Her er så noget jeg er i gang med, deter jo lang fra færdigt og jeg er kun lige gået i gang med kapitel 2, men her kommer det :
EN AFDANKET SMØRE
Kapitel I
-
En lavine af spare-filosofi
Væggene bølger frem og tilbage, frastødt af alle de halvdrukkede portvins flasker og et reservoir af plettede tæpper med en stank af værtshus og sygdomme. Som var en alkoholiker netop eksploderet i lokalet. For det er jo et lokale, selvom hr. Problematisk Sofa Arrangement ikke helt kan lide tanken.
Han brokker sig lidt mens han vender og drejer sig i hans seng af acceptabelt tilberedte duer svøbt i plastik og gammel indtørret kaffe. En stille gurglen når den anden ende af lokalet, men ekkoet bliver så forsinket af de mange umulige opstillinger og unødvendige plateau forestillinger om et mere mirakuløst foretagende, at det fuldstændig opgiver planen med at ramme den anden væg.
Han ligger og kigger op i tapetet som han jo forleden dag placerede i loftet over sengen. Et lille stykke bare, som oprindeligt skulle bruges som et udkast til hans næste promoverings tur.
Klokken er 19:31 og han skulle for længst ha tændt for fjernsynet. En klar og struktureret tanke danner sig pludselig i hans hoved, han spytter den ud over den nærmeste due og forklarer selveste ynkeligheden hvorfor. Dagene har været lange og alvorlige og mangler stadig det korrekte system. Mangler, som endnu har at blive defineret.
Synet er forfærdeligt men som med alt andet er der selvfølgelig en forklaring..
Det er søndag og Hr. Sofa-arrangement sidder og læser i sin hypotetiske stol. Den vipper lidt frem og tilbage man kunne forestille sig at den knager lidt. Middagen kommer på bordet og han kigger tilfreds ned på tallerkenen. Midt på tallerkenen er der placeret et mindre fuglereservat som grænser op til en overflod af løgne og forstenede gør-det-selv arrangementer. Ved siden af er der pommes fritter og rødvin. Egentlig ville der ikke være nogen speciel grund til at beklage sig i en sådan situation men uden en kulstofs-baseret desert kan det jo ikke hænge sammen. Som en overflod af veltilfredshed kastes hans arm ned mod tallerkenen der straks begynder at opsluge den i et forvirrende kaos af fugle der bliver holdt kunstigt i live, de mange løgne og et enkelt projekt indvoldverende en bøjet sav, en vinkelmåler og et balanceret kontrastsystem. Han farer gennem tid og rum for snart at bryde sin aftale.
Kapitel 2: Askebægeret lokker
Pomfritterne fra den tallerken der tidligere havde job som aftensmadsanretning er spredt ud over stedet og svæver nu en halv meter over jorden hvor de drypper af fedt fra den salat der en gang kunne ses nedenunder de massive bunker af creme fraice dressing. Nu er der ikke længere tid og plads til en almindelig salat hvor agurkerne ligger oven på og tyngdekraften hiver det hele nedad, nu kan man kun se det hvis man prioriterer det.
Med en hvis påtvunget lethed åbner han døren og stiller træskoene. Han tørrer dem først af på en nedtonet efterligning af virkeligheden i a-b-s plastic og stiller den ved siden af sin bøjede klarinet
Den næste situation han begiver sig ind i har slet ikke nogen klang overhovedet, ingen lyde og intet at se. Bagefter kan han endelig sætte sig ned i stuen og slappe af.
Han tænder for radioen og den slukker for ham. Stolen han sidder i er ny og helt uden bivirkninger, en form for progressiv udgave af lokal sfæren bare mere mat i farverne og med et mere dannet formål. Han læner sig tilbage og putter resten af stuen op i næsen
|
..
, det her er så bare min måde at skrive på. 
Fed læsning 