Personligt, ja jeg er sgu´ afhængig. Men hvor afhængig jeg er, ved jeg sgu ikke... Jeg har røget jævnligt i fem år. I tre år af denne periode, havde jeg en kæreste som inderligt ønskede at jeg skulle stoppe. Et sted ville jeg også gerne. Mit for brug har været meget op og ned. Først røg jeg meget pibe, og så en masse bong, for to år siden gik jeg så over til at ryge joints. Jeg ryger næste hver dag og bor nu alene, de to første år boede jeg hjemme. Jeg føler ikke lyst til at stoppe, når jeg har råd køber jeg gerne hash, har jeg ikke råd, eller kan jeg ikke få noget er det lige gyldigt. Det er ikke sådan at hver gang jeg ikke noget, styrter hele byen rundt, jeg synes ikke det er slemt hvis der en aften ikke er noget. Jeg er heller ikke så afhængig at jeg altid ryger, hvis jeg skal noget ryger jeg ikke, jeg ryger hvis der er tid til det, ikke når jeg er sammen med min familie eller skal på arbejde. Jeg kan godt lide at ryge og ryger ca. 2 joints om dagen, med mindre det er feste feste

og der er masser af røg. Jeg føler ikke trang når jeg er på arbejde eller med min familie ,men kan godt få lyst uden at behøve det.
Det med at stoppe er noget særligt, jeg har i en periode været nede kun og ryge fredag lørdag, uden det generede mig.
Jeg har dog ofte sagt stop, men uden "rygrad" Orderne har altid været sagt til andre ikke til mig selv, hvis jeg stopper bliver det fordi mit liv ændre sig, se der ej var plads til at nyde sit forbrug, hvorfor så ryge. Verden er for mig ikke federe når jeg har røget, og til tider nyder jeg andres selvskab lige så god eller bedre, når jeg ikke er skæv. Jeg har før tænkt på det: "Man har lyst til at stoppe med at ryge." For nogen kan det opfattese som en drøm, med håb om opfyldelse. Den drøm har jeg haft, men ikke med at stoppe, min drøm er stadig ikke gået i opfyldelse, men skal den må jeg ændre mit liv. Måske flytte til et andet sted, hvem ved hvad der skal til. Hvis jeg ville holde op med at ryge, ville det ikke ændre sig pga. en kæreste, min familie, venner eller ved at flytte, men jeg ville stadig skulle ændre noget i mit liv, noget inde i mig selv skulle ændre sig. Sådan tror jeg det er ved de fleste, pludselig ændre det sig, nogen skal være med til selv at gøre en indsats mens andre bare falder fra. Hvis man ønsker at stoppe kan en kæreste, en ven eller et familie medlem være med til at hjælpe, men det kræver også de ved, man ønsker deres hjælp og støtte. Hvis man ikke ønsker hjælp, må man klare det selv. En kæreste, ven eller familie kan også håbe man vil stoppe, man bør derfor også være ærlig overfor dem, hvis man ønsker deres hjælp og støtte. De kan være med til at ændre hverdagens tomrum og man bør derfor ikke misbruge deres tillid. Vil man gerne stoppe kan det være fornuftigt at diskutere det med en person der ikke har nær relation, en som også ville kunne acceptere hvis man begyndte igen, og så er det en framragende ting at fremlægge det på nettet.
Men hvornår er man afhængig, det er man når man selv ved det, men jeg er mere afhængig af fodtøj end hash og sådan vil det nok altid være.
Jeg spurgte engang en ex-ryger om han havde et godt råd til at stoppe. Det havde han, han svarede:
"Du skal bare stoppe, du skal sige nej til det ene og ja til noget andet"