Sygt og smadret..hmm
Ok. Så lad mig forslå at du tager et lyt til Moss - "Chtonic Rites". Hvis du vil teste dig selv, og din psyke. Da jeg hørte Grief's første plade, troede jeg at jeg havde hørt det værste.
Jeg har ikke selv hørt dette helvedesværk under inflydelse endnu. Skal lige være lidt mere erfaren, men den dag kommer nok på et tidspunkt. Hvordan skal jeg beskrive det? Det er ikke rigitg musik. Bas, trommer og vokal er der ganske vist, men rytme og melodi er der ikke noget af. Den slags håndgribelige ting undes lytteren ikke. Bassistens højre hånd kommer i kontakt med strengene 10 gange i minuttet eller noget der ligner. Hver gang er det en kølhaling i nysmeltet gletsjervand, kun forvarslet af trommernes fragmenterede nedslag som pisk med den nihalede, der tillader dig en halv lungefuld luft, og konstateringen af den begyndende koldbrand i din storetå, før du trækkes under igen.
Hvis Mastodons 'Blood and thunder' var en storm i nordsøen, så er Moss's 'Crypts of Somnambulance' den kollektive destruktive kraft af alle verjsystemer i et samlet angreb der fælder ALLE vestas' metaltrætte fucking vindmøller.
Vokalen. Forestil jeg en optagelse af Gollums vokale udgydelser inde i en iron maiden, forvrænget til ukendelighed, kørt gennem en megafon og til sidst sat i feedback kredsløb og glaseret med galde. Jeg har aldrig i mit liv hørt noget så isnende, som om lyden kommer fra en anden ond dimension; et uendelig tjærehul af utænkelige rædsler.
Sådan har en anden beskrevet det:
Citat:
Produced by Electric Wizard's Jus Oborn, 'Cthonic Rites' took the listener on a journey from the bowels of the earth to the farthest reaches of space and back, heralding the coming of ancient elder Gods through two massive slabs of bleakly magnificent, mind-controlling death sludge.
ok, så er i advaret. Det her er så sygt og smadret som det kan blive. Opleves bedst gennem solid forstærkning og 15" basenheder.
I present thee:
Moss
Bonus:
Citat:
wikipedia: In Jungian psychology, the term chthonic was often used to describe the spirit of nature within, the unconscious earthly impulses of the Self, one's material depths, but not necessarily with negative connotations.
Det må man så sige det har her.