Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Bivirkninger ved rygestop
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=1&t=8874
Side 1 af 1

Forfatter:  miss84 [ 16 sep 2004 19:53 ]
Titel:  Bivirkninger ved rygestop

Gennem det sidste år er mit forbrug af cannabis lige så stille gået opad, og før nu har jeg egentlig ikke kunnet se, at det er et problem. Det kan være ret svært, at indrømme over for sig selv, at tingene er ved at løbe fra en, når man lever i de evige tåger.

I fredags gik det pludselig op for mig, at hvis jeg vil videre med mit liv, skal det altså være slut med at sidde og babbe joints hver eftermiddag. Først tænkte jeg at jeg ville stoppe efter weekenden, men blev enig med mig selv om, at jeg lige så godt kunne tage mig selv i nakken, og stoppe med det samme. Allerede lørdag aften kunne jeg mærke forandringen, Jeg var vågen til kl. 4, og var egentlig ikke træt da jeg gik i seng. (jeg plejer at gå kold meget tidligere)

Jeg har tænkt mig stadig at ryge lidt i weekenderne, for ellers kan jeg ikke være sammen med mine venner, da jeg har meget svært ved at sige nej, når der bliver sendt en joint rundt. Jeg er meget glad for at jeg trapper ned, jeg er mere frisk, og meget mere klar i hovedet. Men jeg har to problemer:
1) Jeg har meget svært ved at falde i søvn om aftenen, på trods af at jeg knokler som en gal på arbejde, og går en lang tur næsten hver aften.
2) Jeg har absolut ingen appetit. Jeg bliver nødt til at tvinge mig selv til at spise min morgenmad og madpakke, for ellers ved jeg at jeg får det skidt.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det, så jeg tænkte om der var nogen af jer der har erfaringer fra rygestop? Jeg gider nemlig ikke begynde at ryge igen, bare for at kunne sove og spise.

Forfatter:  Infected Cope aka. Lila [ 16 sep 2004 20:27 ]
Titel:  Re: Bivirkninger ved rygestop

miss84 skrev:
Men jeg har to problemer:
1) Jeg har meget svært ved at falde i søvn om aftenen, på trods af at jeg knokler som en gal på arbejde, og går en lang tur næsten hver aften.
2) Jeg har absolut ingen appetit. Jeg bliver nødt til at tvinge mig selv til at spise min morgenmad og madpakke, for ellers ved jeg at jeg får det skidt.


Jeg er selv helt stoppet med at ryge og det er nu over 2½ år siden.

1) Det med at falde i søvn kom af sig selv for mig. Så det håber jeg også det gør for dig! Ellers så se i "syntetisk drugs" -forumet. Der er en post om "Melatonin". Denne tråd omhandler også søvnbesvær som en bivirkning af et hashforbrug.

2) Tag dig sammen :wink: Har selv en veninde der ikke spiser nok og jeg giver snart op. Både hun og du bør bare tage jer sammen og spise når andre også gør det. Ellers så spis lidt men ofte. Bare en bid af en mad i ny og næ når du arbejder ect...

/karma

Forfatter:  DR-D [ 16 sep 2004 20:32 ]
Titel: 

både til sult og søvn er der nok ikke andet at gøre end at motionere endnu mere end du gør i forvejen.

ellers kan du prøve med lidt Baldrian + vitaminer

varm mælk med honning har nu heller aldrig fejlet :D

Forfatter:  sorn [ 16 sep 2004 21:16 ]
Titel: 

flot stop til nu, og held og lykke..

Ang. madpakker, kan man vælge at trappe stille op i mængde, og man skal stadig huske at gøre dem lækre, så man egentlig får lyst til at spise dem!

og søvnen kommer af sig selv, bare et spørgsmål om tid..

Forfatter:  CannaChem [ 20 sep 2004 13:22 ]
Titel: 

DR-D skrev:
både til sult og søvn er der nok ikke andet at gøre end at motionere endnu mere end du gør i forvejen


Jeg er ikke vildt uenig, men heller ikke vildt enig Hr. Doktor...
Jeg har selv været i samme båd utallige gange og på mig er det tiden der er afgørende. Der skal gerne gå en lille uges tid(4-6 dage) efter starten på rygestop, før jeg begynder at mærke naturlig sult og ikke spiser af pligt for netop ikke at få det skidt.

I starten af et rygestop er jeg selv pisseirriteret over ikke at kunne sove, når det er påkrævet - det er totalt spild af tid bare at ligge der og vende og dreje sig hyppigere end en kardanaksel på en formel 1 racer. Derfor er det så skide let at lade noget kemi inducere søvnen, men det er jo bare at udskyde problemet. Efter 1 uge uden tjald plejer jeg dog at kunne få tilstrækkelig med søvn til at kunne fungere dagen efter :wink:

Nu er det nogle dage siden du har oprettet tråden og det lød da også som du skulle suge lidt her i weekenden, men hvis du ikke har rørt tjalden siden du har skrevet indlægget, tør jeg godt at sige, at du allerede nu har det meget bedre...både mht. appetit og søvn, men også med din egen person...du har garanteret fået snakket og åbnet dig så meget de sidste dage overfor personer du ikke plejer at være så åben overfor?!?...am I right, miss84?

