Psychedelia.dk

Bag denne skal af øjne - gemmer jeg mig
Altseende vender jeg mig i min vugge, lyset
Observerer en verden, bygget op af sten, skabt til liv
Stenen inde i os - stenen omkring os - urokkelig

Kæderne fra mit hjerte, spændes op, strammes til
Kan jeg føle hvad det er, kan jeg vide hvad det er?
En illusion, frygt, kærlighed - intet, ligegyldigt.
Er jeg født til at dø, født til at leve, død for at skabe?

Forsøger at glemme hvad jeg er, hvad jeg blev!!
En evig rejse, imod mit indre - en rytme - et håb....
Skyerne over mig - et frosset billede - et andet sted.
Denne skal af øjne - gemmer mig - glemmer mig!

Det er jo vildt godt skrevet. Jeg vil helt klart sige det er det bedste du har postet.
Var du på syre da du skrev det, eller skrev du det efter et trip?

det var bare på en helt almindelig aften - jeg havde garanteret røget fede - men dengang jeg skrev digtet brændte vi hjerne-celler af hver weekend - så man kan da kalde det for en "trip periode" *lol*

Men tak