mr. weed skrev:
Jeg søgte, og kunne ikke umiddelbart finde noget om emnet.
Jeg kender én der har røget fast hver dag i 3-4 år, og efter han har taget sådan et bong hoved er han stadig helt normal. Ingen ændring i øjne, tale osv. Han siger faktisk han bliver mere frisk af at have røget, jeg mener, så må man fandeme være hærdet. :twisted:
det er lidt synd og ryge hver dag og så til sidst ikke kunne mærke en skid. Nogle erfarne rygere herinde der oplever det i samme eller til dels samme grad?? skal lige siges det ikke er skod hash han ryger, det veksler mellem 60'er og 80'er .
peace

Tolerance (eller tolerans) er den samme historie uanset stof.
Teknisk hænger det sammen med én eneste ting: at dine receptorer i hjernen nedregulerer sig selv, når der bliver losset store mængder af et fremmed stof ind i kroppen, f.eks. THC.
Lad os tage eksemplet med THC:
Den måde det fungerer på med stoffer er, at du kan snyde kroppen engang i mellem, men du kan ikke snyde den hele tiden. Det er snyd at tage stoffer, ingen tvivl om det. Teknikken er at snyde kroppen, så den ikke snyder dig tilbage

De fleste mennesker har naturlige niveauer af signalstoffer i hjernen, og de oplever fra tid til anden belønning, glæde og meningsfyldthed i deres liv.
Det der sker under et bæredygtigt forbrug er, at du indtager en stor mængde stof - altså i forhold til det hjernen selv kan producere - og det giver kroppen et chok. Men lige som den prøver at begynde at bygge tolerans, så holder du en pause på 1-2-3 dage og lader kroppen komme sig over den lille-bitte tolerans den har opbygget.
Når man begynder med et misbrug eller voldsom selvmedicinering, skyldes det at man tror, at man bare kan "ryge mere" for med vold at tvinge kroppen til at blive høj igen. Dette starter en eskalerende kurve af tolerans, og hjernen bliver næsten totalt immun overfor THC'en.
Uden daglige, store doser af THC vil misbrugeren opdage, at der opstår abstinenser. Hjernen kan simpelthen ikke selv danne nok signalstoffer til at generere de dejlige effekter af THC/anandamid: altså glæde, meningsfyldhed, tilfredshed og afslappethed.
På dette tidspunkt vil en utrolig stor del af hashrygningen dreje sig om at ryge abstinenserne væk, hvorved misbrugeren ganske enkelt bare kommer til at føle sig normal. Altså på baseline.
Dybest set er dette idioti. For man ryger som en skorsten for at nå sin naturlige baseline, og samtidig bliver der længere og længere imellem de fantastiske oplevelser, som man kendte fra sin jomfruelige oplevelser med hashen.
Hvor hashen før øgede den totale mængde af lykke for personen ved at snyde hjernen mere glad og tilfreds, så drejer det sig nu om at ryge, for at undgå smerterne ved abstinenser.