Vh CC

Forfatter:  D|(@ [ 22 sep 2004 15:01 ]
Titel: 

Hej. Jeg er også lige begyndt at stoppe med at ryge (underlig sætning). Har ikke røget i 2 dage nu, og har også visse problemer med at sove. Men jeg har fundet ud af, at:

1) Der er et bestemt tidspunkt om aftenen jeg bliver søvnig, og så er det bare med at hoppe i seng, for hvis jeg bliver længere oppe forsvinder trætheden og bliver til en underlig rastløshed i stedet. Dermed er søvnen som regel ødelagt.

2) Hvis der er ting som skal gøres i løbet af dagen, som f.eks. at læse lektier eller lign. så skal det gøres i god tid, så man har tid til at fa det nogenlunde på plads inden der skal soves. Hvis tankerne flyver rundt i hovedet og man er en smule stresset, er det en garanteret søvn-killer.

3) Jeg har nogengange taget en eftermiddagslur efter en trættende dag i skolen, og det er heller ikke nogen god ide at falde i søvn på det tidspunkt selvom man godt kan. El lille slapper på ½ time er der dog ikke noget i vejen med.

Håber det kan hjælpe lidt. :)

/edit det skal lige siges at det absolut ikke er første gang jeg stopper med at ryge, så det er ikke kun 2 dages erfaring :)

Forfatter:  miss84 [ 22 sep 2004 16:22 ]
Titel: 

Nu er det snart to uger siden jeg holdte op med at ryge i hverdagene, og min appetit er kommet tilbage, men jeg har altså stadig svært ved at sove. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre ved det, og jeg er ved at blive ret irriteret over det. Det er især et problem, fordi jeg er nødt til at stå op kl 5 om morgenen, da jeg skal møde på arbejde kl 6. Når mit vækkeur ringer føles det som om jeg lige er faldet i søvn. De fleste dage får jeg ikke mere end 5 timers søvn eller sådan noget, og selv om jeg er helt smadret når jeg går i seng, bliver jeg ved med at ligge og vende mig. Jeg er endda holdt op med at drikke kaffe om aftenen, men det hjælper bare ikke særligt meget....fuck hvor er jeg træt :(

Forfatter:  sorn [ 22 sep 2004 17:12 ]
Titel: 

prøv at lav forsøget med at indtage lidt baldrian ½-1 time før du vil sove. Eller drik noget varm kakao med flødeskum eller is, i sengen.

Selv synes jeg 5 timers søvn burde være nok til at klare en hel dag, men sådan er vi så forskelligt indrettet. Men så vidt jeg ved, skulle der gå op til 2 mdr før alle bivirknigner burde være væk :?

keep up the good work!

Forfatter:  Piercer2 [ 23 sep 2004 10:13 ]
Titel: 

Sidst jeg havde et ryge stop, gik jeg til min egen læge og sage at jeg ville stoppe med at ryge hash, men ikke kunne sove om natten. Den flinke dr. gav mig så straks et stykke papir på en pose piller, dette var dog umidlbart ikke løsningen for mig. Personligt afholder jeg mig rimelig meget fra kemi (piller osv.) men prøvede lykken med disse piller.

De virkede, men virkede dog umidlbart også mere end hash for jeg blev dælme blæst af dem. Så hvis det er så kan din læge give dig nogle indslumrings piller, men ikke dissideret sove piller.
Det jeg gjorde var at tage melatonin i 14 dage og så stoppede jeg med det og holdt der fra en 3 mdr. pause uden de store gener, jeg sveder som et svin når jeg ikke ryger også 3 mdr. efter et ryge stop og spisning har jeg nærmest altid haft problemer med.

MVH
Piercer

PS: Held og lykke med dit stop, det er sundt at holde pauser. Men dine venner bør støtte dig og ikke give dig en J ellers ville jeg skifte dem stille og roligt ud, folk der ikke kan se ud over deres eget forbrug og støtte en i at stoppe sammetid med de selv fortsætter er de ikke værd at samle på (egen erfaring)

Forfatter:  radon9 [ 26 sep 2004 03:13 ]
Titel: 

Min erfaring er at motion kan gøre underværker. Gå f.eks en tur om aftenen.
Vær desuden opmærksom på ikke at slumre før det bliver sengetid, som jeg gjorde idag.

Forfatter:  miss84 [ 27 sep 2004 20:41 ]
Titel: 

Tak for hjælpen alle sammen. Jeg har været ude og købe nogen baldrian kapsler i dag, og jeg håber virkelig at de virker...nu må vi se.

Forfatter:  Strafferen [ 29 sep 2004 13:15 ]
Titel: 

Skru op for radiatoren! Varme gør altid mig døsig.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/