18 år,men da hun ville tage min kone,
og mit barn fra mig,sagde jeg nej.
Jeg rejste mig fra støvet,hvor jeg har lagt alle disse år,
og kysset hendes fødder,og besluttede mig for at kæmpe.

Nu har hun sendt sine soldater ud efter mig.
Jeg kigger mig over skulderen og ser hende stå der med den lille dreng i hånden.
Jeg kan se angsten i hendes ansigt.
Hun ved at hvis jeg bliver taget til fange,
ser vi ikke hinanden igen.
Jeg ber Gud om hjælp.

Jeg hører generalen fløjte til kamp,
og grebet om mit sværd bliver strammet.
De kommer hurtigt nærmere, og jeg kan høre hestehovene
dunke i mit hoved.
Jeg kan mærke adrenalinen pumpe i de selvsamme blodårer,
hun før havde magt over.

Kampen er i gang......