nogen der kender hendes rigtige navn??

Kan umiddelbart ikke se hvad det kunstneriske skulle være i det, udover kunsten at tjene en masse penge og få radio stationer over hele kloden til at spille det.

Jeg håber da ikke der er nogen, der kalder det her kunst? Det er musik ja, men ikke kunst. Hvis jeg maler et billede er det heller ikke nødvendigvis kunst! Sådan er det jo nok bare desværre blevet i takt med at individualismens egocentrerede "jamen hvis jeg nu synes noget andet er det jo rigtigt for mig"-mentalitet har overtaget den vestlige verden.

Det er fin iørefaldende musik, der kan skabe nogle overfladiske følelser i én. Dybde har nummeret dog på ingen måde.

Resumé om kunst

Hvad kunst har kunnet og kan, og hvad den har gjort og gør er et felt, der fortjener at blive behandlet langt mere udførligt end det her er muligt, og for desuden at holde fokus på blot hvad kunst er, vil det blot blive behandlet ganske kort:

Der synes at være en enighed om, at kunst er noget, der kræver såvel en afsender som en modtager".

Resumé om reklame

Denne position i sin omverden giver kunst en hel anden placering end den, en reklame har. Formålet med en reklame er, som allerede beskrevet, at sælge noget. Intentionaliteten i en reklame ligger klar længe før det endelige resultat – reklameartefaktet, kunne man kalde det – og i bund og grund er der blot tale om et succeskriterium, hvis eneste parameter er et øget salgstal, eller at et øget antal mennesker godtager den idé, som reklamen søger at kommunikere.
At nå dette kriterium, dette mål, er at gennemskue hvilke virkemidler, der vil få de tiltænkte – implicitte – modtagere til at tage imod varen og dens budskab, for derefter at gøre begge dele til sine egne.

Reklamen er således aldrig i sin intentionalitet funktionsløs, men er i stedet resultatet af mere eller mindre nøjsomme beregninger i forhold til hvordan målet bedst nås.
At se på en reklame er at lade sig konfrontere med en afsender, hvis budskab i de fleste tilfælde er alt andet end subtilt. At se på en reklame er at træde ind i rollen som forbruger, som potentiel køber af en vare. At se på en reklame er at forvente overdrivelser, fordrejninger og usandheder, fordi disse alle er legitime i reklamens verden og således kan eksistere under helt særlige vilkår.

Væsensforskelligheden mellem reklame og kunst

Ingen af disse ting kan siges konkret at karakterisere betragtningen af kunst. Det er i og for sig også underordnet, men væsensforskelligheden reklamen og kunsten imellem er søgt tydeliggjort, da det er en vigtig pointe i forsøget på at give en definition af kunst: Ingen udtryksform, som ikke er kunst, minder umiddelbart mere om kunst end reklamen gør. Begge er de baseret på afsender/modtager-forholdet, begge søger de at kommunikere et budskab – en tanke, en idé – og de bruger begge æstetiske virkemidler af forskellig art hertil.

At reklamen så alligevel ikke er kunst skyldes den hér omtalte væsensforskellighed, som bunder i dens intentionalitet, ud fra hvilken det er tydeligt, at reklamens formål er et ganske andet end kunstens. Når reklamen så alligevel typisk indeholder kunstneriske, æstetiske træk, og fortsat ikke er kunst, skyldes det princippet om den primære egenskab; reklamen er, til trods for hvor kraftigt et æstetisk udtryk den måtte have, stadig først og fremmest en reklame og må derfor betragtes, tolkes og behandles som en sådan.