Her er lidt jeg sad og skrev før i dag...
Kritiser det endelig søndere sammen, så skal jeg nok lade være med at forpeste jeres tid med det igen!
Tak for den tid du gav os
Den sorte ælling folder sig ud
Mærk mig og fortæl mig
Kun du kan.
Du gav mig mit syn
Jeg gransker mig selv – leder efter spor
Kigger ind, ud og frem
Finder kun gamle rester.
Fremtiden er uvis
Fortiden er bestemt af de beskuende øjne
Forgangne tider smiler til mig
Jeg husker din arv.
Nok er din krop gået videre
Dine øjne sunket ind, dine kinder blevet hule
Din stemme runger dog stadig
Store følelser ekkoer forevigt.
Tak for den tid du gav mig
Tak for de tider du giver mig
Tak for de tanker du såede
De gror stadig.
PS: Inspirationen til dette digt kom efter at jeg havde læst Peder Bundgaards fantastiske biografi om Dan Turell, SuperDan.
Mvh Jonas!