Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Knippelonnanisten https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=11&t=11292 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Åndsamøbe [ 24 aug 2005 15:06 ] |
Titel: | Knippelonnanisten |
I morges overtrådte jeg den hvide linje der kaldes loven. Ja, ved et svagt trafikeret kryds, før droning louises bro, kørte jeg for rødt lys ind over den hvide streg, der makerer cykelstiens ophør og ind over fodgængeroverfældet, til uoverskuelig stor fare for de uendeligt mange ingenstedsnærværende fodgængere, og iøvrigt til stor gene for andre snæversynede trafikanter, der ville have gjort det samme, var det ikke for deres stramtsidende korsetter eller de ligeledes uniformerede herrer på den anden side. Således blev jeg, efter at der var blevet grønt lys, og jeg havde fortsat min færd over vejen, udpeget af en af disse uniformerede lovens vogtere og vinket ind til siden. Jeg var uforstående over for denne tilsyneladende tilfældige udvælgelse, men blev informeret om, at jeg skam havde kørt over for rødt lys, og at jeg tilmed, på trods af at det forekom mig anderledes, således var fortsat midt ud i krydset hvor jeg, enten lammet af frygt over med hvilken autoritet mine strålende som krom af nådeløs retfærdigheds dommere ville dømme min slette forseelse, eller med den nederdrægtige hensigt, at genere de ikke på daværende tidspunkt tilstedeværende biler, havde våget mig ud. Jeg nægtede mig skyldigt i dette, omend jeg indrømmede at have overtrådt den hvide streg, og sagde iøvrigt venligt omend med harme i hjertet, at jeg oprigtigt synes, at det var en smule pernippengrynt at dømme mig herfor. Nådeløst erklærede han, og det påtrods af at han bifaldt mit ordvalg, at sådan var loven, og at han var dens stolte håndhæver. At jeg ifølge loven var til gene for trafikken, alene i den henseende, at jeg havde overtrådt loven. At loven var til for lovens skyld. Jeg sagde at det vel handlede om tolerance, men han holdt ved sit som om intet kunne rokke ham, og proklamerede med en storhed i stemmen som et tysk stadium: “Jeg håndhæver loven, vilkårlig som den er. Livet er tilfældigt. Loven er tilfældig. Men jeg håndhæver den fast som en klippe. Jeg er akslen om hvilket denne klode af tilfældige påfund drejer. Jeg er loven.” Bag hans stålblanke øjne, dansede en lille dukke lystigt og med et glimt i øjet sang den denne lille strofe: Jer er en af disse uniformerede mænd med hovedet solidt plantet i den jyske muld en analfikseret knippelornanist med paragraffer lynende ud af øjnene. |
Forfatter: | Rapsej [ 24 aug 2005 15:52 ] |
Titel: | |
Hehe, det er jo ren "Onkel Danny fortæller". Ganske udmærket skrevet. (Men ret lige stavefejlen i overskriften + plus de små løse) ![]() |
Forfatter: | axia [ 24 aug 2005 17:09 ] |
Titel: | |
Hehe.. Dejlig fortælling, omend historiens udfald ikke var til din fordel. Når man er harm bliver man pludselig kreativ, og thumbs up for at få lidt mere kød på et topic, end dine 'digte'. |
Forfatter: | Ðrumstick [ 25 aug 2005 03:34 ] |
Titel: | |
117: De er sgu da også over det hele, de pansere! Jeg har boet i Kbh i 3½ måned, og jeg synes godt nok der er meget politi over det hele. Jeg har set dem flere gange gribe ind over for folk, blandt andet på Christiania. Ens for hele politikorpset i København er, at de er lige dele kyniske og ubarmhjertige. Godt skrevet, 117, jeg synes dog at slutningen tangerer for meget dine digte, (i det andet topic i Art) og det er lidt af et anti-klimaks til sidst, set med mine øjne. Bare min mening, at sammenligne dig med Onkel Danny vil jeg dog ikke, men stadigvæk godt formuleret, når du lige kører en stavekontrol på det. ¤ D. |
Forfatter: | Rapsej [ 25 aug 2005 15:21 ] |
Titel: | |
Drumstick skrev: at sammenligne dig med Onkel Danny vil jeg dog ikke Der er nu heller ikke tale om en sammenligning, men glimtvise bidder som minder om dén stil, som DT suverænt mestrede. |
Forfatter: | Ðrumstick [ 26 aug 2005 14:07 ] |
Titel: | |
Jespar> okay, godt så! Jeg ved hvad du mener, men kan bare ikke se det!; sorry. PS! Der er iøvrigt nogle kvajpander, der har sammenlignet Jokeren (ex-DGP) med Dan T, og det er jo direkte blasfemisk. Der er, i mine øjne, lysår op til Onkel Danny for Jokeren's vedkommende. Bevares, han rapper fedt nok, men hans lyrik har stadig meget tilbage at ønske; og så er han i mine øjne en smart-ass. ![]() |
Forfatter: | Rapsej [ 26 aug 2005 15:05 ] |
Titel: | |
Drumstick skrev: Jeg ved hvad du mener, men kan bare ikke se det!; sorry. Nu kommer det også meget an på lige præcis hvilke sider af hans litteratur, man mener ![]() Og Jokeren - nej - han har ikke så meget at gøre med DT's tankemåde (på forhånd undskyld til eventuelle fans). Jokeren er - som DT ville formulere det - en fortabt vittighed, hehe. |
Forfatter: | axia [ 26 aug 2005 15:24 ] |
Titel: | |
Jespar skrev: Jokeren er - som DT ville formulere det - en fortabt vittighed, hehe. Som i dagens Danmark også kaldes et "frispark"! |
Forfatter: | Ðrumstick [ 27 aug 2005 14:48 ] |
Titel: | |
axia skrev: Jespar skrev: Jokeren er - som DT ville formulere det - en fortabt vittighed, hehe. Som i dagens Danmark også kaldes et "frispark"! LOL! ![]() |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |