Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

"HEROIN"
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=30515
Side 1 af 1

Forfatter:  mortenhy [ 18 nov 2009 14:53 ]
Titel:  "HEROIN"

"HEROIN"

Du går ind i mit hjem , uden at banke på døren .
Du sætter dig ned , og drikker alt mit kaffe .
Du tager af mine ting som det passer dig , og lader mig tilbage med ingenting .
Jeg har prøvet at smide dig ud , men du er alt for stærk .
Jeg har prøvet at drukne dig , men du er en glimrende svømmer .
Jeg hader dig af hele mit hjerte , men jeg går ingen steder uden dig .

Du er Farao , og jeg er slaven der venter på Moses .
Du er dukkeføreren , og jeg er dukken der hænger i dine strenge .
Du er alfa-hannen der bestemmer hvornår der må spises .
Du er slangen , og jeg er Eva .
Når jeg står op , får du mig ned at ligge .
Når jeg ligger ned , driver du dit kvæg hen over mig .

Du griner når jeg græder .
Du griner når jeg pines .
Jeg hader dig af hele mit hjerte , men min krop elsker dig af hele sin sjæl .
Jeg rider igennem dødskyggens dal , over pinslernes bro , og sejler igennem løgnenes skov , alt for at finde dig , og rive dig itu .
Nu har jeg fundet dig , og jeg kaster dig ud over klippen .
Min bedste ven , vi ses ej igen .
Mit livs kærlighed , jeg er nødt til at lade dig gå .

Nu har jeg været på bjerget efter føde , og jeg er nu på vej hjem for at nyde det .
Jeg har frosset hele vinteren , og kan nu mærke forårets varme solstråler .

Jeg er bjørnen der har lagt i hi .
Jeg er slangen der har skiftet ham .
Jeg er larven der snart bliver en sommerfugl .
Jeg er narkomanen der er blevet fri .

Forfatter:  Dagny [ 18 nov 2009 15:23 ]
Titel:  Re: "HEROIN"

Gode digte, du. Slet ikke værst!
Det er ikke for at lege politimand, for det synes jeg egentlig her er nok der gør, men der er faktisk en tråd, som hedder Digte.
I den tråd er der også større chance for at folk læser dine digte, og måske mere vigtigt, er der flere digtere som læser den tråd.
God skrivelyst, mayn! :)

Forfatter:  SimonSkunk [ 18 nov 2009 15:30 ]
Titel:  Re: "HEROIN"

Poetisk og Inspirerende..
8 af 10 joints herfra :)

Forfatter:  mortenhy [ 19 nov 2009 12:03 ]
Titel:  Re: "HEROIN"

DAGNY, Jo tak, det var også der jeg var inde og skrive dem(digte) men ved ikke lige hvad der gik galt. Det var ikke meningen at lave en helt ny tråd. Men tak !

Forfatter:  Condor [ 22 nov 2009 19:44 ]
Titel:  Re: "HEROIN"

mortenhy skrev:
DAGNY, Jo tak, det var også der jeg var inde og skrive dem(digte) men ved ikke lige hvad der gik galt. Det var ikke meningen at lave en helt ny tråd. Men tak !


du er højst sandsynlig kommet til at trykke "ny tråd" frem for "besvar" knappen. det er en klassisk fejl som mange andre osse har prøvet.

rigtig fed digt, jeg kan rigtig mærke de stærke følelser der er lagt deri.

Forfatter:  HopIFjordeN [ 22 nov 2009 20:23 ]
Titel:  Re: "HEROIN"

Ok, fedt mand! Jeg bryder mig normalt ikke synderligt om digte, følger af samme årsag overhovedet ikke med i digte-tråden... Men det her er fandme stærkt! Slutningen er meget symbolsk og godt fremført - men kunne godt ha' været den foruden - den mørke og dystre stil skulle ha været kørt helt ud.. Men det er jo bare min mening, og jeg ved ikke en skid om digteri=)

Forfatter:  Bl0dpump [ 23 nov 2009 12:56 ]
Titel:  Re: "HEROIN"

Den meget dystre og mørke stil du køre, er jeg helt vild med. Lav endelig flere af dem =)
Hvis du har mange - Kunne du evt. smide dem alle i digte tråden? Jeg vil ihvertfald meget gerne læse dem!

Forfatter:  mortenhy [ 27 jan 2010 14:41 ]
Titel:  Re: "HEROIN"

Jeg prøver om jeg kan lægge dem ind i digtetråden, men efter 22 års misbrug med skrumpelever, fedtlever,åreknuder i spiserøret, bugspytkirtelbetændelse, hepatitis C og B, indre blødninger og en ubruegelig højre hånd(nogle siger min hjerne), er jeg ikke altid "smart". jeg prøver ven.
mortenhy

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/