Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Badtrip efter bong. Psykose??
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=1&t=54965
Side 1 af 1

Forfatter:  Dilad [ 12 jul 2018 16:43 ]
Titel:  Badtrip efter bong. Psykose??

Hej med jer.
Jeg har en lille oplevelse fra igår aftes jeg gerne vil dele, og få noget feedback på da jeg er helt vildt i tvivl om hvad fanden der gik til.
Jeg har røget hash et godt stykke tid nu. Jeg er 17 år gammel, og begyndte som 13-14 årig. Jeg ryger på det hele, fra joints til udhulede gulerødder. Min tolerance er relativt høj - højere end jeg selv er stolt af.
Nå. Lad os komme til det; jeg havde et badtrip tror jeg. Jeg var på vej ud til min “guy” for, at hente et nol til natten. Alt er fint, jeg er glad(we all know why). Jeg ankommer, og bliver tilbudt et par hvæs af hans joint... det siger man ikke nej til ;-) men jeg giver ham pengene, han giver mig et nol, og så lige inden jeg går ud af døren tilbyder han mig et bonghovede. Dette siger jeg heller ikke nej til. Jeg har tidligere røget bong fast da jeg ikke blev skæv af joints, så et lille bonghovede burde ikke være det store problem.
Ca. 25min efter indtagelsen af bonghovedet er jeg ok skæv, det er ikke voldsomt men det kan klart mærkes. Jeg lytter til noget falling in reverse i mine høretelefoner og pludselig begynder jeg at gå i en rigtig negativ tankebane, og får faktisk overbevist mig selv om, at jeg er et usselt menneske, og jeg aldrig nogensinde vil udrette noget. Dette giver mig ondt i maven, og mit hjerte begynder at banke helt vildt. Jeg beslutter mig for, at lukke øjnene og gøre mit bedste for, at få det under kontrol. Det får jeg så, og i det jeg får ro i hovedet, og kan høre musikken kan jec pludseligt høre, at alt det der bliver sagt i sangen er det min underbevisthed fik mig til at tro på. Yderligere var det som om, at jeg havde synsforvrængelser. Alt så bare... forkert ud, det er virkelig svært at forklare, men sæderne i bussen, stopknappen og de folk der sad omkring mig så alle sammen underlige ud. Dette stoppede først efter bonghovedet have aftaget helt omkring 2 timer efter indtagelse.

Er der nogen der har prøvet noget lignende, eller ved hvad Søren der gik til? Jeg er en smule rystet må jeg da ærligt indrømme.
Tak på forhånd for svar

Forfatter:  Bubber [ 12 jul 2018 17:20 ]
Titel:  Re: Badtrip efter bong. Psykose??

Nikotin eller lavt blodsukker er mit bud. Sker det en anden gang, så drik en cola.

Jeg har flyttet din tråd fra triprapporter til brug af rusmidler, så nye indlæg i tråden ikke skal vente på at blive godkendt.

Forfatter:  Dilad [ 12 jul 2018 18:55 ]
Titel:  Re: Badtrip efter bong. Psykose??

Jeg er hæftig ryger - omkring halvanden pakke om dagen. Jeg var dog ret sulten, så jeg havde nok ikke det højeste blodsukker. Jeg ved godt det sikkert ingenting er, men jeg er vokset op med de der skrækhistorier om hashrygere der bare fra den ene joint til den anden blev permanent psykotiske. Der er gået lidt hypokonder i mig

Forfatter:  STWOD [ 12 jul 2018 19:20 ]
Titel:  Re: Badtrip efter bong. Psykose??

så hold en pause fra tjalden.. :) og se om det ikke går i sig selv.. du er jo stadig ung og under udvikling..
alt godt herfra vhS

Forfatter:  spaffeh [ 12 jul 2018 19:51 ]
Titel:  Re: Badtrip efter bong. Psykose??

Kan også anbefale at holde en pause fra rygern. Der er ingen forskning endnu, som påpeger at et tidligt forbrug af cannabis kan kobles til nogen sygdomme, men der er meget forskning, der tyder på, at det er rigtig smart at vente med narko, indtil man er omkring 25 år.
Derfor vil jeg som sagt anbefale en pause eller at ryge markant mindre, samt få gjort de andre ting i livet man ligesom gør, når man er en ungster ligesom dig; få en kæreste eller bare hug i nogle damer/fyre, få en uddannelse og gå op i de fag som du kan lide, skab nogle minder med dine venner/hæng ud, dyrk noget sport eller musik eller begge dele osv.
Jeg synes også, at det er lidt sværere at forholde sig til vilde trips, når man er i den alder, og man kan sagtens have det møgvildt på cannabis.

Forfatter:  Randomname [ 12 jul 2018 22:33 ]
Titel:  Re: Badtrip efter bong. Psykose??

Hatten af, for et velskrevet indlæg af en 17-årig.

Cannabis kan godt fremprovokere angst tilstande, hvilket lyder lidt som det du beskriver. Det er milevidt fra en psykose, men stadig ubehageligt. Din håndtering af situationen er fornuftig, men vær opmærksom på, at disse følelser godt kan opstå igen.
Hvis man skal bruge cannabis dagligt (eller de fleste dage i ugen), skal man være meget i kontakt med sig selv. Det er forbavsende få, det kan administrere det på den lange bane.

Det kan hurtigt blive grobund for en ond cirkel, hvor cannabis bruget gør at man underpræsterer i livet, hvilket gør man finder trøst i den ligegyldighed cannabis kan give. Det resulterer i mere underpræstation og så starter vejen til årevis stagnation og social tilbagetrukkethed.

Jeg vil ikke prædike om cannabis, jeg startede selv som 13-14 årig, men drop smøgerne og anskaf en vaporizer når du får mulighed. Rygning er så skadeligt i forhold til glæden, i det lange løb.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/