Jo , det er rigtigt, og Bergmark har da også en beskrivelse med i bogen, så kan man jo selv afgøre om det er haschisch´ens virkning som er årsag til frygtløsheden:
"...I årene omkring 1090 regerede Hassan Ibn Sabah over en del af det land, som nu kaldes Syrien. Hans residens lå på bjerget Mesiade, og han kaldtes derfor Sheik-el-djebel eller "den gamle på bjerget". Her lå i en afsides dal hans vidunderlige have omgivet af en mur, i hvilken der kun fandtes én port. Den bevogtedes af betroede vagter, der ikke slap andre ind end dem, "den gamle" sendte. De smukkeste blomster, de mest velduftende urter voksede her, og de kostelige frugter ventede på at blive plukket. Her fandtes skyggefulde stier, perlende bække og grønne damme. Her fandtes lysthuse fyldt med persiske tæpper, græske væverier, herlige kunstværker, bægre af guld, sølv og krystal, alt hvad Asiens luksus kunne fremtrylle. Her ventede også de skønneste jomfruer, forføreriske som paradisets hurier, berusende som den vin, de bød rundt. Hertil førte, beretter Marco Polo, den gamle sine fedavis, de indviede, for at de skulle få en forsmag på paradisets glæder, det paradis, som profeten lovede sine troende. De ynglinge, som var blevet udvalgt til at blive den gamles værktøj, førtes dertil i grupper på 10-12, efter at de først var blevet bragt til at sove ved en berusende drik. Når de vågnede, troede de, at de var i paradiset. Til oveflod fik de lov til at nyde den saglighed, som var forebeholdt de rettroende. Hvert ønske blev opfyldt, hver eftertanke drunknedes i et hav af nydelser. Men når nogle dage var gået, blev de atter dysset i søvn med samme bedøvelsesmiddel, og næste gang de vågnede, var de tilbage i virkeligheden. Man ved ikke, om denne have virkelig har eksisteret, eller om det, de unge mænd oplevede, blot var en drøm - men en drøm så berusende og vellystig, at de med legme og sjæl solgte sig til den, der havde skaffet dem den, og lyttede til hans ordrer, som kom de fra Allah selv, gik til verdens ende for at udføre hans befalinger, døde under tortur uden at klage. De gjorde alt dette opfyldt af den tanke, at døden ikke var andet end overgangen til det liv i nydelse, som de allerede havde fået en forsmag på! Således hvervede ifølge sagnet den gamle sine fedavis, dem korsfarerne kaldte assassinerne - snigmorderene - efter det arabiske ord haschischijun, haschischspiserne. Snigmorderne var de mest hensynsløse af de hemmelige, islamitiske ordenskapitler. Det blev også oprettet i en skæbnetime for islam, sammeår som de kristne dannede kongedømmet Jerusalem. Så megen rædsel spredte assassinerne blandt deres modstanderer, at ordet assassin blev optaget både i det franske og det engelske sprog og begge steder betyder snigmorder
Hmmm det lyder jo som en troværdig historie , ud over at jeg mener at haschisch, betyder noget i retning af at "hakke i småstykker" og hentyder til selve fremstillingen af hashen. Men historien berettiger jo stadigvæk ikke til at man kan tilskrive hashen en voldelig virkning, snarere tværtimod!
|